Hvor er russerne?

Where to go?

……
Tja, det ved vi faktisk sjældent…? Vi er taget afsted med første uge planlagt, og det er egentligt samme stil vi stadig kører. Vi aner faktisk aldrig, hvad vi skal imorgen? Så vi vidste selfølgelig heller ikke,hvad vi skulle idag? Men vi har nu indset at vi elsker at være Tuk Tuk ejere, så den har vi lejet i en uge. Vi kørte ud til vandet og derfra gik vi så rundt om – over – ned af et smukt bjerg. Jeg var übber nervøs da vi gik, for de trin vi gik på var så smalle, og med stort mellemrum. Jeg begyndte at fundere over hvor Crazy vi egentlig er, og hvor mange vilde ting vi render og finder på. Men nu er der jo en mening med alt ting, og da vi stod højt, højt oppe, og kiggede ud over bjerget,fandt jeg ud af, hvorfor vi var der! Foran os i træerne sprang der aber i sorte og hvide farver, de sprang så langt og højt fra træ til træ på bjergskråningen. (De lignede lidt dem fra madagaskar) Tog desværre ikke billede af dem (Graa) 
Der stod vi så med udsigt ud over verden når den er smukkest, og med drenge der klukgrinede af aberne. 
De “almindelige” strandaber de har set sig glade for Mikkel (eller måske alt det han slæber på) der var en der åbnede lommen på tasken i mens vi gik ned af bjerget, den tog så mikkels (nye) solbriller og kastede dem ned af bjerget (Farvel briller) Mikkel græd dog ikke, men det gjorde Rumle, da aben slet ikke var færdig med at stjæle! Den tog Rumles legetøjstelefon, den syntes bedre om telefonen end brillerne, så den stak glad af med telefonen, og Rumle græd så hele vejen ned af bjerget (og det er bare guf i 500 graders varme, når man går ned af et bjerg med et skrigende barn) Jeg tror egentligt også at Rumle var lidt i chok, over at det ikke kun er andre børn der tager det man leger med, men også dyr! Vi mødte aben da vi kom ned af bjerget, der sad han tilfreds og studerede sit tyvegods (telefonen) på en klippe, og ligefrem krammede den. (Alle andre end Rumle syntes det var sjovt) 
På den smukke strand som vi spenderede vores torsdag på, var der ikke mangel på dyreliv. Vi så ligefrem flyvende firben, gekkoer eller hvad det nu var? Victor så den på billedet over, jeg begriber ikke hvordan han fik øje på den? Den var rimelig army i sit camouflage…
Over os fløj i flere timer en stor smuk ørn, og som Victor sagde – tænk sig at her ligger vi i det dejlige vand, og over os kan vi kigge op på en ørn, så bliver det vist ikke bedre…
Dagen gik ellers med leg i vandet, eller kaldet “projekt børn mod vokse” (da Rumle sov i 4 timer) jeg ved ikke helt hvad legen gik ud på, men vi slugte vist pænt meget vand i kampens hede. Jeg tror aldrig vi har leget så meget, og så inderligt med vores børn før, som vi gør her. For det indbyder til leg at være i disse omgivelser, og så ligefrem leg som er lige så sjov for os, som det er for dem. 
Efter en skøn dag så ser vi på turen hjem solen forsvinde i raket fart, jeg filmer solnedgangen en dag så i kan se hvor stærkt det går. Det er som en bold der bare triller ned bag bjerget. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er russerne?