Ja, jeg er heller ikke stolt af mig selv lige nu, men det må og skalholde længe

Der er simpelthen sket noget helt fantastisk idag… Ja, der er faktisk sket flere fantastiske ting! Jeg aner slet ikke hvor jeg skal starte? Det ene er nemlig mere surrealistisk end det andet… Et var at min søster og veninde Mathilde pludselig står her I Thailand og får os til at tude af bare gensyns glæde, et andet er at alt det lækre hun havde I tasken. Det ville sikkert, kunne får tårene frem I den mest hardcore backpacker!

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte? Hmm… Starter med med søster og Mathilde (de læser nemlig på bloggen -hæhæ…)

Nu har vi levet på farten på den anden side af kloden I 5 måneder, og så savner man altså sin familie. Når der så sker det, at ens søster pludselig står foran en, her på den anden side af kloden og giver en et ordenligt bamsekram, hvor vi selfølgelig stod og små græd lidt, som I en scenefra en film, hvor der virkelig skulle gives udtryk for at savnet var stort. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville græde, det er noget jeg som regel kun gør, når jeg er gravid (og det er jeg ikke) der græder jeg så tilgengæld også pga ALT. Men efter vi havde løbet forventningsfuldt ud til hver en taxa der skulle komme, så stod hun pludselig der! Min søster, verdens bedste søster, verdens bedste moster og svigerinde. Hende jeg er vokset op med, hende som jeg har grint med hele min barndom, siddet med I M&M fyldt badekar I Thailand da vi var små, hende som jeg grinte med, dengang jeg kom til at sætte mig på et pindsvin, da jeg skulle tisse som barn på en ferie på Bornholm, hende der sammen med mig kunne lege tusind timer med Barbie (jeg havde altid mange børn, og min søster arbejde I en bank I legen. NU, arbejder min søster I en bank, og ja, jeg har da fået lidt unger) Vi havde en fed barndom sammen ❤️ Så stod hun pludselig der, og efter 5 måneder kunne jeg pludselig tude uden at være gravid, da jeg så hendes glade ansigt, og ungernes gensynsglæde.
Ja, havde der stået en tatovør og trippet ved siden af mig I det øjeblik, ja så havde jeg helt spontant og medrevet af stemningen fået skrevet I LOVE MY FAMILY på hele ryggen, ned af benet og Y-et havde fået lov til at slange sig rundt om mit ansigt lige ned til hjertet (godt der så ikke stod nogen tatovør, tænker jeg!) Det var übber ubeskriveligt fedt at se hende og Mathilde.
Men det skulle ikke stoppe der, for op af tasken tog hun noget der minder om guld op! Der kom en remulade, en ægte dansk remulade. Vi følte på den, vi duftede til den og nogle timer efter var vi stadig I tænkeboks over hvad den skulle bruges til, hvor ville den gøre sig bedst? Og IKKE en klat måtte blive spildt!!  Vi holdt senere aftenmøde, hvor ungerne fik besked på at man måtte kun tage lidt på sin pomfrit (pomfritter vandt nemlig I gøresigbedstkonkurrencen). Der skal nemlig også være til frikadeller, på det rugbrød hun også havde med, og til spegepølsemadder med de ristedeløg hun også havde med. Ja, den skal række langt til 6 personer!!! Vi gemmer rugbrødet til imorgen, men idag har vi duftet til det. Den slags føles faktisk helt normalt I vores tilstand, brødet gik på runde og så duftede vi på skift – MUMS..
Så kom næste klimaks, hun tog et tons blandselvslik op af tasken (drømmer jeg?) endda alt det jeg godt kan lide. Jeg havde også gjort lide hjemmearbejde, jeg sendte nemlig en ønskeseddel til min mor og søster, hvor jeg havde Googlet blandselvslik og tegnet ring om det jeg godt kan lide. Det lyder også overdrevet, men det er det slet ikke. For arggggggg hvor har vi (jeg) savnet dansk slik… Mikkel købte engang en stor blandselvslikpose til mig da jeg ventede Anton, men det var det forkerte slik! Jeg græd så meget, at jeg slet ikke kunne spise de få rigtige ting der var I slikposen. Ja, jeg græd pga alt da jeg ventede ham, når noget var sødt, når noget var sjovt og hvis noget var forkert. En salgs hormonel kortslutning. Da han blev født, holdt jeg heldigvis op med at græde over alt, det var nemlig lidt tungt at stå og tude I banken, fordi en var så sød at holde døren for mig, eller hver gang en gik videre I scenen er din. Men kunne man blive over følsom igen, når nu man havde savnet det slik så længe? Aner det ikke, så jeg garderede mig og sendte billeder. Det havde været trist hvis det havde været alt det der nederen fra en matadormix der havde ligget I posen (gys). Den var perfekt, og nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan jeg får den til at holde længst muligt? Min første plan er ikke at dele med børnene, så forsvinder der jo virkelig mange stykker af slikket. Da deres hænder nærmede sig slikposen, så bemærkede jeg lige hvor mange børn vi har! For første gang I mit liv, så vil jeg ikke dele med dem. Jeg kan snyde dem, og lave en pose med slik her fra (de opdager det aldrig). Ja, jeg er heller ikke stolt af mig selv lige nu, men det må og skal holde længe. Hvis jeg får dårlig samvittighed, så kan jeg altid Google ’slik og børn’ jeg finder helt sikkert argumenter der er mega gode for ikke at dele.
Næste udfordring bliver så at spise det uden at blive opdaget, det er altså ikke nemt når vi bor seks mennesker I en lille bungalow, og fire af dem er detektiver når det kommer til sukker duft.
Der var wellness gaver fra min moar, der var gaver til ungerne fra farmor og mormor og glæden ville igen ende tage. Det her må være backpacker jul…
Resten af dagen gik med at høre ordene moster, moster se, moster, moster, moster… Ungerne var så lykkelige over at se moster igen, de klistrede sig til hende. Selv lille Rumle havde ikke det mindste glemt moster på de fem måneder. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set ham være så pjattet med noget før som han var med moster idag. Selv når hun gik på toilettet efterlyste han hende, og han gik ud og ventede ved døren. Han fortalte usammenhængende forpustede historier, bare for at fortælle og snakke med hende.
Det var helt fantastik, min dejlige søster hoppede rundt i poolen med vores glade unger, og min søster hun er lige her hos mig de næste fjorten dage. Så nu skal de bare nydes, og hvis kærlighed kan måles I gensynsglæde, så elsker jeg min søster hele vejen fra Thailand til Danmark og tilbage igen (en million gange)
Tak for du kom søsser, nu skal vi rigtig hygge de næste fjorten dage bare ikke med MIT slik….

Mor, jeg tror at det er helt godt du går her næsten uden tøj, for de mænd der kigger, de smiler da og syntes nok du er pæn I bikinitrusser.

Det blev lørdag, og det blev overskyet…. Så ser man nemlig os gå på eventyr, når solen ikke klasker os I dvale på nærmeste solseng…. De snakker aldrig om vejret her, for der er ikke så meget at snakke om! Det er altid afsindigt varmt, skyer er en fed ting (med måde) for de skruer lige lidt ned for solens charme, så man ikke helt omkommer af varme når man går afsted. 

Vi besluttede os for at gå langs stranden, med vores £#€#%!!€|€ irriterende klapvogn (ønsker mig en klapvogn der kan køre bare nogenlunde I sand til jul) Godt Rumle trods alt gik det meste (en smule) af vejen selv, men med mor og far I syne så var de psysisk trætte ben periodevis I akut dårlig tilstand.
Det var total hygge at gå afsted, for stranden strækker rigtig langt, og vi kom forbi så mange fantastiske steder, og endte med at gå næsten bar langs vejen hjem…

Vi holdt en ‘nu er vejret værd at snakke om pause’ ved en lille havn, pludselig stod himmel og hav I et og regnen væltede ned I ti minutter. Sådan rigtigt, væltede ned, hvor det på få sekunder gik fra at være vindstille, til stormstyrke. Det ser altid så godt ud når vejret tager fart, det eneste der ikke så godt ud, var at vi søgte ly ved en strand restaurant lige ved strandhavnen, og det må være den eneste restaurent I Thailand der ikke sælger cola!!!! Ja, det tænkte jeg også ‘hvad sker der for det’ vi var endt på en helsekostpillesignavlenundgåsukkeroguvselvpåferien bar!!! Efter at have trukket den klapvogn og nydt smukke udsigter skulle vi altså have sukker og koffein, men nej det skulle vi så ikke. Det var først da vi så menukortet at vi følte os fanget I regnen. Urtete I 200 graders tordenvarme… Tsk.. Tsk… Vi burde have anet uråd allerede da vi så hvor blege de alle var og de sad på sådan stille  helseagtig måde. Vi bliver også nød til at holde fast I nogle danske værdier (sukker/koffein), for alt er jo så sundt her.
Som både storm og regn gør, ja så forsvandt de begge I samme fart som de kom. Vi fandt en anden mere brugervenlig restaurent, hvor vi betalte overpris for cola og koffein (til stor glæde). Så klaskede vi os ellers ned I det dejlige sand, og der holdte vi en rigtig pause.
Det var vildt hyggeligt ved den strandhavn. De forstår at samle så meget charme på et sted, at man gang på gang må knibe sig I armen for at tjekke om man drømmer. Det er så smuk, unikt, anderledes og selv deres havneskrald, de har liggende, har så meget charme at det er et foto værd.
Rumle som var en ud af de fire der ikke var blevet tilbudt en cola, han kunne have leget der I flere timer. Jeg aner ikke hvad han legede, det aner vi faktisk aldrig? For det er altid sådan noget underligt noget hvor der virkelig bliver sprunget så meget I tid og sted, så selv ikke hans brødre kan følge med. Han tuller bare rundt I sin egen lille verden, og råhygger I det her paradis. Det eneste jeg fangede af hans leg, var at det var noget om at synge ‘let it go’ (fra disneyfilmen frost) og så flytte rundt på brædder og gamle spande imens? Men helt ærlig når man altid har bare tæer, har varmen og kan flytte på ting imens man synger, så er legen bare god.
Vi havde købt spyd og ris på vejen, så vi sad i bedste picnicstil og hyggede. De der stickyrice er blevet vores nye kartoffel, man får dem I en lille pose, de smager godt, ikke smattet som almindelige ris hurtigt bliver, og så sidder de sammen så man ikke skal fumle med dem. Vi (Mikkel) har endda også lært at lave dem helt perfekt selv. Det krævede lige lidt thaihjælp de første par gange, for vi kunne ikke få dem til at blive helt som deres. Nu efter vi har lært kunsten, at sætte dem I blød et døgn før de skal laves, dampe dem og lade dem stå, så har vi nu de perfekte stickyrice (når vi gider lave dem selv). En pose hvor der er ris til en person koster kun 1,6 kr.

Vi hyggede helt vildt meget, da vi sad og spiste, og vi havde slået os godt ned på vores lille strandspot, hvor vi også kunne nyde det dejlig varme hav… Indtil… Rumle lige under en badetur sendte et par “søpølser” afsted på sejltur, så mistede vi ligesom lysten til at bade liiiiige der…

Jeg kan godt blive imponeret over hvor langt vi kan nå at gå på en dag, for der bliver holdt så mange legepauser undervejs. Der er så mange smukke sten der lige skal kravles på, og havet er så varmt og indbydende.

Vi nåede helt ud til enden, hvor stranden stopper… Men vi gad ligesom ikke stoppe der, for hvad mon der er på den anden side?

Så lod vi klapvognen stå og kravlede over sten, under sten og gik udenom sten i vandet…

Der var en SAND perle…! Vi kunne faktisk have blevet der I en slags uendelig tid. De fede steder de gemmer sig altid der hvor der ikke er vej, men kun vilje. Wow vi var så glade for vi ikke fulgte vejen, men gik vores egne veje, ellers havde vi jo ikke siddet der (eller her).

Det var så smukt at jeg ikke engang kunne hører larm, det var en af de slags steder der gør sig bedst I stilhed. Så med sellektiv hørelse, så præsterede jeg at tage billede af drengene uden hverken at spotte, eller hører at Anton sad klistret fast på en stor sten på en ret magtesløs måde. Som forældre til fire børn, så har man et hørerfilter der ikke kan købes for penge. Det er sådan noget der kommer helt automatisk I takt med at børneflokken vokser.

Når de så løber (på lydløs) midt I paradis og leger, så bliver det altså ikke bedre. De bliver så begejstret og de forstår virkelig I en alder af 2, 6, 7 og 10 år at nyde rejsen mindst lige så meget som os.

Vi gik fra den ene paradis og uberørte strand til den anden, vi måtte gå uden om klipper i vandet for at nå dem. Fisk hoppede i vandet når gik forbi, fugle sang I træerne og havet lå stille.

For drengene er det et rigtigt sørøver liv, og når vi går afsted på de uberørte steder så er de selveste Robinson Crusoe. Vi fandt et kæmpe træ på en strand, og under var der et vandløb. Se lige fire drenge forsvinde I leg. De er hinandens bedste venner, største glæder, kramme bamser og de er dem der kan få hele verden til at være deres leg. Jeg tror der gik en time før vi hørte fra dem, efter de satte sig under det smukke træ. Så kommer der bare sådan nogle begejstrede lyde af leg hvor fantasien ingen grænser har, og verdens bedste latter.

Vi svømmede rundt lige indtil vi var ved at blive opløst, så ligger vi bare der alle seks ude I vandet og leger og hyggesnakker med verdens smukkeste udsigt.

Alle de snakke vi får med vores børn er uvurderlige, og drengene elsker den tid vi har til at hyggesnakke,. Når vi ser dem fjolle og grine, når vi ser dem fordybe sig. Der er så meget vi aldrig havde hørt og set hvis vi ikke havde rejst. De bånd de binder, og de bånd vi binder, vil forevigt holde os sammen med så mange smil og uforglemmelige øjeblikke. Det øjeblik hvor vi alle griner og fjoller sammen, den dybe snak hånd I hånd med kun den ene, når vi ser alle sider af vores børn, og at vi får lov til at opleve vores børn imens de er børn.
Rumle svømmer hen og giver Anton et kys, og ja jeg rejser gerne hele jorden rundt igen for at opleve dette øjeblik midt I paradis igen, og igen og igen…

Med svømmegarn og IKKE noget tøj forlod vi stranden, og vi gik op mod en vej. Vi anede ikke hvor vi var?  Vi var på en eller anden måde kommet højt op? Jeg havde kun min bikini på, ikke engang et håndklæde eller en sarong havde vi med!!! Man tænker bare hverken på at tørre sig, eller klæde sig på I den varme. Før man så står hen af aftenen I halv bar numse. Ens bikinitrusser de krymper nemlig når man står på vej, og pludselig føles de ganske upassende og små. Det gør ens bikinioverdel for den sags skyld også. Efter vi havde gået lidt, og der ikke dukkede nogen bod op med tøj, det må nemlig være den eneste vej I Thailand uden en tøj bod. Ja, så måtte jeg stjæle fra de rige, Emil var det barn iført mest tøj. Ja, den slags kan man hurtigt blive straffet for, for han blev så den heldige der måtte aflevere sin undertrøje til sin mor. Den dækkede mig så kun til navlen, og jeg følte mig stadig ganske bar. Men der var Emil så sød lige at hjælpe mig til ikke at føle mig så akavet bar. – Mor, jeg tror at det er helt godt du går her næsten uden tøj, for de mænd der kigger, de smiler da og syntes nok du er pæn I bikinitrusser.

Åh Emil min lille kærlighed, han er så betænksom og sød altid. – JEG VIL HAVE SHORTS NUUUU…

Nu går intet jo stærkt her, heller ikke vejen til mine shorts. Man møder alt for mange spændene ting på vejen. Vi stod lige, og kiggede spændt på folk der blev hamret I gulvet til noget thaiboksning. Jeps, ungerne elsker Thailand.

Endelig møder vi en butik, og de havde shorts… Så skete der det at hun ikke ville forhandle!!! Jeg egner mig slet ikke til at give fuld pris for noget, jeg er bare forhandler helt ind til benet. Så kunne jeg ikke købe der, det ville være et nederlag at give fuld pris. Hun så pænt ligeglad ud, hun lignede nemlig en der havde sniffet noget, vi andre ikke kunne lugte. Så gik vi lidt videre, da jeg indså hvor underligt og dumt det lige var, ikke at købe de shorts (selvom hun snød mig med for høj pris) for ikke at tabe ansigt til en på stoffer der nok havde glemt mig allerede, så gik Mikkel hen for at købe dem. Ja, jeg ved det godt, må arbejde på det…! Han havde endda (sød som han er) en top med også, så jeg lignede lynhurtigt et menneske med situationsfornemmelse igen. ( utroligt hvad man kan få for 40 kr, 30 hvis jeg havde forhandlet)
Med numsen dækket til, kunne vi endelig indtage gadekøkkener, og vi fandt noget der minder om verdens lykkeligste familie. De var så glade dem vi handlede hos, selv deres lille pige sad og stor smilede til drengene, som var de selveste One direction.

Så sad vi ellers, og spiste som vi efterhånden gør bedst. På en fortovskant, med strandgarn og glade unger. Det er så råhyggeligt, og når vi har spist, så kommer der en fire fem hjemløse hunde og rydder op.

Efter vi havde spist, gik vi lige hurtigt hjem, og fik klædt vores børn på, så vi lignede almindelige mennesker igen. Vi glemte dog at tage sko på allesammen, da vi gik, men I det mindste havde vi alle t-shirts og shorts på.
Vi fandt et sted med live musik, og der sad vi så og sluttede en helt fantastisk dag af med at slappe af I vores ben, og nyde en kold øl til lyden af helt fantastisk musik og dansede børn…
Yes, yes we very much love Thailand okay…

 

Der fik jeg med svedige hænder og hjertebanken købt en graviditetstest…

Memory lane

Jeg er blevet spurgt en del ind til fortiden… Så her er lidt om starten på det hele da Mikkel og jeg mødte hinanden. 


Ja, det er jo hele baggrunden for at vi sidder her den dag idag, så det er egentligt ret relevant. 
Først gang vi mødte hinanden, var helt tilbage I 1997,  da jeg skulle starte på efterskole. Mikkel var lærer på efterskolerskolen og dengang 27 år. Jeg var 17 år, og syntes at Mikkel var den mest fantastiske lærer, jeg havde mødt. Han havde altid nogle spændene historier at fortælle, og jeg elskede at sidde og snakke med ham. Vi havde også et vildt godt forhold, når han da ikke skældte mig ud for at rende over på de andre gange om natten eller pjække fra timerne. 
Der var rigtig mange af pigerne på skolen, der gik og var småforelsket I Mikkel, men ikke mig. 
Jeg havde kort efter, jeg var startede på efterskolen, fundet min, på det tidspunkt store kærlighed Max. Jeg var dybt forelsket I Max, og tog også hjem hver weekend fra efterskolen, så jeg kunne være sammen med ham. Jeg tror min mor fortrød en del, at hun havde sendt mig helt til Svendborg, for planen var vist ikke helt, at hun skulle købe bus og færgebillet hver weekend I et år, så jeg kunne komme hjem til Max (sorry mor). 
Mit efterskoleår bestod så mest af at savne Max, sende breve til Max, læse hans breve igen og igen, og smutte hjem så snart jeg kunne. Der var altså ikke tid til at gå og have et urealistisk crush på min lærer. 
Jeg stoppede efter det år på efterskolen, og årene gik med at danse på byens diskoteker hver weekend, kaste op af for meget gin og tequila, nye forelskelser, få læst nok til at kunne holde en fest med studenterhue på, se friends, dawsons creak, tøse hygge med veninder, prøve at forstå drenges tanker? Og kedelige studiejob der som regel bestod af noget med en kost I hånden. Jeg tænkte faktisk af og til på Mikkel midt I det vilde ungdomsliv, men mest at det kunne være sjovt at rende ind I ham igen og hører hvordan et gik? 
Pludselig var det blevet år 2003, og mit liv gik nogenlunde ud på det samme stadigvæk. Havde dog lært at drikke vin istedet for at sidde med citron og salt I hele hovedet, Dawsons creak var erstattet af desperate houswife, og havde fået byttet kosten ud med en stilling I Vero Moda. Jeg havde også sagt farvel til min hjemby Nykøbing F, og jeg var flyttet ind I et kælderværelse I Vanløse. 
Livet vat fedt, med nyt tøj på hver dag, dejlige veninder og en stor by fyldt med liv så var jeg godt tilrette. Der manglede dog en kæreste, men det fik Mikkel rodet bod på en helt almindelig tirsdag, hvor min veninde og jeg gik en slags catwalk igennem strøget. Pludselig stod Mikkel der foran mig, først kunne jeg ikke genkende ham, fordi han havde taget den fornuftige beslutning at klippe sit hår kort og lade hestehalen falde. Vi stod og snakkede om årene der var gået med, ja I mit tilfælde med at være ung og give den gas. Så fik han listet mit telefonnummer ud af mig, for jeg skulle læse videre og skulle bruge et studiejob, som han så kunne skaffe (klart ja). Min veninde syntes han flirtede vildt meget, men jeg havde ret svært ved at se det. For han havde jo været min lærer – Tsk tsk…  INDTIL han om aftenen skrev en SMS, om jeg ville med ud og have et glas vin en dag! Jeg lå der I mit lille skimmelbelagte kælderværelse I Vanløse, og bed I min hovedpude af bare spænding over de sms’er der tikkede ind. Vi fik aftalt en date om torsdagen, efter jeg havde lukket butikken (Vero Moda I Herlev) og jeg bildte ham lige ind vi skulle have status den torsdag efter lukketid, så jeg nemlig lige kunne nå hjem, og gøre mig lækker inden vi skulle mødes. 
Planen virkede nogenlunde og jeg kom trissende I min høje hæle ned af strøget den sene aften, klar til en virkelig anderledes og crazy date (min gamle lærer WTF) Jeg var pænt nervøs og også ret tørstig efter at have stresset afsted fra Herlev, til min hummer I Vanløse hvor jeg havde lavet makeover, og så hoppet på s-toget. 
I ren panik over at få sagt de rigtige ting (så han kunne glemme den sprælske teenager, han nok havde på nethinden?) så glemte jeg at spørge om et glas vand, og slubrede lystigt den gode hvidvin Mikkel så fint havde bestilt. Havde jeg vidst at det var faren til mine kommende fire børn, jeg var på date med, så havde jeg lige taget et glas vand også, så jeg ikke kun havde små slørede minder tilbage fra resten af aftenen! Jeg kan dog huske at vi grinte ret meget, talte om gamle dage og nye dage. Men det vigtigte er at jeg husker det første kys (suk…). Der var høj musik og vi stod tæt, så vi kunne hører hinanden for den høje musik. Pludselig og næsten magisk (som det første kys jo er) der stod vi så tæt at et langt kys var uundgåligt… Og så fik vi fire børn…! Jeg vågnede om morgenen efter vores skønne date, og skulle så lige op og åbne butikken I Herlev. Den morgen havde jeg klart foretrukket, at vi var taget på date en lørdag! Aldrig før har en dag I butikken været så lang… Jeg måtte gå ned og tage sol, bare for at ligge ned I 10 minutter, og jeg gik hele dagen spændt på, om jeg ville hører fra Mikkel igen? Jeg måtte bilde kunderne ind at jeg var hårdt ramt af pollenallergi (godt det var forår) fordi jeg stod der med helt røde øjne. Det var vel blevet til to timers søvn, og den vin satte også et ondt fodspor på dagen. Men jeg smilede hele dagen, og særligt da jeg fik den første – Tak for igår SMS. 
Fra den dag af gik hele foråret og sommeren med at gå hånd I hånd, tage på de skønneste hotel ture, se film under dynen I mit hummer, tivoliture, lange kys foran solnedgange og en trist begravelse I en park en Vanløse (RIP Ingolf). Min hamster Ingolf havde stået I træk I vinduet, imens Mikkel og jeg havde gået hånd I hånd og været nyforelsket…! 
Det var et helt eventyrligt forår og en eventyrlig sommer… 
I sensommeren rejste jeg med min familie til Spanien (en rejse der var bestilt inden Mikkel og jeg mødtes). Og en dag laaaangt væk fra Mikkel, I det spanske vågnede jeg med en sjette sans og ømme kasser, og ikke langt tid efter fandt jeg mig selv på et spansk apotek. Der fik jeg med svedige hænder og hjertebanken købt en graviditetstest… 

Fortsættelse følger ? 


Derhjemme led vores børn af psykisk trætte ben, men det var en diagnose

Den bedste planlægning vi har gjort på denne rejse, det er at gøre vi er bedst til. Lige præcis ikke planlægge noget, at tage hver dag som den kommer. Vi skal være på Koh Samui til den 22 juli hvor min søster, og hendes veninde kommer til Koh Phanghan, og besøger os. Vi snakker vildt meget og får hurtigt ideer. Vi havde den ide, at vi ville prøve at bo 3 forskellige steder på Koh Samui, men tik tak det når vi ikke. Vi er faldet så godt til her hvor vi bor nu, at vi slet ikke har lyst til at daffe herfra, før vi skal.

For 55 kr pr døgn har vi en hyggelig bungalow, smuk pool, bor lige ud til stranden og er i blandt de sødeste mennesker. 
Vi bor også på den fede måde her, fordi vi er I gåafstand til rigtig mange spændene steder. Der er ikke noget bedre end bare at vade afsted, og det gør vi virkelig meget. Vi får oplevet dobbelt så meget, som hvis vi satte os ind I en tuk tuk. Vi kan hurtigt få gået 8 km på en dag, helt uden vi opdager det. 
Derhjemme led vores børn af psykisk trætte ben, men det var en diagnose der var svær at få på skrift, for det var kun når Mikkel og jeg gik ved siden af dem. I fritter og børnehave der kan de jo gå rigtig langt, helt uden at pædagoger skal stable ti børn periodevis op I en klapvogn. Endda vuggestuer og dagplejer har kunne få vores børn til at gå, som små dresseret aber pænt ved siden af en barnevogn! Det er jo en provokerende kunst på den fede måde at de evner den slags, når vi efter kl 15 og i weekenderne slæber rundt på dem, og venter (U)tålmodigt på en lille klump unge der er smeltet fast til fortovet. 
Nu er det så heller ikke til at komme uden om, at det er langt mere spændene at gå her. Vi møder rigtig tit aber, slanger, og store fladmaste slangeskind der ligger på jorden, efter de er blevet smasket af en bil. Det er ren win win, så ser ungerne både spændene dyr, og ser hvordan man ser ud hvis man ikke passer på og løber ud foran en bil. 

Så traver vi afsted med en stor kæp I bedste wildlife stil, for at være på forkanten hvis vi møder en nederen slange, eller en hund med psykiske problemer. Mikkel er blevet ret god til de vilde hunde, ja der fik jeg mig lige en ægte “hundehvisker”. Han siger noget vov, og noget klap dog I hund og så et par ekstra tillægsord. Så lægger de sig ydmyg ned, og klapper I. Det ser ret cool ud, og han har heldigvis ikke afprøvet teknikken på mig endnu.

I foregås gik vi ned til Silver Beach (Tak til jer der har tippet mig om den strand). Efter vi havde vadet virkelig langt derned, og gået store omveje fordi vi fandt spændene grusveje med aber og forladte huse på vores vej, så kunne vi ikke finde nogen vej ned til stranden?! Den strand var vist lidt sådan en lukket fest, for dem der ikke er på backpack budget. Vi ville gerne være med til deres fest, så vi udtænkte en “partycrasherplan”. Vi tørrede lige der værste chokoladeisskæg af ungerne, rettede på saltvandshåret og gik ind på en af de pæne hoteller. Der kom straks en medarbejder, og nu var vi “meget” interesseret I et af deres hotelværelser I 14 dage. Efter vi havde stået og ventet (kedet os) på at hører om hendes alt for dyre priser, og hvilke værelser der var ledige, så fik vi endelig sagt, at vi meget gerne lige vil se hvilken strand de har her. Yes, yes så blev vi guidet ud til stranden, og der forsvandt vi med vores fusker entrebillet. 

Den strand er jo helt amazing, vi fik desværre først fundet kameraet frem før solen pludselig besluttede sig for at forlade festen. Vi skal helt klart tilbage dertil og nyde endnu en dag, og crashe et nyt hotel på vejen. 
Vi får også gået outstanding mange lange gåture på stranden. Det er nemlig bare mega hyggeligt, for der dukker nemlig altid noget hyggeligt op og så er det jo helt ubeskriveligt smukt at gå der langs en palmestrand. Som en lille creme de la creme til os forældre, så er jeg ydermere vild med at man bare kan sætte sig ned, og nyde synet af en strand om aftenen, der er lyst op af lanterner imens børnene leger I sandet. De sidste 10 år har jeg virkelig elsket alt der kan aktivere børn, og forældre på den fede måde, og det må siges at sådan en rejse her scorer top point der. 
Så er der strand gåturs hygge




Det er bare vildt fedt at backpacke med fire børn

Det der sker her, er at vi mega meget nyder det her paradis. Når nu en af de mange guder der bliver dyrket I bedste velgående her I dette land, var så barmhjertig og kaste så smukke sten på strandene, gøre vandet blåt, og lige drysse fint sand pyntet med palmer på resten af kagen. Ja, så er det svært ikke at elske en af dem lidt. 
Nu får de sten så heller ikke lov til at gå uberørte forbi os, vi kravler på dem (nogle gange lidt for højt op) dykker imellem dem, og ungerne leger ekstrem fed gemmeleg mellem de ekstremt fede sten. 
De er så smukke, store og bløde. De sten I vandet, dem sidder der så nogle vildt onde koraller på, og de gør ret ondt at møde, skal jeg hilse fra min næsten nu todelte pegefinger at sige. Jeg plejer ellers at kigge mig godt for I vandet, men vi svømmede tilbage efter en vandretur ud over vandet på stenene. Den var ikke vildt børnevenlig den tur, og når nu vi havde klaret turen derud, ja så var det nok en god ide ikke at prøve turen tilbage. Så vi sprang I vandet, men da vi svømmere ind imellem stenene på vej tilbage, ramte noget klamt mig, det blev til en slags klam fisk med store tænder, giftige pigge og lange fangarme, I min fantasi. Smask, så svømmer jeg I panik over min fantasi, lige ind I korallerne! 
Jeg tænker jeg tit på hvordan det bliver for Rumle at komme hjem igen? I hans verden har man altid bare tæer, kun shorts eller ble på, han bruger 50 procent af sin energi I vand hver dag, og her er vi altid ude og aldrig inde. Jeg har så funderet ekstra over det de sidste par dage, for ind imellem har vejret så åbenbart syntes at vi skulle have en hurtig skyller, hvor vi må hoppe I hyggely under et træ. Jeg syntes det er helt okay, jeg er nemlig stadig I chok over at være I en verden, hvor det altid er mega varmt og stort set altid godt vejr. Men Rumle derimod, han græder, og han græder med sådan et skuffet ansigt. Som om der er nogen der med vilje sprøjter vand på ham, han bliver decideret fornærmet over at det regner. Så henvender han sig grædende til Mikkel og jeg, og vil have os til at stoppe regnen. Ja, det er jo klart for når mor og far kan puste mirakuløst på varm havregrød så den den bliver spiselig, trylle ting væk man ikke må lege med, og give magiske kys når man har slået sig så det ikke gør ondt mere. Ja, så må de der forældrer, altså også kunne stoppe det der irriterende vand der falder ned fra skyerne. Vi er både guder, chefer, kokke, livsguider, kærlighedesguruer, og hyggebamser. Ja, det er hvad der står på vores forældre cv. Så vi stoppede da selfølgelig regnen…
Det går ikke helt efter planen med vores fiskeri. Jeg plejer at være ret godt med på de der drengeting, og syntes egentligt også det var en okay fed ide til at starte med, men nu er jeg simpelthen stået af på anden station. Først lad mig bare indrømme, Mikkel ikke er BS, men måske lidt mere en cool udgave af Bubber når det kommer til wildlife. Det er ganske charmerende, for jeg tror egentligt godt man kan blive lidt træt af at være gift med BS. Manden kan jo alt, så man får nok aldrig lov til at springe over hvor gærede er lavest, og bare medbringe en engangsgrill istedet for at fikse ild med to sten og samle brænde. 
Vi var først helt høje over at man kunne få en fed fiskestang til 35 kr I Bangkok, men det var som at vaske makeuppen af en trunte, da den ramte vandet. Det hele faldt simpelthen fra hinanden, og den var altså ikke så lækker mere. Så det blev sådan lidt et, one Night stand med det fiskeri. 
Personligt er jeg lidt lettet over at alle tre fiskestænger er gået I stykker nu, for jeg har nok råbt “pas på med krogen” flere gange end jeg nåede at råbe “godt nytår” I år 2000. Drengene blev lidt skuffede da jeg ærligt sagde, “det var sku dejligt at de ikke virker mere”,  men søde Emil tog mit forsvar, da de andre tog min glæde over deres ødelagte fiskestænger personligt og sagde “tænk lige på hvor hårdt det er at være mor, hun har både “mestersjon” og hun føder altså også børn, det er altså ret hårdt for hende, hvis vi også har fiskestænger”. Opskriften på sådan en søn er hemmelig (Tak os en dag kommende svigerdatter) 
Siden mit sidste blogindlæg, har vi stadig ikke vænnet os til at her er danskere. Jeg tror også først det er her på Koh Samui, at det gået op for os, hvor mange private ting vi har vænnet os til at gå og snakke højt om. Altså virkelig private ting, så vores “det var pinligt liste” den er vokset genvaldigt siden vi ankom. Nu er vi så også holdt op med højtlydt at kommentere, når en dame på min alder svømmer med armvinger, når mænd på 70-80 år bader med g-streng, når damer løber hen af stranden med med bare bryster, der kan få selv et ammende spædbarn til at miste appetitten, eller når hele familier kommer gående iført campinghabitten (hele familien I ens tøj). Vi er igang med at øve kunsten, tænk før du taler (eller tag til Cambodia). 
Lille tarzan (Anton) var igen højt oppe I en palme, denne gang måtte vi heldigvis ikke sidde og vente I en time, på to thai’er med en stige, til at få ham ned igen. De var på kokusnød rov, ja I know det er en helt anden verden. I min barndom var det æblerov, men I min barndom skulle jeg også rejse mig for at hører en historie færdig, når mit kassettebånd med historien om den grønne vante skulle vendes. Det er nye og federe tider. Jeg havde elsket at bo I den her verden som barn, og jeg elskede, da min mor og far tog min søster og jeg med til Thailand I 14 dage, da jeg var elleve år. Mine forældre må I den grad også kende til det overskud man får her, for vi havde da min lillebror med hjem fra rejsen. Der var lige ni måneders leveringstid, men med hjem det kom han da. 
Med den her udsigt, så kan jeg jo klart kun anbefale Koh Samui til børnefamilier. 

Når det så ikke regner så stortrives Rumle, men altså, når man kan lege Tarzan og Robinson Crusoe hver dag I badebukser, så er der vel heller ikke andet at gøre end at smile. 

Det er enkelt nok, der er ingen der kan sige Rumle her. Vildt fedt internationalt navn vi fandt på alligevel… Nu hører vi så istedet hans fanklub (massagedamerne) på stranden råbe “Hello omelet”.
Rumle han omtaler også sig selv som Omle, så der er ikke de store udsigter til at han vokser fra det, så længe vi er I et land hvor de ikke kan sige R. 
Damerne er total vilde med ham, og I bedste børnelokkerstil så finder de slik frem, når de kalder på ham. Den slags virker, så sidder han henne hos tøserne og hygge snakker, og I den forbindelse har vi opdaget at han er begyndt at kunne forstå lidt engelsk. Rumle er jo fjerde barn, så ifølge statestikkerne er det ikke ham der bliver astronaut eller professorer. Men så alligevel, da han sad der og snakkede med damerne, fløj han pludselig til månen. Han er helt sikkert den mest lækre, sejeste og sødeste omelet man kan få her I Thailand. 
“Don’t worry about a thing” Bob Marley  

Når vi nu bare klasker os ned et random sted på en strand, tænder lidt Bob Marley på ipad og kigger ud over havet, så bliver jeg immun overfor både sorg, tristhed og smerte når jeg ser på verden og på min familie. 
Nogle gange er de største øjeblikke, når vi ikke så siger så meget, men bare sidder og kigger og nyder hinanden. 


Skyggehygge når det er bedst 
Til alle jer piger der læser med (mænd må også godt hører det) så har jeg altså lige et tip her fra de varme lande, som jeg ikke vil holde hemmeligt. Hvis du gerne vil have verdens mest bløde hår, stærkere hår og virkelig sundt hår. Så drop hårkur og istedet køb kokusvand. Det skal ikke være kokusmælk, men det klare vand der inde I kokusnødden. Lad det sidde I så længe du magter det, tag evt sådan en engangs badehætte på og sov med det I. Dit hår bliver mere lækkert end nogensinde før, når du har haft det I. Det bliver så blødt, det skinner og så er kokusvand (olien I) faktisk det eneste hvor det er bevist, at det kan trænge helt ind I hårrødderne. Jeg hælder det I håret hver gang jeg ser mit snit til det, og hvis I også drikker det, så er det ren win win ( det smager bare af loft) Anton syntes det smager vildt godt, men det syntes han også at hans beskidte negle gør, så han er en upålidelig kilde. Hvis du af og til laver fruit Shake så bland kokusvandet I med de andre frugter, så ænser du det ikke. Det hjælper også mod rynker osv… 


Jeps, rynkefri, med blødt hår og med fødderne I paradis… 

VI ELSKER AT REJSE, OG VI ELSKER THAILAND


Af Tina Ørsted Rosendahl