Det der med at være sammen med sine egne børn!

Det er bare vildt fedt at backpacke med fire børn

Det der sker her, er at vi mega meget nyder det her paradis. Når nu en af de mange guder der bliver dyrket I bedste velgående her I dette land, var så barmhjertig og kaste så smukke sten på strandene, gøre vandet blåt, og lige drysse fint sand pyntet med palmer på resten af kagen. Ja, så er det svært ikke at elske en af dem lidt. 
Nu får de sten så heller ikke lov til at gå uberørte forbi os, vi kravler på dem (nogle gange lidt for højt op) dykker imellem dem, og ungerne leger ekstrem fed gemmeleg mellem de ekstremt fede sten. 
De er så smukke, store og bløde. De sten I vandet, dem sidder der så nogle vildt onde koraller på, og de gør ret ondt at møde, skal jeg hilse fra min næsten nu todelte pegefinger at sige. Jeg plejer ellers at kigge mig godt for I vandet, men vi svømmede tilbage efter en vandretur ud over vandet på stenene. Den var ikke vildt børnevenlig den tur, og når nu vi havde klaret turen derud, ja så var det nok en god ide ikke at prøve turen tilbage. Så vi sprang I vandet, men da vi svømmere ind imellem stenene på vej tilbage, ramte noget klamt mig, det blev til en slags klam fisk med store tænder, giftige pigge og lange fangarme, I min fantasi. Smask, så svømmer jeg I panik over min fantasi, lige ind I korallerne! 
Jeg tænker jeg tit på hvordan det bliver for Rumle at komme hjem igen? I hans verden har man altid bare tæer, kun shorts eller ble på, han bruger 50 procent af sin energi I vand hver dag, og her er vi altid ude og aldrig inde. Jeg har så funderet ekstra over det de sidste par dage, for ind imellem har vejret så åbenbart syntes at vi skulle have en hurtig skyller, hvor vi må hoppe I hyggely under et træ. Jeg syntes det er helt okay, jeg er nemlig stadig I chok over at være I en verden, hvor det altid er mega varmt og stort set altid godt vejr. Men Rumle derimod, han græder, og han græder med sådan et skuffet ansigt. Som om der er nogen der med vilje sprøjter vand på ham, han bliver decideret fornærmet over at det regner. Så henvender han sig grædende til Mikkel og jeg, og vil have os til at stoppe regnen. Ja, det er jo klart for når mor og far kan puste mirakuløst på varm havregrød så den den bliver spiselig, trylle ting væk man ikke må lege med, og give magiske kys når man har slået sig så det ikke gør ondt mere. Ja, så må de der forældrer, altså også kunne stoppe det der irriterende vand der falder ned fra skyerne. Vi er både guder, chefer, kokke, livsguider, kærlighedesguruer, og hyggebamser. Ja, det er hvad der står på vores forældre cv. Så vi stoppede da selfølgelig regnen…
Det går ikke helt efter planen med vores fiskeri. Jeg plejer at være ret godt med på de der drengeting, og syntes egentligt også det var en okay fed ide til at starte med, men nu er jeg simpelthen stået af på anden station. Først lad mig bare indrømme, Mikkel ikke er BS, men måske lidt mere en cool udgave af Bubber når det kommer til wildlife. Det er ganske charmerende, for jeg tror egentligt godt man kan blive lidt træt af at være gift med BS. Manden kan jo alt, så man får nok aldrig lov til at springe over hvor gærede er lavest, og bare medbringe en engangsgrill istedet for at fikse ild med to sten og samle brænde. 
Vi var først helt høje over at man kunne få en fed fiskestang til 35 kr I Bangkok, men det var som at vaske makeuppen af en trunte, da den ramte vandet. Det hele faldt simpelthen fra hinanden, og den var altså ikke så lækker mere. Så det blev sådan lidt et, one Night stand med det fiskeri. 
Personligt er jeg lidt lettet over at alle tre fiskestænger er gået I stykker nu, for jeg har nok råbt “pas på med krogen” flere gange end jeg nåede at råbe “godt nytår” I år 2000. Drengene blev lidt skuffede da jeg ærligt sagde, “det var sku dejligt at de ikke virker mere”,  men søde Emil tog mit forsvar, da de andre tog min glæde over deres ødelagte fiskestænger personligt og sagde “tænk lige på hvor hårdt det er at være mor, hun har både “mestersjon” og hun føder altså også børn, det er altså ret hårdt for hende, hvis vi også har fiskestænger”. Opskriften på sådan en søn er hemmelig (Tak os en dag kommende svigerdatter) 
Siden mit sidste blogindlæg, har vi stadig ikke vænnet os til at her er danskere. Jeg tror også først det er her på Koh Samui, at det gået op for os, hvor mange private ting vi har vænnet os til at gå og snakke højt om. Altså virkelig private ting, så vores “det var pinligt liste” den er vokset genvaldigt siden vi ankom. Nu er vi så også holdt op med højtlydt at kommentere, når en dame på min alder svømmer med armvinger, når mænd på 70-80 år bader med g-streng, når damer løber hen af stranden med med bare bryster, der kan få selv et ammende spædbarn til at miste appetitten, eller når hele familier kommer gående iført campinghabitten (hele familien I ens tøj). Vi er igang med at øve kunsten, tænk før du taler (eller tag til Cambodia). 
Lille tarzan (Anton) var igen højt oppe I en palme, denne gang måtte vi heldigvis ikke sidde og vente I en time, på to thai’er med en stige, til at få ham ned igen. De var på kokusnød rov, ja I know det er en helt anden verden. I min barndom var det æblerov, men I min barndom skulle jeg også rejse mig for at hører en historie færdig, når mit kassettebånd med historien om den grønne vante skulle vendes. Det er nye og federe tider. Jeg havde elsket at bo I den her verden som barn, og jeg elskede, da min mor og far tog min søster og jeg med til Thailand I 14 dage, da jeg var elleve år. Mine forældre må I den grad også kende til det overskud man får her, for vi havde da min lillebror med hjem fra rejsen. Der var lige ni måneders leveringstid, men med hjem det kom han da. 
Med den her udsigt, så kan jeg jo klart kun anbefale Koh Samui til børnefamilier. 

Når det så ikke regner så stortrives Rumle, men altså, når man kan lege Tarzan og Robinson Crusoe hver dag I badebukser, så er der vel heller ikke andet at gøre end at smile. 

Det er enkelt nok, der er ingen der kan sige Rumle her. Vildt fedt internationalt navn vi fandt på alligevel… Nu hører vi så istedet hans fanklub (massagedamerne) på stranden råbe “Hello omelet”.
Rumle han omtaler også sig selv som Omle, så der er ikke de store udsigter til at han vokser fra det, så længe vi er I et land hvor de ikke kan sige R. 
Damerne er total vilde med ham, og I bedste børnelokkerstil så finder de slik frem, når de kalder på ham. Den slags virker, så sidder han henne hos tøserne og hygge snakker, og I den forbindelse har vi opdaget at han er begyndt at kunne forstå lidt engelsk. Rumle er jo fjerde barn, så ifølge statestikkerne er det ikke ham der bliver astronaut eller professorer. Men så alligevel, da han sad der og snakkede med damerne, fløj han pludselig til månen. Han er helt sikkert den mest lækre, sejeste og sødeste omelet man kan få her I Thailand. 

“Don’t worry about a thing” Bob Marley  

Når vi nu bare klasker os ned et random sted på en strand, tænder lidt Bob Marley på ipad og kigger ud over havet, så bliver jeg immun overfor både sorg, tristhed og smerte når jeg ser på verden og på min familie. 
Nogle gange er de største øjeblikke, når vi ikke så siger så meget, men bare sidder og kigger og nyder hinanden. 


Skyggehygge når det er bedst 
Til alle jer piger der læser med (mænd må også godt hører det) så har jeg altså lige et tip her fra de varme lande, som jeg ikke vil holde hemmeligt. Hvis du gerne vil have verdens mest bløde hår, stærkere hår og virkelig sundt hår. Så drop hårkur og istedet køb kokusvand. Det skal ikke være kokusmælk, men det klare vand der inde I kokusnødden. Lad det sidde I så længe du magter det, tag evt sådan en engangs badehætte på og sov med det I. Dit hår bliver mere lækkert end nogensinde før, når du har haft det I. Det bliver så blødt, det skinner og så er kokusvand (olien I) faktisk det eneste hvor det er bevist, at det kan trænge helt ind I hårrødderne. Jeg hælder det I håret hver gang jeg ser mit snit til det, og hvis I også drikker det, så er det ren win win ( det smager bare af loft) Anton syntes det smager vildt godt, men det syntes han også at hans beskidte negle gør, så han er en upålidelig kilde. Hvis du af og til laver fruit Shake så bland kokusvandet I med de andre frugter, så ænser du det ikke. Det hjælper også mod rynker osv… 


Jeps, rynkefri, med blødt hår og med fødderne I paradis… 

VI ELSKER AT REJSE, OG VI ELSKER THAILAND


Af Tina Ørsted Rosendahl 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der med at være sammen med sine egne børn!