Memory lane
Jeg er blevet spurgt en del ind til fortiden... Så her er lidt om starten
Se næste indlæg >
Mor, jeg tror at det er helt godt du går her næsten uden tøj, for de mænd der kigger, de smiler da og syntes nok du er pæn I bikinitrusser.
Det blev lørdag, og det blev overskyet…. Så ser man nemlig os gå på eventyr, når solen ikke klasker os I dvale på nærmeste solseng…. De snakker aldrig om vejret her, for der er ikke så meget at snakke om! Det er altid afsindigt varmt, skyer er en fed ting (med måde) for de skruer lige lidt ned for solens charme, så man ikke helt omkommer af varme når man går afsted.
Vi besluttede os for at gå langs stranden, med vores £#€#%!!€|€ irriterende klapvogn (ønsker mig en klapvogn der kan køre bare nogenlunde I sand til jul) Godt Rumle trods alt gik det meste (en smule) af vejen selv, men med mor og far I syne så var de psysisk trætte ben periodevis I akut dårlig tilstand.
Det var total hygge at gå afsted, for stranden strækker rigtig langt, og vi kom forbi så mange fantastiske steder, og endte med at gå næsten bar langs vejen hjem…
Vi holdt en ‘nu er vejret værd at snakke om pause’ ved en lille havn, pludselig stod himmel og hav I et og regnen væltede ned I ti minutter. Sådan rigtigt, væltede ned, hvor det på få sekunder gik fra at være vindstille, til stormstyrke. Det ser altid så godt ud når vejret tager fart, det eneste der ikke så godt ud, var at vi søgte ly ved en strand restaurant lige ved strandhavnen, og det må være den eneste restaurent I Thailand der ikke sælger cola!!!! Ja, det tænkte jeg også ‘hvad sker der for det’ vi var endt på en helsekostpillesignavlenundgåsukkeroguvselvpåferien bar!!! Efter at have trukket den klapvogn og nydt smukke udsigter skulle vi altså have sukker og koffein, men nej det skulle vi så ikke. Det var først da vi så menukortet at vi følte os fanget I regnen. Urtete I 200 graders tordenvarme… Tsk.. Tsk… Vi burde have anet uråd allerede da vi så hvor blege de alle var og de sad på sådan stille helseagtig måde. Vi bliver også nød til at holde fast I nogle danske værdier (sukker/koffein), for alt er jo så sundt her.
Som både storm og regn gør, ja så forsvandt de begge I samme fart som de kom. Vi fandt en anden mere brugervenlig restaurent, hvor vi betalte overpris for cola og koffein (til stor glæde). Så klaskede vi os ellers ned I det dejlige sand, og der holdte vi en rigtig pause.
Det var vildt hyggeligt ved den strandhavn. De forstår at samle så meget charme på et sted, at man gang på gang må knibe sig I armen for at tjekke om man drømmer. Det er så smuk, unikt, anderledes og selv deres havneskrald, de har liggende, har så meget charme at det er et foto værd.
Rumle som var en ud af de fire der ikke var blevet tilbudt en cola, han kunne have leget der I flere timer. Jeg aner ikke hvad han legede, det aner vi faktisk aldrig? For det er altid sådan noget underligt noget hvor der virkelig bliver sprunget så meget I tid og sted, så selv ikke hans brødre kan følge med. Han tuller bare rundt I sin egen lille verden, og råhygger I det her paradis. Det eneste jeg fangede af hans leg, var at det var noget om at synge ‘let it go’ (fra disneyfilmen frost) og så flytte rundt på brædder og gamle spande imens? Men helt ærlig når man altid har bare tæer, har varmen og kan flytte på ting imens man synger, så er legen bare god.
Vi havde købt spyd og ris på vejen, så vi sad i bedste picnicstil og hyggede. De der stickyrice er blevet vores nye kartoffel, man får dem I en lille pose, de smager godt, ikke smattet som almindelige ris hurtigt bliver, og så sidder de sammen så man ikke skal fumle med dem. Vi (Mikkel) har endda også lært at lave dem helt perfekt selv. Det krævede lige lidt thaihjælp de første par gange, for vi kunne ikke få dem til at blive helt som deres. Nu efter vi har lært kunsten, at sætte dem I blød et døgn før de skal laves, dampe dem og lade dem stå, så har vi nu de perfekte stickyrice (når vi gider lave dem selv). En pose hvor der er ris til en person koster kun 1,6 kr.
Vi hyggede helt vildt meget, da vi sad og spiste, og vi havde slået os godt ned på vores lille strandspot, hvor vi også kunne nyde det dejlig varme hav… Indtil… Rumle lige under en badetur sendte et par “søpølser” afsted på sejltur, så mistede vi ligesom lysten til at bade liiiiige der…
Jeg kan godt blive imponeret over hvor langt vi kan nå at gå på en dag, for der bliver holdt så mange legepauser undervejs. Der er så mange smukke sten der lige skal kravles på, og havet er så varmt og indbydende.
Vi nåede helt ud til enden, hvor stranden stopper… Men vi gad ligesom ikke stoppe der, for hvad mon der er på den anden side?
Så lod vi klapvognen stå og kravlede over sten, under sten og gik udenom sten i vandet…
Der var en SAND perle…! Vi kunne faktisk have blevet der I en slags uendelig tid. De fede steder de gemmer sig altid der hvor der ikke er vej, men kun vilje. Wow vi var så glade for vi ikke fulgte vejen, men gik vores egne veje, ellers havde vi jo ikke siddet der (eller her).
Det var så smukt at jeg ikke engang kunne hører larm, det var en af de slags steder der gør sig bedst I stilhed. Så med sellektiv hørelse, så præsterede jeg at tage billede af drengene uden hverken at spotte, eller hører at Anton sad klistret fast på en stor sten på en ret magtesløs måde. Som forældre til fire børn, så har man et hørerfilter der ikke kan købes for penge. Det er sådan noget der kommer helt automatisk I takt med at børneflokken vokser.
Når de så løber (på lydløs) midt I paradis og leger, så bliver det altså ikke bedre. De bliver så begejstret og de forstår virkelig I en alder af 2, 6, 7 og 10 år at nyde rejsen mindst lige så meget som os.
Vi gik fra den ene paradis og uberørte strand til den anden, vi måtte gå uden om klipper i vandet for at nå dem. Fisk hoppede i vandet når gik forbi, fugle sang I træerne og havet lå stille.
For drengene er det et rigtigt sørøver liv, og når vi går afsted på de uberørte steder så er de selveste Robinson Crusoe. Vi fandt et kæmpe træ på en strand, og under var der et vandløb. Se lige fire drenge forsvinde I leg. De er hinandens bedste venner, største glæder, kramme bamser og de er dem der kan få hele verden til at være deres leg. Jeg tror der gik en time før vi hørte fra dem, efter de satte sig under det smukke træ. Så kommer der bare sådan nogle begejstrede lyde af leg hvor fantasien ingen grænser har, og verdens bedste latter.
Vi svømmede rundt lige indtil vi var ved at blive opløst, så ligger vi bare der alle seks ude I vandet og leger og hyggesnakker med verdens smukkeste udsigt.
Alle de snakke vi får med vores børn er uvurderlige, og drengene elsker den tid vi har til at hyggesnakke,. Når vi ser dem fjolle og grine, når vi ser dem fordybe sig. Der er så meget vi aldrig havde hørt og set hvis vi ikke havde rejst. De bånd de binder, og de bånd vi binder, vil forevigt holde os sammen med så mange smil og uforglemmelige øjeblikke. Det øjeblik hvor vi alle griner og fjoller sammen, den dybe snak hånd I hånd med kun den ene, når vi ser alle sider af vores børn, og at vi får lov til at opleve vores børn imens de er børn.
Rumle svømmer hen og giver Anton et kys, og ja jeg rejser gerne hele jorden rundt igen for at opleve dette øjeblik midt I paradis igen, og igen og igen…
Med svømmegarn og IKKE noget tøj forlod vi stranden, og vi gik op mod en vej. Vi anede ikke hvor vi var? Vi var på en eller anden måde kommet højt op? Jeg havde kun min bikini på, ikke engang et håndklæde eller en sarong havde vi med!!! Man tænker bare hverken på at tørre sig, eller klæde sig på I den varme. Før man så står hen af aftenen I halv bar numse. Ens bikinitrusser de krymper nemlig når man står på vej, og pludselig føles de ganske upassende og små. Det gør ens bikinioverdel for den sags skyld også. Efter vi havde gået lidt, og der ikke dukkede nogen bod op med tøj, det må nemlig være den eneste vej I Thailand uden en tøj bod. Ja, så måtte jeg stjæle fra de rige, Emil var det barn iført mest tøj. Ja, den slags kan man hurtigt blive straffet for, for han blev så den heldige der måtte aflevere sin undertrøje til sin mor. Den dækkede mig så kun til navlen, og jeg følte mig stadig ganske bar. Men der var Emil så sød lige at hjælpe mig til ikke at føle mig så akavet bar. – Mor, jeg tror at det er helt godt du går her næsten uden tøj, for de mænd der kigger, de smiler da og syntes nok du er pæn I bikinitrusser.
Åh Emil min lille kærlighed, han er så betænksom og sød altid. – JEG VIL HAVE SHORTS NUUUU…
Nu går intet jo stærkt her, heller ikke vejen til mine shorts. Man møder alt for mange spændene ting på vejen. Vi stod lige, og kiggede spændt på folk der blev hamret I gulvet til noget thaiboksning. Jeps, ungerne elsker Thailand.
Endelig møder vi en butik, og de havde shorts… Så skete der det at hun ikke ville forhandle!!! Jeg egner mig slet ikke til at give fuld pris for noget, jeg er bare forhandler helt ind til benet. Så kunne jeg ikke købe der, det ville være et nederlag at give fuld pris. Hun så pænt ligeglad ud, hun lignede nemlig en der havde sniffet noget, vi andre ikke kunne lugte. Så gik vi lidt videre, da jeg indså hvor underligt og dumt det lige var, ikke at købe de shorts (selvom hun snød mig med for høj pris) for ikke at tabe ansigt til en på stoffer der nok havde glemt mig allerede, så gik Mikkel hen for at købe dem. Ja, jeg ved det godt, må arbejde på det…! Han havde endda (sød som han er) en top med også, så jeg lignede lynhurtigt et menneske med situationsfornemmelse igen. ( utroligt hvad man kan få for 40 kr, 30 hvis jeg havde forhandlet)
Med numsen dækket til, kunne vi endelig indtage gadekøkkener, og vi fandt noget der minder om verdens lykkeligste familie. De var så glade dem vi handlede hos, selv deres lille pige sad og stor smilede til drengene, som var de selveste One direction.
Så sad vi ellers, og spiste som vi efterhånden gør bedst. På en fortovskant, med strandgarn og glade unger. Det er så råhyggeligt, og når vi har spist, så kommer der en fire fem hjemløse hunde og rydder op.
Efter vi havde spist, gik vi lige hurtigt hjem, og fik klædt vores børn på, så vi lignede almindelige mennesker igen. Vi glemte dog at tage sko på allesammen, da vi gik, men I det mindste havde vi alle t-shirts og shorts på.
Vi fandt et sted med live musik, og der sad vi så og sluttede en helt fantastisk dag af med at slappe af I vores ben, og nyde en kold øl til lyden af helt fantastisk musik og dansede børn…
Yes, yes we very much love Thailand okay…
Normally I do not read post on blogs, but I wish to say that this writeup very compelled me to try and do it! Your writing style has been surprised me. Thanks, quite great article. dfdbfefdccdg