Krabi en helt anden verden

Lidt spænding på en søndag

Med egen Tuk Tuk i et døgn… Here we go
Vi sad søndag ved poolen og slappede af, vi havde egentligt besluttet os for at det skulle være en “ingenting” dag (Men hvorfor dog det?) Ja, hvorfor dog egentligt det..? Som dagen skred frem sad vi der, og blev mere og mere eventyrslystne. Og pludselig skinnende solen på en Tuk Tuk, vi kiggede på hinanden og tænkte – jeps den lejer vi (50 kr for en et helt døgn) 
De er så charmerende deres tankstationer
Inden for kort tid havde vi faktisk nået at planlægge hvis vi selv købte en og kørte Thailand rundt I den (en ide kommer jo sjældet alene hos os) Se lige os med 4 unger og rygsække gennem Thailand i Tuk Tuk -Sejt… 
Men vi valgte dog at leje en for et døgn og prøve ideen af først (magen til fornuft skal man da lede længe efter) 
Det var blevet mørkt inden vi kom afsted, det måtte faktisk gerne have været lyst nu når det var første gang vi skulle kører sådan en, man kan jo ikke læse sig til trafikreglerne her i Thailand. 
Af sted det gik, med vind i håret og drengene der sang til larm af trafik og motor. 
Vi kørte mod et aftenmarked i Krabi en tur på ca 40 min. 40 svedige minutter, for jeg må sige at mine nerver hang ude på tøjet, mørke veje og vi var egentligt ret små i trafikken i vores lille Tuk Tuk. Klimaks kommer da vi skal op af en stejl bakke, den var set i bagspejlet for stejl (vi fik dog aldrig set den i bakspejlet for vi kom ikke op) Vores Tuk tuk skred på Bakken, ungerne og jeg sprang ud og efterlod Mikkel på den synkende skude 
– Den klare du lige Mikkel…
Med pulsen oppe fik Mikkel styr på situationen, og vi var nået dertil hvor vi måske ligefrem syntes at ideen var nærmere dårlig en god. 
Vi droppede marked, da vi egentligt syntes, at vi havde fået eventyr nok for idag, vi var ellers kun 1 km væk, så vi kørte ind og spiste et mærkeligt sted i Krabi. Hvis jeg siger, at vi spiste 6 retter med 6 kolde colaer til og det kun blev 35 kr så siger det vist det hele. Vi kunne bare slet ikke overskue at kører mere rundt og lede efter et godt spisested. 
Ulempen var nu at vi også skulle gennem mørket hjem, vi kørte på en vej hvor vi slet ikke mødte andre Tuk Tuk (de er ellers over alt) så tænker man -Er det dumt at køre her? Det føles pludselig ikke som en god ide at køre der, vi manglede selvskab af andre Tuk tuk’er. Ved de thai’er noget vi ikke ved? Vi kom hele til Ao Nang, med håret tilbage og pulsen op. Vi grinede vildt meget, alle sammen af det hele, da vi holdte inde, og fejrede at vi havde overlevet og det skulle fejres med M&M;’s. Vi grinede faktisk så meget at det må have været nervøsitets grin, så glad har man jo ikke lov til at være. 
Men det er jo ikke et rigtigt Tuk Tuk eventyr uden en lykkelig slutning.. Her til morgen lyste solen igen på vores Tuk Tuk, og vi blev enige om at prøve igen nu når det var lyst og den stadig var vores. Det var SÅ FEDT… Vi kørte trygt afsted, og så mange ting på vores vej. Vi kørte afsted, og vi nød vinden i håret da det var for varmt, til at vi kunne stå stille uden at være i vand. 
Vi så smukke bjerge, små landsbyer med alt deres charme. 
Vi kørte ud til en strand hvor der er så lavvandet, at man kan gå ud til øerne omkring. Det lignede noget vi aldrig har set før, og vi måtte igennem mudder og meget forskelligt slags sand for at komme helt derud. Efter den lange gåtur smeltede vi is på tungen, og plejede vores brændte fodsåler efter alt det varme sand. 
Vi købte mad i et gadekøkken, og vi satte os i skyggen under det smukkeste træ, til lyden af skole elever der sad under et andet træ og sang så smukt. Der blev vi enige om, at det var godt vi gav vores Tuk Tuk endnu en chance. For sikke en dejlig dag vi havde, og sikke en frihed det er at kører rundt selv. 
Vi dropper dog ideen om at sådan en, skal fragte os rundt i Thailand, men til de små ture i dagslys vil jeg til en hver tid anbefale det. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi har nydt en dag med egen Tuk Tuk, og alle de oplevelser der følger med. Det her er ihvertfald følelsen af at være til og fylde sit liv med spænding, oplevelser, mærke pulsen og frem for alt se og nyde så meget skønhed, så vi gang på gang sidder og nyder alt vores øjne ser. 
Næste gang må vi prøve en jeep, den kunne jo også være fed at kører rundt i, og mon ikke den klare bakkerne? 
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krabi en helt anden verden