Så døde stemningen ligesom…

imageDer gik en, to, tre og så fire dage med lyden af sækkepibeorkester, og en mand der siger en masse bønneagtige ting, og synger MEGET længe i en mikrofon i huset bag os (Nr 1 på listen af lyde man ikke kan få nok af). På fjerde dagen, begynder de selv samme lyde i et hus foran os. Det virker ikke umiddelbart som om det er et krav, at man kan spille på den sækkepibeting, eller at have x-factor for, at kunne tage bønnen i mikrofoen. Der kommer et lille supplement med en lille koklokke også, og sådan lyder det hele dagen med korte pauser. Da vi er blevet vækket til lyden, og gået i seng til lyden i fire dage, og det også er rykket til næste hus, så måtte jeg finde ud af hvad det er for en festivitas? “Festen” er så en begravelse. De synger, og beder for den døde henne i huset, hvor den døde selfølgelig også er i de fire dage (det er dog kun den første dag at kisten står åben). De falder så åbenbart som fluer om os. Efter de fire dage så fortsætter de i 1-3 måneder med lydene, men der er det dog kun om aftenen de synger. Jeg aner af gode grunde ikke, hvad de siger i alle de bønner om den døde (til den døde) og til Buddha, og til alle sammen? Men de har meget på hjertet for det kører bare i en lang (føles uendelig) smøre… Jeg ved ikke, om jeg skal være lettet over at afskeden ikke er så intens og lang derhjemme, eller få dårlig samvittighed over vores time i kirken, hvor vi lige synger lidt, siger nogle ord og så drikker nogle gravøl. Og så på den anden side, så tænker jeg også, at man kunne blive fristet til at sige, det er okay nu ‘Hej Hej’ på anden dagen, i stedet for, at der står et orkester, og en mand bag en skrattet mikrofon i flere dage i ens hus. Koklokker kan jeg slet ikke kommentere, den tror jeg har sådan en panikbutten effekt efter bare et døgn. De laver også en masse kopier af dollar sedler, så det næsten ligner ægte penge, og dem får den døde så med sig, for de skal jo kunne købe mad på den anden side (og nej de tager ikke dankort). Når de så køre den døde væk, så kaster de dollarsedler efter, så der flyver “penge” rundt i gaden. Og her slutter historien ikke, for når de har vasket deres kære døde familiemedlem i te, lagt dem i kun Hvidt tøj, så tager de også fotokopier af det han/hun ejede, som fx deres mobil telefon osv. De kopier, dem får de så sammen med deres kopi penge med sig i kisten. Nu kommer det sørgelige så, for de tager ALT hvad personerne ejede og brænder det!! (Ja, ALT). Det vil sige, at der er ikke noget med at man kan arve bedstemors gode seng, hendes tøj, hendes køkkenting, tv osv… Nej, de brænder det hele, for så kan bedstemor få det med sig i den nye verden. Smykker som hun ejede, de vil også blive brændt sammen med liget. Der er dog en del tyverier fordi folk ved at der ligger smykker i kisterne (det må give dårlig karma til rekarination). Der var for kort tid siden en meget rig mand der døde her i Vung tao, og istedet for at familen kunne arve hans ting, eller give det til velgørende formål så brændte de simpelthen det hele!!! (Det næsten ærgerligt ikk) Når de så er klar til at få den døde ud af huset, og skrue ned for hornmusik, bønner og koklokker, så kører de den døde rundt i byen i cirkel, så den døde kan sige farvel til byen, og byen kan sige farvel. Nogen steder syntes de at det går for stærkt hvis man køre den døde væk i bil, så der bærer de den døde en tre til fire kilometer, for så går det ikke for stærkt. Det må være aldeles tungt, sådan en tung og virkelig lang afsked… Det er svært at have en mening om andres religioner, for i bund og grund er det vel bare det vi er vokset op med som føles rigtigt, og også nogen gange forkert. Jeg kan både blive facineret, imponeret, finde det morsomt og også skræmmende med andre religioner. Men i bund og grund så giver det de gør så meget mening, fordi det er dem der gør det, og for dem er det det helt rigtige. I sidste ende handler religion vel bare om hvad vi syntes føles rigtigt, hvad vi ønsker, og hvilken guide vi ønsker i livet, som også kan give os troen på, at alt ikke ender efter livet, og som kan guide os til at leve livet. Musikken spiller derhenne nu, og for dem er sangen en afsked, en ny begyndelse, og for dem, den helt rigtige afsked. Jeg dyrker ikke selv religion, og alligevel lever jeg jo nogenlunde efter de ti bud. Jeg sætter da også pris på, at vi så har opfundet politiet, som sådan en slags ‘do what jesus says’. Jeg er også virkelig glad for, at vi har holdt fast i hviledagen, og der er da ikke EN søndag jeg ikke har sat pris på. Jeg har endnu ikke brudt et ægteskab (tsk, tsk der er vist nogen der har syndet siger statestikken). Jeg har, kan jeg med stolthed sige endnu IKKE begæret en okse eller et æsel, eller for den sags skyld en træl eller en trælkvinde (udfordring jo vist, men jeg gjorde det ikke). Så helt uden at dyrke noget, så sætter jeg jo nok pris på de vise ord alligevel, og evner faktisk, at leve op til dem (næsten).

Ps. Du kan stadig nå at vinde 10.000 kr til  Albatros HER

Den bedste backpack fødselsdag

imageDer skal så lidt til, at gøre en dag perfekt, og alligevel så nåede vi nærmest alt, på den her helt fantastiske fødselsdag for Emil. Han var en lille solstråle, da vi stod og sang med vores knækkede dannebrogsflag (der er vist nogen børn der har leget med dem Rumle!) Morgenbordet var dækket op med herligheder, og gaverne lå indpakket i tøj (har stadig ikke haft held til at finde gavepapir) Vi havde fundet ret mange gode gaver, som var fra alle i familien. Drengene er virkelig taknemmelige, og der var ikke en gave Emil ikke jublede og dansede rundt i glæde over. Rumle havde dog lidt svært ved at glæde sig på Emils vegne, og der gik ikke længe før Emil indså, at det nok var bedst at give ham lov til at lege med noget af det. Der kom endnu mere jubel da vi fortalte dem, at vi skulle op i et stort adventurewold på toppen af et bjerg.imageVi tog med lift op af bjerget, og hold da k… Vi var højt oppe!!! Vi havde mega sommerfugle i maven på vej op, og med dem i maven, og glad stemning så var der ret hyggeligt i vores “vogn”. Så fik Emil sunget fødselsdagssang, imens vi hang højt over et bjerg i Vietnam (hvor tit prøver man lige det?) Victor (10 år) har nået sådan en alder,  hvor han er begyndt at fundere over og opdage, at verden faktisk ikke kun er mor, far og kærlighed. Nej der findes også jordskælv, atombomber, krige og ting der falder ned. Det sidstnævnte blev der filosoferet meget over på vej op, og han kiggede noget bekymret ud. Men det er fedt at vise ham, at selv om verden kan være farlig, så kan man kun leve og smile, for ellers falder man helt sikkert ned. Og han var da også helt høj over turen, da vi kom ud igen. Jeg kan godt selv huske den alder, hvor man opdager den virkelige verden, men ikke helt forstod den endnu. Og jeg håber at rejsen her, er med til at lære dem, at leve og smile når de prøver nye ting. Jeg kan ihvertfald mærke, hvordan jeg selv bliver bedre til at nyde nuet på denne rejse.   imageSå stod vi på toppen af bjerget, med os havde vi fire lykkelige drenge. Det var en park der ikke rigtig kan sammenlignes med noget, for jeg har aldrig set noget lignende. Der var smukke smukke områder, og den smukkeste udsigt. Der var gamle karruseller, hvor der var en vietnameser der stod for hver enkel, så startede de dem bare når der kom nogen. Jeg tror vist også, at de fik prøvet alt hvad deres højde tillod. Den de prøver her på billedet den gik så pænt stærk, det anede vi så ikke! Da den først gik igang så stod vi der, og råbte til børnene ‘hoooold fast’  gisp havde aldrig sat dem i, hvis vi havde set hvor stærkt det gik, de syntes så det var vildt fedt, og Anton stod med røde kinder, helt høj da han skulle berette om hvordan havde både havde holdt fast med fødder og hænder… – må vi prøve igen? Svaret rimer på en stor fisk med skarpe tænder! imageNår man så står deroppe og kigger ud over Vung tao, så er det altså en helt ubeskrivelig smuk følelse. Nogen gange står vi bare nogle steder, der symbolisere alt det vi gør, og sådan et sted var det.  imageDer var templer og store skulpture. Anton mente dog, at løve skulpturen havde været ægte, for han kunne mærke fjererne på halen! Anton har været “dyreblind” indtil for ganske nylig. Ja, men kender ordet ordblind og talblind. Men dyreblind eksistere også, ihvertfald nu. Jeg har aldrig kendt et menneske, der elsker dyr så meget som Anton, han græder af lykke, bare han ser søde billeder af dyr. Han bruger meget af sin dag på at snakke om dyr, plage om at få et dyr, og fundere over om der mon er nogen der vil give ham et dyr. ‘Hvad nu hvis politiet i lufthavnen, når vi flyver til Vietnam siger, at de har en kat, som jeg må få gratis, må jeg så beholde den?’ Til trods for hans kærlighed til dyr, så har han været evigheder om at huske de forskellige dyrs navne (altså selv geder, grise og kaniner) og lydene det var en by i Rusland. Det er egentligt ret sjovt, for han er ellers ret skarp, bare ikke når man spurgte hvad geden sagde? Jeg har måtte bide mig selv i læben, for ikke at grine når jeg har siddet, og vist ham Rumles babybøger med dyr. Han var bare helt blank, når jeg spurgte om navne på dem. Det har været til virkelig god underholdning i hele familien, når Anton har byttet rundt på dyr og pludselig er en histore blev meget bedre. imageDa Rumles ben skulle have en pause, og vi var sultne, så gik vi ind på en restaurant med udsigt ud over byen. Restauranten var virkelig smuk, det lignede vi var til bryllup. Den var endda også ganske billig, indtil vi byttede ris om til pomfritter. Det forvirrede dem virkelig meget, og de havde da også adskillige medarbejdere ind over, inden de havde forstået det. Det er der hvor man til sidst siger ‘never mind just give us rice’ men det forstod de heller ikke, så vi blev nød til at gennemføre bestillingen. Jeg ved ikke hvor mange gange, Emil fik sagt, at det her var den bedste dag i verden? Han er simpelhen fyldt med så meget kærlighed, dagen var hans dag, og han lyste af stolthed over, at den var så fantastisk. imageDer var også vandpark, og til vores held så havde de ikke åbnet de store rutsjebaner. Vi fakede selfølgelig og mumlede også noget med at det var ærgerlig, men det var vildt dejligt, for så skulle vi ikke holde styr på fire børn der løb op og ned. Jeg aner ikke hvordan Rumle kunne holde sig vågen hele den dag, for han syntes, at de var crazy, de der små vandrutsjebaner og fløj op og ned. Det var kun da vi skulle spise, at det var træthed at ane. imageMan kunne fiske i en stor sø, eller fiske og fiske… Man fik en fisk bundet på en snor, og så kom der ellers de største og mest ækle fisk og åd dem. Der lød en høj klap lyd når de bed fisken af snoren, og deres halefinne plaskede op af vandet. Man stod sådan lidt ‘hvad skete der lige der’, når de bed fast, for det gik ret vildt for sig. Jeg behøver næsten ikke fortælle, at drengene elskede det, den slags går jo lige i hjertet på dem med tap. Jeg stod jo selfølgelig bare, og bidrog med små hvinelyde når de klappede deres enorme mund om fisken. imageMærkeligt nok i vores verden, så havde de inde i adventureparken en ‘PET VILLAGE’ hvor der boede hunde. Altså ligesom vi Danmark kunne finde på at have grise, og høns man kan gå og kigge på. Så boede de stakkels hunde der, og var intet andet end en slags attraktion. Ingen har vel lyst til at klappe dem, for de var så usoigneret. Det var et rigtig trist syn, og hundene så mindst lige så triste ud som deres skæbne. Jeg ved godt, at det jo egentligt er lige så slemt, at vi holder grise på den måde, men er bare slet ikke vant til at se hunde sådan. Nogen af de ting vi ser, der vælger vi at springe let og elefant over iforhold til at inddrage børnene. Så her nævnte vi ikke, at det var synd, men grinte bare lidt af at den ene hund rakte tunge. Så tænkte børnene ikke over, at de hunde er der altid, og hvor trist et liv de har. Specialt Anton, han ville begynde at græde, hvis vi lod os rive med, og talte højt om deres triste liv. Så det var ikke der de skulle opdage den barske virkelighed, og heldigvis er børn så lette at påvirke, så vi selv har nogenlunde kontrol over hvornår de behøver sandheden. imageVi fik også en tur i en 5D biograf, det var altså ret sjovt. For turen gik igennem en crazy karrusel, og den fløj ud over klippekanter og videre på skinner. Stolene flyttede sig i takt med at vi fløj rundt, vi fik vand i hovedet og drengene skreg som små prinsesser. Jeg var glad for at Mikkel blev ude med Rumle, for den tur havde været et rent traume for ham ( Mikkel havde nok klaret det ). De andre drenge syntes at det var vildt fedt, og de kunne sikkert godt have taget 5 ture til. Vi gik op til templer og nød udsigten ud over Vung tao, og ja det var helt ubeskriveligt. Sådan et øjeblik hvor man ser ud på verden, imens børnene griner og snakker. imageimageRumle fik kørt i hestevogn, vi fik gået under et vandfald og da mørket kom, lyste alt smukt op. Det her var den bedste dag, for verdens bedste og højt elskede dejlige Emil. imageNogen dage må bare ikke slutte, men her fik vi (jeg) sådan en helt naturlig trang til at komme ned fra bjerget. For i takt med at mørket kom, så kom der rotter frem fra alle hjørner. De pilede rundt over alt, og da drengene skal prøve den sidste forlystelses, der måtte jeg stå på en træstub. De kom løbende over græsset, ud fra gardiner på scenen, og rundt om alle hjørner. ‘Åhhhh…. De lukker nu drenge, det er nemlig det de gør, nu skal vi ned’

Snydepelseri & fascination

imageKender i det når der bare er en til fisk man må eje/æde, når man bare går shop amok i fisk og grøntsager…? Det er sådan cirka det eneste, vi indtil nu ligesom shopper her i Vietnam. Når nu vi har rejst så længe I Thailand så er det svært ikk at sammenligne lidt. Det betyder også priserne på de forskellige vare. Der er ikke rigtig noget her hvor vi er nu, der er billigere end i Thailand, men der er derimod rigtig meget der koster meget mere end i Thailand. Det er slet ikke lige så billigt at handle ind til aftensmad som det var i Thailand. Mange af deres varer koster bare meget mere, også sådanne ting som legetøj, klapvogne og fx elbiler til børn, dem kan man få for 250 kr i Thailand, og her koster de et par tusind.  Så alt shopping pt lugter lidt af fisk og kan spises. imageVi prøver virkelig at vænne os til deres snydepelseri, men altså  dobbelt og tre dobbelt pris! Det også okay, at de lige giver det et forsøg, men gider de så ikke godt lige stoppe sig selv, og være villige til at forhandle ned i pris når de luer, at vi godt kender den rigtige pris.  Vi er heldigvis tålmodige handlere, og vi går bare videre, til vi får det til nogenlunde pris. Den var aldrig gået i danmark hvis dem der ikke så danske ud, skulle betale dobbelt pris i biksen. ‘Velkommen på forsiden’. imageSelvom det er svært ikke at sammenligne, så er det altså helt uden sammenligning. Menneskerne, måden man handler på, og her får man næstmest et granatchok hvis man møder en der kan bare en lille smule engelsk, og her finder man heller ikke en seven eleven rundt om hjørnet.   imageVi vandrer næsten ind i elmaster, fordi der er så meget vi skal kigge på, når vi går rundt. Børnene bliver holdt tæt ind til kroppen, så ikke nogen få sat en fod ud foran en af de mange scootere der kører rundt i byen, rotterne tuller rundt og er velkommen blandt mennesker,og vi ser spændt på, og suger alt til os, i den her helt anderledes og vildt spændene verden.

Når man går på den anden side af kloden

imageMan ligger altså ikke på den lade side her, jeg tror/ved at vi aldrig i vores liv har gået så meget som på denne rejse… Det er jo også vildt spændene at gå rundt her, og når noget er fedt så får man bare ikke lige så let trætte ben. Lækker frugt og kolde is holder os kørende, for her er virkelig meget varmt. Jeg troede egentligt, at det ville regne meget her, og havde forberedt mig sådan lidt mentalt på det inden vi rejste fra Thailand. Men indtil nu der har vi haft helt blå himmel hver dag, og temperature der normalt ville tvinge en til at blive i poolen, hvis vi ikke var så eventyrlystne. imageTil Antons store glæde, så møder vi næsten lige så mange katte her som i Thailand, men det virker som om deres dyr og avl af dyr, er lidt mere under kontrol her (ihvertfald i Vung tao). Det er sjovt for vi kan ikke lade være med at sammenligne, nu har vi været så længe i Thailand og vænnet os til landet, så man skal altså lige omstille sig. imageVi har næsten vænnet os til, at blive snydt hver gang vi åbner vores pung, og vi tæller nøje efter når vi får penge tilbage. Det løber hurtigt op i tab af penge hvis de gafler lidt hver gang man køber en flaske vand, køre taxa og spiser… Vi spiste i et pænt storcenter igår, selv der prøvede hun at snyde os, den havde vi bare slet ikke set komme! Jeg aner ikke (endnu) om det er sådan i hele Vietnam? Men håber at det bare er her vi møder snydepelse? imageVi smager os sådan lidt igennem Vietnam, for maden er ret langt fra Thailands (bedre vil vi mene) De bruger nemlig både brød (kun lyst), meget hvidløg og maden er ikke så stærk. Man kan også godt se de lever mere ‘fedt’ her, for i Thailand er børnene sådan nogle bitte små nips, her der er de altså robuste, det minder faktisk om hende pigen fra Disney tegnefilmen ‘Stics’ I ved sådan hvor selv ankler er buttet. Nu er det pludselig vores børn der taber, hvis de de leger pudekamp… imageVi købte nogle sandwich, og satte os på fortovet, og de der fire lyshåret børn, de giver lidt sådan en “kendisstatus” for tænk sig at vi har lavet fire “første præmier”. Her får jeg faktisk også noget af æren, havde ellers vænnet mig så småt til at det var Mikkels sejer, at vi har fire drenge. Idag mødte vi virkelig mange glade mennesker på vores vej, og endda nogen der kunne engelsk også!!! imagePå den ene side af vejen er et stort virkelig smukt hus, og på den anden side af vejen der lever de tæt i gamle små huse. Så møder man en smuk park, og lidt efter er der et tomt område midt i byens travle gader, der er blevet til losseplads. Der er alt fra skrald, gamle murersten og ødelagte toiletter. Når jeg ser alt det skrald der flyder, så tænker jeg på hvor tit vi egentlig smiler, hilser pænt og siger ‘tak for du gør vores by til et rent sted’ når vi møder en gadefejer derhjemme! Når man går her på denne side af kloden, så går det op for en, at ham der fejer gaden,og tømmer vores skraldespande, hans job er lige så meget værd, som ham der skal træffe alle de store beslutninger. For uden ham, så havde vi også rotter over alt højlysdag, og vi ville stå i lugten af skrald, når vi ventede på bussen. Ja, stik lige skraldemanden et par kolde colaer, og et par nybagte kanelsnegle fra os næste gang han tømmer dem ikk… imageimageDrengene suger det hele til sig, og der er så mange spørgsmål de ikke stiller mere. De har fået svar på så meget på vores rejse, de har set, at selv om man bor i en carport kan man godt have et godt liv, at den fattige gadesælger måske er den der smiler mest, what goes around comes around, at beskidte gader ikke gør gaden mindre smuk, og så er der alle de nye spørgsmål der kommer til. For hver gang vi går, så ser vi nye ting, nye ansigter og møder en helt ny verden. imageVi snakker meget om næste destination når vi traver, og hvordan det skal foregå? Vi vil rigtig gerne køre selv op nord på, og vi er lige nu igang med at finde hoved og hale i den kørekortjungle. Vi har snakket scooter, men der er noget med at vi skal have motorcykel kørekort? Så snakker vi om åben jeep… Det kunne være så fedt at køre selv, og jeg håber virkelig at det kan lade sig gøre, at vi får vietnamesisk kørekort. Hvis I har nogle steder i Vietnam der er helt fantastiske, som vi ikke må gå glip af, så skriv det endelig i kommentarfeltet , det bliver taget imod med kyshånd. Vi skal både nordpå og sydpå… imageEfter en fed dag så gik turen i taxa tilbage, og når man køre der lige i myldretiden så er det vildt fascinerende at se på deres trafik. De kommer fra alle sider, og alle dytter i kor. Det er nok det tidspunkt på døgnet hvor jeg ville parkere min scooter, for nøj der er fart på. (I kan se videoen på min Instagram verden_som_legeplads) Det er så cool at de selv nogenlunde har styr på det, og vi kigger på med store øjne… imageI kan forresten stadig lige nå at vinde noget god vin, og få 50 kr til at handle for her hos VINPALLE.DK og tillykke til jer der allerede har vundet og tak for feedback 🙂

Vietnam, kvindeskrig & hverdag

Hele to blogindlæg på en dag! Hvor kommer al den tid dog fra? Tja, dagen idag er gået med noget så simpelt og hverdagsagtigt som mega skoledag for drengene. De har siddet begravet i bøger og ipads med matematik, siden de stod op, og indtil vi skulle spise aftensmad. Der var selvfølgelig velfortjente swimmingpool pauser, hvor de kunne smile ekstra af, at Anton har slået sin matematikrekord idag, og de har nået en masse sider i deres bøger. Rumle har fået trænet sin svømning og tumlet rundt i bedste Rumlestil.     Den ene dag da vi skulle give drengene noget velfortjent sukker, efter de havde lavet en masse lektier, der gik vi lige fra den beskidte vietnamesiske gade og lige ind i et meget smukt og stort bageri, der ligger lige foran en smuk sø hvor man kan sidde i gyngestole og nyde sin kage.imageDet er pænt svært at vælge kage da de ligner en million alle sammen, så vi sprang ud i noget så spændene som muffins. Vi gik ud og nød vores lækre muffins, og halvdelen af kagen landede jo på jorden, for det er jo sådan børn bedst nyder en kage.image Vi sad og hyggesnakkede om fremtiden, og steder vi gerne vil se i verden, da jeg holdt op med at trække vejret! Under vores bord, var en ROTTE, en kæmpe en, den var ved vores fødder!!!! Den skulle jo have kage, ja det var vel det den skulle…!!!  Jeg skabte hurtigt en lettere panikstemning, og den fornemmede helt klart, at jeg syntes den var klam. Men det er ikke som en danskerrotte, der straks ville løbe langt væk af frygt for kvindeskrig. Nej, han satte sig i busken ved siden af vores bord og gloede på os, som om vi ikke kunne se ham! Han ville have kage, og det blev os der måtte gå… Jeg kunne slet ikke tro det, mine tæer havde angst resten af dagen, bare en flue satte sig på mine tæer, handlede de i panik. Rotterne er ikke bange for mennesker her, og de er lige så meget fremme om dagen som natten, som katte der bare strejfer rundt (ekko af kvindeskrig rammer dk snart). Pyhhh… Vi er også i en storby nu, hvor der flyder med mad på alle fortove og butiksgulve. Det er et “rent” paradis for rotter. Jeg ved godt at det er lidt racediskrimination, men stod det til mig, så blev alle rotter sendt ud på en øde ø. De har bare ikke det der charme, og rottehaler er bare kun søde, til piger under 9 år. b11Med god grund til at frygte at møde rotter, har vi også travet rundt på deres markeder her i byen. Der har de ALT, og det står simpelthen stablet så kreativt op. Der er ikke noget der hedder ‘det har jeg ikke plads til, min butik er for lille’ de har plads til alt, og de sælger de mest mærkelige ting. Det er vildt hyggeligt at gå og kigge på, og samtidig grine af hvor meget de prøver at snyde os. b6Vi tog også hen og besøgte ‘whale templet’ som selvsagt har hvaler… b10Det var alt for varmt til at fare vild, så vi prejede en taxa, han kørte os, uden pis kun 1,5 minut og så var vi der. Godt de ikke har samme startgebyr som i Danmark!!! Vi slap med 2 kr. Der er taxameter i deres taxaer her, så det er ikke som i Thailand hvor det var en større forhandlings proces hver gang vi skulle køre. Tilgengæld, så har vi endnu ikke prøvet, at få de rigtige byttepenge retur endnu. De prøver at snyde hver gang, men os snyder man ikke… Ungerne er vilde med at besøge templer, det er også så fascinerede og der er noget virkelig roligt, smukt over buddhisme/buddhister. Når der så også var hvalknogler og en scene hvor de kunne synge One Direction sange, så bliver det ikke bedre. Eller ham vi opdagede, der sad i enden af lokalet, syntes vist godt det kunne have været bedre, men vi troede, at vi var alene. b14Jeg har også vovet mig til frisør, selvfølgelig ikke alene! Jeg havde skønne Mi med, og havde aldrig turde uden en vietnameser der kan engelsk… Jeg turde ikke i Thailand, for hvad nu hvis de misforstod mig, og de tog det med, at mit hår skulle være i striber for bogstaveligt? Jeg var nervøs, fra hun gik igang, til hun stoppede. Ja, jeg smiler heller ikke sådan storslået på billedet, jeg var mega bekymret for om hun gjorde det rigtigt? De smiler heller ikke som thai’er gør, så jeg kunne ikke rigtig læse på hendes ansigt, om vi var på rette vej, når hun kiggede under sølvpapiret? Det der så er afslappende midt i hårbekymringerne, det er, at man ligger ned når man får ordnet hår. Det er ikke som derhjemme, hvor jeg altid sidder og får mega nuller i nakken, fordi den skal være bukket tilbage i en position, jeg normalt aldrig har nakken i. b9Gaderne her, er ligesom jeg forestillede mig at travle storbygader ville se ud her i Vietnam. Der er en masse små butikker, store butikker, små boder og gadekøkkener. b5Maden ligger over alt og rundt går katte, rotter og sjovt nok kun små hunde. b12I Thailand der var store hjemløse hunde over alt. Her er det små bitte hunde, og de store hunde er i bur. Vi har kun set et par store hunde gå frie rundt. Jeg må finde ud af hvorfor de er i bure, der er jo ikke meget vagthund over en hund i bur? b3Kontraster er der også mange af, for her er også store flotte storcentre. De har legeland, alle dem vi har besøgt, det gør de virkelig meget ud af her. Det var noget vi aldrig mødte i Thailand, så her i Vu tang skal man ikke være bange for at børnene keder sig en regnvejsdag. b1Det scorer helt klart top point hos drengene med sådan et galehus af et Legeland, og det er vildt sjovt at se, hvor sjovt de har det med de vietnamesiske børn, selvom de ikke kan tale sammen. Meeeen hvem snakker også i kampens hede? b2Jeg tror, at vi kommer til at opleve meget forskelligt, og mange helt forskellige byer her på rejsen i Vietnam, og det er ihvertfald sjovt og spændene at opleve deres byliv nu 🙂

Older posts