Orden i uorden

Orden i uorden

Hold da op der er meget, der skal styr på inden afgang..! Halvdelen af huset er pakket ned, og en huskeseddel der er meter lang… Det er sådan et øjeblik jeg opdager, at vi har flere børn end gennemsnittet. Hvilket man også lige bliver mindet om når man køber flybilletter og vacciner… Og når der skal børstes tænder på 4, klippes negle på 4, finde 4 par strømper der er ens hver morgen… Og når………….. &%¤#/=? EMNER OVERLOADED%¤#&/(?=
Personligt trives jeg bedst når der sker noget (Gerne noget lidt crazy a la bare gøre det man drømmer om) Og det fede ved at følge drømme, er at de ikke stresser en på den stressende måde (Som i – HVAD LAVER VI…..?) For når man vil noget så inderligt, så bliver det hele klaret med smil. På en eller anden måde bliver alle de opkald til ambassader, vaccineklinikker, rejseforsikringsselskaber osv, bare en del af den her ubber fede drøm.. Og jeg ved vi kun stressser på den fede måde når følgende stadig kan ske:


– Det er KUN en liter mælk vi har glemt i Fakta og ikke Anton… 
– Vi lyder overskudsagtige når vores børn fortæller os ligegyldige ting a la – Mor kan du holde på en hemmelighed, selvom det er dig jeg holder den for?
– Vi husker de mange børnefødselsdage de er inviteret til (Nogen i sidste øjeblik, men det er der ingen der ser)
– Vi laver nye planer midt i planer…
– Det er okay at huset er fyldt med legekammerater og samtlige flyttekasser er taget ud på gulvet som tog..

Flueben med smil ✔️

En god start på et godt eventyr, er at vi ved vi lander blødt når vi kommer hjem. Så derfor er vi ikke kun igang med forberedelser til alt det praktiske inden afgang, men også forberedelser til hjemkomst til Valby igen. En af de vigtigste brikker er daginstitution og nu kan vi med et kæmpe smil sætte ?? Ved hjemkomst til vuggestue/børnehave i slaraffenland. Vi har fået mail fra lederen om at Rumle har fået godkendt orlov i 15 måneder, så han vender tilbage til alle de skønne pædagoger og venner. De andre drenge kommer automatisk i slaraffenland fritter via skolen. 

Det er et fantastisk sted og for os en kæmpe fordel at vi har alle børn samlet et sted.


Flyttesjov i børnehøjde

Alt er sjovt når det bliver til en leg

Det er slet ikke så tosset at hjælpe mor og far med at pakke i flyttekasser… Huler, tog og et lille sted at slappe af.
Hule hygge med lommelygte
Teletubbies-Morgenhår-Kasse-Rumle = Hygge

Ester og drengene leger tog
Vi opbevarer vores møbler, og flyttekasser i et  lejet opbevaringslokale når vi er afsted. 
I den anledning har vi fået sorteret godt ud i vores ting. Særligt legetøj og børnetøj er blevet sorteret godt og grundigt. Det er nu endt med, at vi kan holde et ret stort børneloppemarked her i februar.

Stik og Bestikkelse i Malmø

Stik og bestikkelse
I Malmø 

Torsdag gik turen til Malmø, hvor vi skulle have i alt 19 vacciner delt på alle 6 (Av). Vi har søgt en del på nettet omkring vacciner, hvilke vi skulle have og pris på de forskellige vacciner? Da der er stor priskrig på markedet for de private klinikker, er det værd at undersøge grundigt. Vi endte op med Sverige, der er vacciner 20 til 30 procent billigere. Alene i dag (første omgang ud af to) sparede vi ca. 4000 kr.
Ingen af drengene har glemt Hvordan en vaccine føles, og med 3 stik til hver i vente, så tog vi brug af bestikkelsesmetoden… Vi skulle så ikke bare have vacciner, men også på Mc Donalds, spise is og hygge med slik. Og med alt det sukker i vente på en torsdag, så var dagens vacciner druknet i glæde over projekt sukkerchok.
Og det gjorde ondt, så det var med godt samvittighed da de blev forkælet bagefter.
Victor og Emil var ret cool (Mere cool end deres mor) Anton og Rumle kunne høres igennem hele klinikken….

Nu går turen til Malmø igen om en måned, og foruden at spare en masse på vacciner så er det super hyggeligt at få en dag i Malmø ud af det.


Vi er endt op med følgende vacciner:

Hepatitis A, Hepatitis B, Japansk Hjernebetændelse, Tyfus. Difteri-Stivkrampe, Tuberkulose.

(Difteri-Stivkrampe er i børnevacciner, så det var kun mig da skulle have den.)

Klinikken vi benyttede os af hed Capio Cityklinikken




Tæller dage ned…

Nøøøøøøøj hvor vi glæder os

Så bliver drøm snart til virkelighed, flyttekasser er ved at blive pakket. Til marts drager vi afsted til Asien med start i Thailand. Vi skal rejse rundt, se og opleve I de næste 15 måneder. Et eventyr vi i mange år har drømt om, og nu er det snart… Der er høj stemning i huset når vi taler om vores rejse, vi alle glæder os ubeskriveligt meget. Drengene glæder sig til de dyr de skal se, til de slipper for overtøj og når de kan bade hver dag. Der er smil helt oppe til begge ører når de taler om jungleture, sejlture til øer, pool og smukke strande. Mikkel og jeg ser bestemt frem til de samme ting som drengene, men også værdien i at opleve en anden kulter, være sammen som familie på fuldtid, få en masse oplevelser og til at vi skal nyde asiatisk mad hver dag, opleve nye ting hver dag og til at rejse rundt og se vores børn suge det hele til sig og fylde deres livskuffert med utrolige minder. 



-Mmmm…

– Mmmm….

– Mmmm…