Med victors sprit neue surfbræt under armen, så slog vi kurs mod stranden, og hå
Se næste indlæg >
Jeg ved egentligt ikke hvad planen var?
Nej, der var vist ikke rigtig nogen plan for dagen… Vi travede afsted i en ubeskrivelig lummer varme, da vi spottede moskeen. Den skal da besøges, nu har den trods alt sunget for os op til flere gange hver dag, og alle andre end os, har valfartet dertil i deres fineste outfit.
Vi travede op til moskeen, og vi kunne nok godt have gjort en indsats for at se lidt mere muslimske ud.
Vi nåede kun lige ind i “bønne-foyeren” da vi kunne mærke en masse blikke hvile på os (måske var min hat der dækkede de blonde lokker ikke nok?) Det var den slags blikke, som hvis jeg havde gået ind på herre toilettet, uden selv at opdage fejlen! Vi kunne simpelthen både se, og mærke, at vi ikke var velkomne.
Alligevel gik vi dog glade, hen imod dem med turist hat på og kamera hængende
– Can we take a look around?
Nope, vi forstod ikke, hvad hun sagde, men det var helt klart noget med at vi skulle gå…
Hmm… Det var moskee ikke noget for os så, så vi travede videre…
Og man skal heldigvis ikke gå langt her I Thailand, før man kommer til at grine. For her i Thailand, har de simpelthen de grimmeste udgaver at de dyr, vi kender hjemmefra.
Tjek lige deres høns, sådan ser de ud alle sammen. Halv skaldet, tynde og med dino fødder. Og det fede ved dem, det er at de er så gennemførte, for alt ved dem er simpelthen kikset.. De går grimt, siger underlige lyde, og selv deres unger ville få den grimme ælling til at shine.
Bag moskeen ligger der et kæmpe bjerg med jungle.
Se det var jo oplagt at gå derop, når nu vi var i opdagelses humør (igen idag)
Vi var lidt nervøse for at gå derop, for vi havde jo ingen ide om, hvad der gemmer sig deroppe af slanger og andre dyr?
Man ak ja, vi er jo kommet for at se verden, så vi travede derop…
Jeg gik hele tiden med den tanke i hovedet om, hvad en thai’er egentlig ville sige til os, hvis der havde været en med? – No, No dont go there! Very dangerous!!!
Der var vildt mange lyde, og der var spænding på højt plan… Hvert skridt vi tog, kiggede vi nøje efter hvad der evt lå omkring os? Der lå et forladt træhus og derinde fra der kom de højeste lyde, vi havde ingen ide om hvad det var, og der var heller ikke nogen af os der følte trang til at udforske det..! Mikkel blev efter afstemning udvalgt til at gå forrest, og bekæmpe fjender på turen, selvfølgelig med hjælp fra Rumle, som vi havde puttet i en rygsæk.
Vi var gennem kogte af varme, da vi kom ned, og lidt lettet over at spotte huse og mennesker igen…
Så vi gik mod stranden til en virkelig velfortjent dukkert.
På vej derned havde Thaierne givet os den “glæde” lige at placeret en rotte de havde fanget på fortovet, det er simpelthen et dyr, der får hårene til at rejse sig i nakken på mig! Og når de sætter den der, så bliver jeg lige mindet om, at de findes (og altid er tæt på os)
Der ligger en rigtig hyggelig bookshop her på koh Lanta, jeg bliver draget derind hver gang jeg går forbi, og har også fået købt nogle gode bøger. Nu mangler jeg bare at finde, de der tidspunkter, hvor jeg læser dem?
I får også lige en hundepote I fortovet, for lige meget hvilken vej man går her på øen, så er der altid hundepote aftryk på vejene? Det forklare måske alle de benløse hunde, som jeg har nævnt tidligere? For nogen gange må der da have været en hund, der har stået og stenet for længe i den bløde asfalt, så nu går vi og spotter efter om der også står nogle ben en sted?
Vi går afsted af små veje og bliver fascineret af kontrasterne her, de to huse er på samme vej og lige over for hinanden. Det er altså så hyggelig at gå rundt og bare se og opdage..
Vi kom ned til stranden, og så gik der ellers hygge i den… Vi byggede og hyggede… Rumle var i total drille humør, og fandt sig selv ret sjov, ved at hoppe på det vi byggede. Så der gik sport I at nå at bygge i sandet, inden Rumle opdagede det… Vi sad alle helt indsmurte i sand og bare hyggede…
Jeg elsker alt deres vaklet byggeri
– Så er der stillads chef..!
Bloggen kan følges på facebook
på siden -verden som legeplads blog
Og på instagram
– verden_som_legeplads
Ingen kommentarer endnu