✕

Catfish farm, drømmen om en helt ny verden

Vi træder ind i den hyggeligste park, en catfish farm. Det er en park, stor junglehave med den sjoveste kombination af dyr. Over alt er der vandløb, søer og små floder.

Vi går igennem parken omgivet af palmer, blomster og smukke træer. Vi går over de mindste små skæve broer, og går på sten ved de små vandløb. I vandet er der catfish, de er kæmpe store og spiser løs af de poser fiskemad drengene fik ved indgangen. Der er fisk der er så store som Emil, de lignede en blanding mellem sæler og “havebassinfisk” de så faktisk lidt uhyggelige ud. Det hele var bygget så autentisk og så tilfældigt og med så meget charme. 

Vi kommer hen til en bambushytte hvor der er udstillet skeletter, ved siden af skeletterne står en masse akvarier med skorpioner, krokodiller og sjove fisk. 
Det er en Amerikansk dame og hendes thailandske mand der ejer parken, deres børn løber rundt som små jungle børn blandt dyrene, og jeg kan godt forstå at de har fundet lykken der.

Vi går videre igennem parken, der er en gris der lever det gode liv der, han trasker bare frit rundt over det hele og hygger sig. Han valgte faktisk at følge os gennem hele parken, og drenge faldt pladask for ham, og de ville gerne have ham med tilbage. Der gik også små søde kaniner rundt, gæs, høns og aber. Der kunne de bruge hele haven som de ville, sikke en god tilværelse de har. De mindede mig om en tegnefilm, sådan som de dyr gik rundt sammen. Det lignede sågar af og til at gæs, kanin og gris lige stod og “små snakkede lidt” set med fantasi briller på. 
Når man gør alt ting på egen hånd uden guidet ture, så har man heller ikke en ide om hvad der venter? Og midt inde i parken, blandt smukke træer og flotte rødder der løfter sig op igennem skovbunden, er der en flod. Der bader nogle thailandske børn og det ser helt fantastisk ud. 
Der er lianer man kan bruge, til at svinge sig i ud over vandet. Men der stod vi uden badetøj..!!! Så skulle der tænkes kreativt, for bade det skulle vi.! Det er ikke så tit jeg spørger min 6 årige søn, om jeg må låne hans badebukser og undertrøje. Jeg havde nemlig lang kjole på, og Anton havde badebukser på under sine shorts. Så mig i Antons badebukser og undertrøje. Anton fik Rumles shorts på, og til Rumle lavede vi et par badebukser af et tørklæde. Nu kunne vi alle bade, og det var helt fantastisk.
Vandet var helt klart og køligt, og det var ubeskriveligt dejligt at kaste sig i efter at have gået igennem den varme have. Pool og strand har nærmest badekars temperatur, så vi nød at mærke det kolde ferskvand køle os ned. 
Der var store rødder omkring vandet, og det førte ned til et lille vandfald. Vi lagde os i strømmen og holdte fast i rødderne. Drengene hoppede oppe fra træerne ned i vandet, og svingede sig grinene i lianer og lod sig med høje grin falde i vandet. 
Drengene ville slet ikke hjem fra den paradishave, og jeg forstår dem godt. Det var som en drøm, og de gik rundt og snakkede om at vi skulle købe sådan en park, så de hver dag kunne gå rundt med grisen, hilse på aberne, gæs, krokodiller, fisk, bade i den kølige flod og svinge sig i lianer til de får ondt i maven af grin. 
De kiggede misundeligt på de små piger der bor der, og brugte turen i vores Tuk Tuk hjem på at drømme sig tilbage. Rumle drømte sig i bogstavligste forstand tilbage… 
Skriv en kommentar
Ingen kategori
Tina Rosendahl
Se indlæg

Det her er det mest fantastiske

 
Vi kørte i vores Tuk Tuk til Krabi, hvor vi besøgte Tiger Cave. 
Ved den smukke indgang nød vi lige lidt frokost blandt aber og 3 benede hunde (jeg aner ikke hvorfor så mange af dem manglede et ben?) 
Vi er allerede imponeret da vi går ind, der var så smukke store skulpterer og vi er omgivet af de smukkeste bjerge.
Der er to trapper man kan vælge at tage, den ene har 1275 trin (de meget stejle og hvor man nogle steder skal kravle i rebstige) så vi tog den anden trappe, den førte os om på den anden side og ud i junglen. 
Vi kunne godt tænke os at prøve den anden trappe også, men det kræver at vi har Rumle i bæresele og ikke i slynge.
Der var velfortjent pause på toppen, hvor vi var spændte på hvad der var på den anden side?
Wow… Vi har aldrig været i en jungle før, og det var lige så fantastisk som vi havde forstillet os. Lyden af cikader, aber i trætoppene, en kæmpe leguaner der krydsede vores vej. Kæmpe lianer man kan svige sig i, det var som om vi var tryllet ind i en film.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor smukt det var, og lyde fra junglen som vi aldrig glemmer. Det var som at være helt væk fra virkeligheden.
Midt i junglen, inde i klipperne bor der munke. Det var som at være lige midt i et eventyr, tænk sig at nogen bor der. Det så, så idyllisk og romantisk ud.
Her er virkelighedens 7 små dværge, og eventyr er ikke kun i bøgerne.
Se de kæmpe træer vi er omgivet af, man tror slet ikke sine egne øjne. Træerne er helt glatte, og deres rødder former sig igennem junglebunden i de mest fantastiske former.
Junglens grotter er en ubeskrivelig oplevelse, jeg forstår godt hvorfor munkene syntes at opleve spirituelle oplevelser der. Det er magi og eventyr at færdes i grotterne. Og et bevis på at der findes ualmindelige stærke kræfter, som der har hærsket tusinder af år før vi satte vores præg på verden.
Som det er med magi så oplever man noget forunderligt, og det var forunderligt at gå fra den varme jungle, og ind i de kølige grotter. Vi mærker på de glatte kølige sten, og vi kravler igennem små huller og gange. Normalt ville jeg måske syntes at det var lidt uhyggeligt, at kravle igennem små huller og gange, når nu jeg ikke ved hvad der er på den anden side? Men noget helt særligt, som jeg ikke kan beskrive gjorde at det føles helt trygt, og bare fantastisk at kravle igennem de smukke grotter.
Over alt var der de smukkeste former, de er svære at fange på kamera. Og jeg vil anbefale at du oplever dette hvis du kommer til Krabi.
Inde i den ene grotte er der en Buddha statue.
 Buddhisme er en levevej der virker så fredsfyld, og det her sted må da være det ultimative sted at finde ro.
Der drypper køligt vand ned af stenene dybt inde i grotten.
4 glade drenge der oplever verden langt væk fra tv, men føler, ser og sanser det hele og suger hvert øjeblik til sig
Det er endnu et af de øjeblikke, som jeg putter lige i hjertet og gemmer for evigt
Rumle prøver lige det der, som der hedder RO foran Buddha.
Prøv lige at se nogle træer, det er jo som en drøm at opleve.
Verden som legeplads
Naturen når den er smukkest
Vi står foran “Big tree” og aldrig før har vi set så stort og smukt et træ.
Tempel indgangen… Vi spottede lige at Rumle passede ind i tigerens mund, og kunne ikke dy os for at putte ham derind (Ja, man har ikke meget at skulle have sagt når man er 2 år, og faktisk lige stod og var ved at spise is)
Det er slet ikke spændene at der er en stor tiger statue, når der ved siden af er en lille hæk klippet som en hest. – Nååår så sød lille hest… I Rumles verden er og bliver hesten et mirakel på 4 ben.
Her ville jeg gerne have taget et billede af vores 4 drenge på trappen, men Rumle var så sur over, at vi var gået fra hesten/busken. Så han gad slet ikke at deltage, og satte sig demonstrativt nogle trin længere oppe og surmulede.
Vi tog efterfølgende på Krabi aftenmarked, det har vi læst en masse om.
Men det er nu ikke noget der er værd at skrive hjem om, der var bras i boderne (Sådan et slags mekka af hadegaver) og vi mistede gevaldigt appetitten, da vi stod ved et lækkert madudvalg i en af gadekøkkenerne på marked. For i boden ved siden af solgte de klipklapper, og på den ene klipklap sad der en fed rotte og gloede på os (Han manglede bare en tandstik i hånden, for lige at symbolisere at han havde været igennem alt maden) – Hader, hader og mega meget hader rotter..
Klokken var også blevet mange, og vi fandt vores tuk tuk og kørte hjem i mørket med et stort smil efter en fantastisk dag, med oplevelser vi aldrig glemmer.
Skriv en kommentar
Ingen kategori
Tina Rosendahl
Se indlæg

Perfekt afslutning

På en god dag… 
Dagen gik med dejlig leg og hygge på stranden, for hvor heldig er man lige når man har så meget tid til at hygge med sine skønne børn. 
….
Drengene har hver fået en bæltetaske, og en lille pung i hver sin farve.
Her bliver der passet godt på lommepengene, de overvejer nøje hvad hver en Baht skal bruges på. De prutter selv om prisen med sælgerne, skriver deres bud på lommeregner, og 9 ud af ti gange vil de alligevel ikke bruge deres sparsomme penge på det, når de endelig har fået deres vilje med prisen. 
Anton faldt dog for et armbånd idag hos en strandsælger, og endte også med at købe det.
Der var vildt mange søpindsvin der hvor vi var idag, de gør pænt nuller at jokke på skulle jeg hilse herfra og sige
Klimaks er dog helt dansk, nemlig frikadeller. Dem lavede jeg som et tiltrængt forsøg på vores wok, en wok vi har købt hernede. Den er lige til at sætte i stikkontakt, så vi over alt har mulighed for at lave noget mad selv. 
Det er vildt hyggeligt at sidde ude i aftenvarmen på terrassen, og lave mad. 
Vi har ikke vildt mange redskaber til det projekt, og skal heller ikke have så mange. For det hele skal kunne være i vores rygsæk, når vi rejser videre. 

I dag fandt vi ud af at vi manglede en skål til at lave frikadellefarsen, så det blev en 5 L vanddunk der blev skåret over på midten, og fik funktionen = Skål 

Det er vildt primitivt, og vildt hyggeligt. 
Og så er der er noget som dansk mad ind i mellem, og særligt ikke frikadeller. Maden blev nydt en mørk aften i 30 graders varme, med udsigt ud over palmer til lyden af alle græshopperne. 
Vi var omgivet af ren lykke, da duften af frikaller var i luften. Mums… Og nøj hvor er vi mætte nu… 

Skriv en kommentar
Ingen kategori
Tina Rosendahl
Se indlæg

Yes… Der var den

….
Min blå flyder 150 bath, ja tak. Den fik jeg lige i en pose, og med tilbage hvor den skulle udtjene sin service for et stk stegt flæsk i varmen.
Jeg husker nemlig tilbage til forhistorisk tid, dengang jeg lå og dasede på en flyder, lige indtil at jeg simpelthen ikke orkede at slappe af længere. 
Der er det så, at jeg med min blå flyder, bliver bekræftet i at alt er i forandring. Verden er et sted hvor intet er det samme, og det samme er min flydertid. Som sultne krokodiller i en gusten sump, kommer dykkerbrilleriførtefjender svømmende imod mig. 
Jeg når præsis at få 2 minutter i en gammel virkelighed, før mine børn får akut trang til at befri mig fra denne “kedsomhed”.
Det er simpelthen for fristende at en mor ligger klar til at blive væltet, og det hjælper ikke at liste sig ud i vandet, og snige sig op på den, den slags opdages selv midt i den bedste leg.
Min flyderfortid er simpelthen druknet…
Skriv en kommentar
Ingen kategori
Tina Rosendahl
Se indlæg

Where to go?

……
Tja, det ved vi faktisk sjældent…? Vi er taget afsted med første uge planlagt, og det er egentligt samme stil vi stadig kører. Vi aner faktisk aldrig, hvad vi skal imorgen? Så vi vidste selfølgelig heller ikke,hvad vi skulle idag? Men vi har nu indset at vi elsker at være Tuk Tuk ejere, så den har vi lejet i en uge. Vi kørte ud til vandet og derfra gik vi så rundt om – over – ned af et smukt bjerg. Jeg var übber nervøs da vi gik, for de trin vi gik på var så smalle, og med stort mellemrum. Jeg begyndte at fundere over hvor Crazy vi egentlig er, og hvor mange vilde ting vi render og finder på. Men nu er der jo en mening med alt ting, og da vi stod højt, højt oppe, og kiggede ud over bjerget,fandt jeg ud af, hvorfor vi var der! Foran os i træerne sprang der aber i sorte og hvide farver, de sprang så langt og højt fra træ til træ på bjergskråningen. (De lignede lidt dem fra madagaskar) Tog desværre ikke billede af dem (Graa) 
Der stod vi så med udsigt ud over verden når den er smukkest, og med drenge der klukgrinede af aberne. 
De “almindelige” strandaber de har set sig glade for Mikkel (eller måske alt det han slæber på) der var en der åbnede lommen på tasken i mens vi gik ned af bjerget, den tog så mikkels (nye) solbriller og kastede dem ned af bjerget (Farvel briller) Mikkel græd dog ikke, men det gjorde Rumle, da aben slet ikke var færdig med at stjæle! Den tog Rumles legetøjstelefon, den syntes bedre om telefonen end brillerne, så den stak glad af med telefonen, og Rumle græd så hele vejen ned af bjerget (og det er bare guf i 500 graders varme, når man går ned af et bjerg med et skrigende barn) Jeg tror egentligt også at Rumle var lidt i chok, over at det ikke kun er andre børn der tager det man leger med, men også dyr! Vi mødte aben da vi kom ned af bjerget, der sad han tilfreds og studerede sit tyvegods (telefonen) på en klippe, og ligefrem krammede den. (Alle andre end Rumle syntes det var sjovt) 
På den smukke strand som vi spenderede vores torsdag på, var der ikke mangel på dyreliv. Vi så ligefrem flyvende firben, gekkoer eller hvad det nu var? Victor så den på billedet over, jeg begriber ikke hvordan han fik øje på den? Den var rimelig army i sit camouflage…
Over os fløj i flere timer en stor smuk ørn, og som Victor sagde – tænk sig at her ligger vi i det dejlige vand, og over os kan vi kigge op på en ørn, så bliver det vist ikke bedre…
Dagen gik ellers med leg i vandet, eller kaldet “projekt børn mod vokse” (da Rumle sov i 4 timer) jeg ved ikke helt hvad legen gik ud på, men vi slugte vist pænt meget vand i kampens hede. Jeg tror aldrig vi har leget så meget, og så inderligt med vores børn før, som vi gør her. For det indbyder til leg at være i disse omgivelser, og så ligefrem leg som er lige så sjov for os, som det er for dem. 
Efter en skøn dag så ser vi på turen hjem solen forsvinde i raket fart, jeg filmer solnedgangen en dag så i kan se hvor stærkt det går. Det er som en bold der bare triller ned bag bjerget. 

Skriv en kommentar
Ingen kategori
Tina Rosendahl
Se indlæg