I en verden hvor hver dag er den bedste...

På varan jagt i virkeligheden

I sidste uge gik vi en lille tur ned på stranden, vi ville finde den sø hvor varanernes vandløb løber ud i. På vej ned af stranden mødte vi en, der lå den bare og gjorde sig død lækker i vandkanten. 
Uden at være den helt store fan af døde dyr, så var det altså vildt spændene at studere den. Den var på en så cool måde, både grim, sej, underlig, lidt sød og så havde den et vildt scary blik. 
Først stod vi i cirkel om den og betragtede den, men nu er vi jo i et land hvor folk gerne kommer til hvis de kan se de kan bidrage med noget. Og en thaier spottede os og kom straks derhen og fortalte os om den og viste os hvordan man kunne holde den så vi også kunne forevige vores moment med dyret. Inden han kom stod vi med en pind og prøvede at vende den, sådan som uvidende turister gør.

De store drenge skulle straks løfte den og fandt så også ud af at den er meget tung. Rumle syntes ikke at der var noget spændene ved den stikkene ballon. Han havde nemlig fundet sin egen håndfuld døde fisk på stranden. Men så blev han alligevel enig med sig selv om at sidde og kaste hans fund af klamme små døde fisk over på den store klamme fisk. Vi skulle ikke være bange for at han stak sig på dem, for han kunne tydeligvis ikke rigtig lide den. Ja, hvad skal vi dog med dublo når vi har døde fisk som der kan stables!  Der ligger ret tit døde fisk her på stranden, ja det er altså ikke strandene man skal rejse til pattay for at opleve.  
Vi fandt vandhullet, og så var drengene på få minutter helt opslugt af leg og fordybelse. 
Det er så fedt at se børn i naturen, det er som om fordybelse når et helt andet niveau. De kan studere det de ser så nøje, de bliver så forundet og lader sig hele tiden imponere fordi intet er som det plejer. 
Alle dyr var skræmt væk at de grene der blev kastet i vandet, og kokusnødder der blev kastet ud og sank ned i den bundløse sø.
Vi gik over små broer, og nød roen for pludselig føles det som om vi var langt væk fra hjemløse hunde, trafikeret veje og tætpakket med mennesker.
En lille tur der fik os til at tage den beslutning om at rejse herfra på fredag og ikke være her en måned som vi først havde tænk. Det er simpelthen så dejligt at gå rundt og udforske naturen her i Thailand og se de smukke omgivelser. Så nu er det tid til paradis, rolige omgivelser og smuk natur om os igen.
Det har været fedt at opleve livet her i storbyen, og se en helt anden side af Thailand. Det er en oplevelse vi ikke ville være foruden, for det giver os et helt andet billede af landet, og en langt større indsigt. Det er ikke paradis vi har oplevet her når vi har forladt vores skønne hotel område, men det er tilgængæld virkeligheden. 
Hygge og sjov i poolen, som helt klart er vores number one her i pattaya. 
For med alt den virkelighed der er her, så er det skønt med en lille flugt og nogen dages ro, hygge og leg her… 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I en verden hvor hver dag er den bedste...