Måske gør vi det rigtige, når vi bare går derud af...

Opskriften er enkel… Skarpe tænder, lidt klam, ret farlig,spændene,udfordrende, seje og egentlig også lidt nuttet.


Opskriften er enkel… Skarpe tænder, lidt klam, ret farlig, spændene, udfordrende, seje og egentlig også lidt nuttet. Ja, giv fire drenge en dag i selskab med sådanne dyr og lykken er gjort. 
Der var jubel, og der blev uddelt krammer til alle, da vi fortalte drengene, at de skulle se krokodiller og slanger. De løb ned til pickup taxaen, og hvis spænding og glæde havde en farve, ja så ville hele Thailand være lyserød den dag.
Vi nåede kun lige ind, og bum så var der slanger om halsen på drengene, og krokodiller i hænderne. Der er sjovt nok ingen af os der krummer tæer, når vi holder slanger og krokodiller. Måske er det bare fordi at det vildt fedt at stå her med udsigt ud over regnskoven, og have en kæmpe slange om halsen, og en krokodille i hånden? Jeg stod selv med den Burmesiske python om halsen, og samtidig med at det sugede lidt i maven, så var det så fascinerede at mærke dens krop, der er en stor muskel, dens glatte tørre skind og dens smidige måde at slange sig rundt om en på. De bruger dem faktisk til massage, når de slanger sig rundt om kroppen, og spænder deres muskler mod vores. Det kan godt være vi ikke er bange for at stå med dem, men jeg ved ikke helt hvor meget afslapning, jeg ville få ud af sådan en omgang massage, nok nogenlunde samme afslapning som jeg ville føle, hvis jeg sprang faldskæm fra en helikopter, eller blev kildet af en fugleedderkop. 

Da vi står der og hygger med slanger og krokodiller, så sker der noget skræmmende og uventet!!! Pludseligt, ja meget pludseligt, kommer en hjemløs hund… PANIK… Dem skal vi nemlig passe på, og drengene har lært, at de thailandske hunde ofte er syge med rabies, de bider og angriber. Så fluks løber alle børnene i sikkerhed hos slangen, som Emil står med, og hen til krokodillen. Ja, for man skulle jo nødig blive bidt af en hund!
Det er egentligt et allertiders pædagogisk eksempel, på hvor meget indflydelse vi har på vores børn. Hvad de skal frygte, og hvornår de kan føle sig trygge. 
Vi giver dem frygt for hunden, og vi viser dem tillid til slangen og krokodillen. Det er et valg vi har taget, og de har tillid til os. 
Vi har aldrig været usikre på, hvordan vi skulle opdrage vores børn, eller følt os usikre i måden vi gjorde det på. Netop fordi i sidste ende, så kan vi, ved at stå fast ved vores meninger, guide dem lige den vej vi vil, væk fra hunden og hen til slangen hvis det er det vi ønsker. Der er så mange der har problemer med at børnene ikke vil sove i egen seng og lignende, men i sidste ende er der kun to til at vise dem at det er et rart sted at ligge alene. For hvis mor og far tror på det, så tror børnene også på det. 
Vi har så trygge og tillidsfulde børn, og vi giver dem trygge rammer, fordi vi tror på det vi gør, vi viser dem tillid og guider dem til et liv, hvor intet er umuligt når man tror på det. 
Og se, der står de stolte og glade i fuld gang med at turde nyde livet. 
Der er ikke nogen opskrift på hvad vi skal frygte, eller hvordan vi skal anskue livet. Vi skal vel bare tro på det vi gør, gøre det vi tror på, og tro på at vores børn også kan. 
Drengene kunne få lov til at sidde på ryggen af en stor krokodille, det lød som en stor og virkelig dum oplevelse. Vi skulle jo gerne bevare den tillid, vores børn giver os, og det er altså vildt svært hvis Emil mangler en arm efter dagen oplevelser. “The show man” han var sådan ret klumpet i sin omgang med de store krokodiller, man kan vel godt kalde det klumpet når han var ved at blive til deres måltid et par gange eller fem. Han var helt normal, så han havde ikke havde øjne i nakken, da han står i vandet med en stor krokodille, kommer der nemlig en anden stor krokodille bag ham. Der når en tredje person så at råbe – #%^#*~??}?$+#!? (jeg kan ikke thai)  Men det var nok noget hen ad – PAS PÅ BAG DIG. 
Så faldt han nogle gange i vandet hvor krokodillerne lå, fordi der var så mange alger på bunden af bassinet. Første gang tænker man, okay det kom bag på ham at der var glat, femte gang tænker man… Ja, hvad tænkte jeg egentligt? Noget med – Why? Han måtte da også lige bede et par bønner, inden han kyssede krokodillen på munden. Jeg aner ikke, hvor længe han har levet af at være omgivet af vilde dyr, men noget siger mig, at han ikke kun lever af men også dør af det. Jeg sad og funderede over, hvordan børnene egentligt ville tage det, hvis han blev ædt? Og at det mest fascinerede ved at se ham med krokodillerne, det var om ham klumpedumpebambi på glat is ville være i live når showet var slut? Han så sjovt nok slet ikke bange ud, men måske er han bare sådan en Leif den lykkelige type, der går over en vej, uden at opdage to biler snitter ham, og uden at opdage det, lige når at få røven op i båden inden hajen får fat i ham.  
Drengene syntes det var fantastisk, og ja det syntes vi også… For hvor tit ser man egentligt en der er så glad, når han er så tæt på at blive ædt? Lur mig om den mand ikke bliver 100 år, hvis han kunne skvatte igennem det der uden at blive ædt, ja så kan han sku alt. 

Emil står oven på en slange, der er snoet om mandens arm.

Når Rumle også gider sidde stille, så er underholdningen slet ik så ringe endda.

Efter at have overlevet hunden, nusset med slanger og krokodiller og set Leif den lykkelige overleve hans klumpedumpetilværelse med krokodillerne, så trissende vi langs regnskovens veje hjem. Der gik lige flottenhejmer i den, så vi spenderede 100 baht (16 kr) på fire slanger og fire gekkoer i et supermarked. Så gik hjemturen med at svede, håbe på at vi ville møde en lille bambusbod der solgte is, slæbe på de kokusnødder Anton fandt på vejen, og lege med de nyindkøbte slanger i hvert vandhul vi mødte. 
Det kunne godt ligne noget der minder og en dag der skaber gode minder. 


Sidst vores modige drenge havde slanger om halsen (og en finger i slangens mund) I Ao Nang (Thailand) 

Af Tina Ørsted Rosendahl
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Måske gør vi det rigtige, når vi bare går derud af...