Man kan ikke grille kanelsnegle i regnskoven!

De mener det seriøst her i Thailand…

Når der står REGNskov på kortet, så mener de det. Vi har skoven -tjek ?? Og jeg skal da lige love for at himmelen pludselig kan gå fra lys til mørk, og sørge for at det vandfald vi ikke nåede at komme hen til, det kommer til os. Der kommer ikke bare en skylle hvor man lige mumler – se det regner! Alt bliver mørkt, vandet vælter ned og veje bliver til floder. På bjergene fordamper regnen i samme fart som den falder, og når man ser op mod toppen af bjerget, så ser man tæt damp bevæge sig op fra de tætte regnskovsbeklædte bjerge, som store skyer søger vandet op mod himmelen igen. Det er noget af det mest unikke, og smukkeste jeg nogensinde har set. 


Øen består af bjerge, og ned skal alt vandet. Vandet løber i floder langs vejen, og der er fart på. For det meste er det om natten det regner, men vi har også være heldige at opleve det om dagen nogle gange nu. 
Vi spænede ud i regnen, inden for få sekunder var vi alle gemmenblødte, vi løb i regn, hoppede i regn og plaskede i alt vandet det, var ren regnsjov i regnskov. Det er som om hele verden et kort øjeblik bliver et stort vandland, og det der før bare var en vej, bliver pludselig til en legeplads. 
Jeg anede slet ikke at regnvejr kunne være så fascinerede og sjovt, men nu når mascara pludselig ikke er en del af mit liv, så kan regnen heller ikke forsage samme irriterende ødelæggelser som før. Ja, det er crazy jeg glemmer for første gang i mit voksne liv (uden jeg har feber) at tage macara på!!! Divaer i junglen findes kun på tv. Jeg har haft en baby hængene i babsen, imens jeg har holdt en på halvandet år i hånden, samtidig leget med en fire årig, og stadig haft en ekstra hånd til at lægge makeup, og sætte hår hver dag. Aldrig har jeg haft mere tid en nu, men sæt mig på en tropeø og så er det overflødigt.
Den ene dag gik vi op til et viewpoint, der fik vi oplevet regnen fra toppen. Først kunne vi se ud over havet hvordan uvejret kom tættere og tættere på, og pludselig var det over os, vi søgte ly i et lille tempel, og så sad vi der og så naturens kræfter slippe løs med det bedste view. 
Både Emil og Rumle udnyttede lige ventetiden med en lille bøn, det er jo forsøget værd om der kunne komme en PlayStation 4 ud af det, gad vide om man egentligt godt må spille på flere heste (guder) og ytre sine ønsker for hver random Gud man render ind i? Rumle han er stadig ikke blevet døbt, så han er vel en form for “gudesingel” så nu kan han lige løbe hornene af sig her, og smage på de forskellige templer inden han siger ja og amen derhjemme i kirken. 
Jeg ved godt det virkelig er dårlig stil, at vi ikke har fået ham døbt endnu, men man bliver altså ikke mere stresset af at få mange børn, bare mere afslappet omkring hele konceptet og tager det stille og roligt ( i forhold til dåb MEGET stille og roligt) 

Måske burde vi have dårlig samvittighed over at vi ikke har døbt ham endnu? Men på den anden side, så er det netop også fordi at vi tager det hele så afslappet, og ikke stresser over at alt, skal være lige efter bogen, at vi er her på den vilde rejse med vores børn. Vores børn de er så glade, når vi er glade, og hvis vi satte vores liv på standby imens de er små, så ville både vores børn og vi, gå glip af så meget fantastisk, og de ville slet ikke opdage hvor spontant og spændene livet kan være, når man sætter rutinerne på pause. Man kan amme, skifte ble og føde over alt, vi har rejst da jeg var højgravid, og vi har rejst lige når de er kommet ud af mavsen, og hold da op vi har mange gode og sjove minder i bagagen. 
Gravid i uge 37 med Rumle (På en måneds rejse I Italien)








   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man kan ikke grille kanelsnegle i regnskoven!