Sikke et liv

Ja, sikke liv der er i disse gader, det er så spændene at opleve. Og nu når der alligevel er udgangsforbud (som om vi alligevel havde skulle ud på denne tid af natten) så kan jeg jo bruge tiden på at skrive om vores tur i gaderne. Der er noget virkelig fascinerende over at gå rundt i gaderne, foruden at jeg har selskab, af de fem bedste mandfolk i mit liv, så er selve gadebilledet fortryllende.

Der er ikke pænt nogen steder i byen, skønheden skal findes i fascinationen over et byliv der har alt, og samtidig synliggører en historie om et land, hvor man er sin egen lykkes smed, og vejen dertil kan være hård, men smilene viser, at i hver en historie er der også lykke.

Der sker noget over alt, og der er små detaljer jeg lige må studere, hvor end jeg kigger. Det er alt fra sjove dimser i boder, underlige boder, faldefærdlige boder, butikker og gadesælgere.

Vi tog en bus derind, her i Pattaya er busserne pickup- busser. Man hopper bare ind, og lige meget hvor du skal hen i byen, så koster det 20 baht ( 2-3 kr)

Byen er fyldt med frugtboder, der er mange frugter vi aldrig har set eller smagt før. Emil han har aldrig kunne lide frugt, men for første gang i hans 7 årlige liv, er han begyndt at spise frugt. Det smager så friskt og sødt, smagen kan slet ikke sammenlignes med den frugt vi køber i Danmark. Det er næsten som at spise slik når det rammer tungen (Mmm savner dansk slik)

En tigger uden ben, han sidder på vejen. Gadesælgere går rundt med deres varer i kurve.

Der er så meget at kigge på, så børnene går ind i pæle, og telefonbokse fordi de glemmer at kigge sig for, midt i alt det liv.

Jeg troede faktisk, at vi hurtigt ville blive skræmt væk af alt den prostitution der er i byen, men vi oplever det slet ikke her, gaderne er helt almindelige travle gader i dagtimerne. Så det er ikke det der skal afskrække en fra at tage til Pattaya. Vi har kun, på pattaya city strand, set en anelse som kan vidne om kærlighed der er til salg. I dagtimerne er Pattaya en helt almindelig by, og når natten falder på, og festen begynder i gaderne, så er vi hjemme med sovende børn.

Det er derimod alle deres hjemløse hunde der skræmmer os, de er over alt, og de går i store grupper. Vi er så bange for dem. Heldigvis så er der ikke store grupper af hunde her i de travle gader, men kun enkelte hist og her. Men så snart man bevæger sig væk fra de travle butiksgader, så skal man være på vagt.

Vi tør slet ikke gå i de små, og lidt øde gader af frygt for hundene.

Det er egentligt sjovt, for her er slanger og kæmpe varaner der hvor vi bor, men det er hundene vi er mest bange for…. Vi går store omveje for at undgå dem, og har som regl et par sten i lommen.

Der var faktisk et mål for vores by-tur, ville skulle nemlig have ny iPad til Mikkel og jeg, og tablets til ungerne. Det var som forudset et kæmpe projekt, for de har et helt storcenter, der har 500 boder og butikker kun med elektronik. Rumle faldt i søvn derinde af kedsomhed, og vi andre stressede rundt fra bod til butik. Jeg skulle have en iPad air, det var ikke så besværligt, for den skulle købes i stor butik (a la Fona) Der er det fast pris, og samme pris som dk (desværre) Men dem drengene skulle have, de skulle være i en helt anden prisklasse, så vi gik rundt og så på tusinde forskellige, og forhandlede priser.

I boderne har de kopier af iPhone 5 og iPad, men de giver kun 4-6 dages garanti på dem (det må sige noget om kvaliteten) dem turde vi ikke købe. Så har de også secondhand, men det turde vi heller ikke. For man aner jo ikke hvilken tilstand den er i? Så de endte med at få hver en tablet i et thailandsk mærke, den lever indtil videre op til alle krav. Det er android, og de kan lave matematik, dansk, engelsk og spille på dem.

Det var et stort stress at finde de tablets, og der sker heldigvis det som jeg vil kalde et afstressede mirakel. For da vi er på vej ud i friheden fra storcenterhelvede, møder vi en biks der sælger DANSK blandselvSLIK (uden lakridser self.) vi blandede, vi smilede og vi glædes… Jeg elsker slik, og nu har det næsten kun været cola jeg har haft som eneste sukkerkilde i 3 måneder… Jeg er altså blevet træt af mentos, og deres slik det er som ris.. Det er okay i begrænsede mængder… Her sad vi, her stod vi, her gik vi med DANSK slik! Det var nærmest væk i samme fart som vi fik det, og jeg følte mig lidt som en på Robinson ekspiditionen, der endelig havde vundet en burger. Det blev kastet ind i munden, gumlet og væk var det…

Med en taske fyldt med med materiel lykke, og maven fyldt med slik, gik vi videre ud I de varme gader..

Der var boder der solgte insekter klar til at blive spist, og havde jeg ikke haft maven fyldt med slik, så havde jeg da måske godt ville smage!!!

Lige meget hvor vi er, og hvor vi kigger hen, så møder vi store kontraster her i landet. På den ene side har du boder med frisk frugt stablet smukt op, og på din anden side ud mod vejen, ligger der skrald og lugter i varmen, i store og små bunker. Ens tæer bliver helt sorte af at gå i gaderne, og jeg har her foreviget Antons tæer, som er et typisk billede af hvordan vi ser ud, hver gang vi kommer hjem.

Jeg bliver imponeret hver gang vi har gået i gaderne, over at det kan lade sige gøre, at få så beskidte tæer så hurtigt, helt uden mudder…

Vi gik ind og spiste burger til frokost, jeg var så heldig at mit kød vist var for gammelt… Pyt jeg havde jo fået slik… Rumle fandt en træskulptur hvor der var heste indgraveret, ja så kunne det ikke blive bedre. Jeg glemte helt at øffe over min dårlige burger, da jeg så hans glæde over at se på hestene. Der var også store butikker med elektroniske biler til børn, og de koster peanuts altså… Vildt ærgerligt den ikke kan være i en backpack, for så havde vi beriget drengene med sådan en. Vi overvejer at give Rumle en i fødselsdagsgave ( plus en lille hest selfølgelig) den holder nok alligevel kun indtil vi skal rejse videre, og han ville blive SÅ lykkelig.

Når man er forældre til drenge, så lærer man hurtigt ikke at være så sart. Når man er forældre til fire drenge, så opdager man at det er umuligt at være sart… Som i kan se på Antons fødder på billedet over, så er gaderne ikke de reneste, og alligevel så finder man sine to små drenge, kravle rundt på det beskidte fortov efter en kat… Jeg tror efterhånden, at børnene er blevet ret immune overfor bakterier her, for vi har opgivet at holde dem rene, og de fejler aldrig noget alligevel. Ja, nu har vi jo så sikkert fire drenge der kaster op i næste uge, som en slags ond nemesis for mit raskheds-praleri her på bloggen…

Vi er helt vilde med det primitive liv, det er sku da hyggeligt, at sidde der på et fortov midt i de mørke og beskidte gader, og så få serveret verdens bedste suppe til aftensmad.

Alle foruden Anton nød maden, for Antons katte kærlighed tog over! Han mente simpelthen at den kat der (i skræk for fire børn) gemte sig under køkkenboden, det var en hjemløs killing, der havde brug for hans kærlighed. Han græd over at den ikke kom ud, og han gjorde ellers sit for at få den lokket ud. Han sad og stor tuede foran den, alt imens han kæmpede for at kravle ind til den (det ved alle jo, lokker skræmte dyr ud)

Kærlighed gør blind, og når man er træt efter en lang dag, så bliver ens syn også sløret. Det var slet ikke en killing, men en stor voksen kat (den så ikke engang nuttet ud) Men det syntes Anton altså, og der går nok nogle dage inden han har glemt den igen.

Efter en dejlig og spændene dag i virkeligheden, så er det nu dejligt at få vasket tæer, og vågne op til synet af vores lille paradis. Det gemmer sig ti kilometer fra centrum, og byder på så meget skønhed at vi helt glemmer, at vi befinder os i en storby.

Hvert skridt vi tager på denne rejse, byder på en unik oplevelse. Vi går lige ind i en drøm der bliver udlevet, og som sin egen lykkes smed, så har vi fundet den rigtige vej, og vi ville til hver en tid gå af alle livets omveje for at nå hertil.