Video minder om skønne Thailand

4 børn 900 trin og en afvisning

imageJeg har altid set ham Jesus, som sådan en ret groundet type, der har aldrig været så meget pjat med ham. Hviket også resultere i, at jeg ikke er vant til, at han blander sig i min påklædning, jeg har faktisk aldrig tænkt ‘hvad ville Jesus syntes om det her sæt tøj?’ Nu plejer vi heller ikke, at dyrke ham så meget, vi mangler stadig at døbe et barn, og vil egentligt helst giftes på en strand.  En ting der er rigtig rart ved ham, det er, at han normalt ikke kræver mig påklædt fra top til tå, og da jeg sjældent befinder mig i sibirien hvor den slags påklæding ville være sådan en helt okay regel, så har jeg egentligt nydt, at vi ligesom har vores frihed til at have mere bar hud end tøj på når vejret ikke er religionsvenligt. Men igår blev jeg afvist ved døren, som en anden teenager, ved et disko med alt for lidt tøj på, da reglen for at komme op i Jesus åbenbart er, at man som kvinde, er klædt på fra top til tå!image Det startede med, at vi går helt op på toppen af et højt bjerg, ja cirka en million eller en milliard trappper (præcis 900 trin). Jeg aner egentligt ikke hvordan vores børn pludselig er blevet så hærdet, for vi hørte ikke et kvæk om trætte ben. Der var heldigvis også helt amazing stop undervejs hvor vi kunne tage en slapper og nyde udsigten. image Jeg elsker at gå op af bjerge, det er et eller andet helt magisk ved det. Man kan se ud over verden, og undervejs dukker der bare altid noget spændene op.image    Vi mødte aber i bur, til drenges store glæde. Vi er jo ellers snart mest vant til at se dem fri, men okay nogen skal jo tage burtjansen. image Rumle fandt så gode små spots undervejs, at han slet ikke ville videre, det er da også utroligt at man ikke bare kan få lov til at sidde og lege en times tid midt i solen, på midten af et bjerg, og samtidig æde lidt klamt der ligger på jorden. Der er så meget voksne ikke forstår… imageDrengene var vildt glade og fascineret, og jeg er så glad for, at vi aldrig tænker kan man det med  børn! For man kan alting med børn, selv gå i mega hede til toppen af et bjerg, og grine og hygge vildt meget. image Og dog aldrig før har vi været så glade for at Jesus før, som da vi begyndte at nå toppen. Der stod han i alt sin pragt, og tog imod os. Halleluja…. image Vi tog lige en ‘æd hvad du har forbrændt pause’ på toppen, med chips og cola. Rumle havde tid til joine os sådan lidt on and off, for han skulle også finde tid til at plage om dukker og små cykler i en souvenir butik. image Man kunne bare høre en lille stemme henne ved disken ‘how much’, og se tre Vietnamesere der intet engelsk forstod. Efter han havde fortalt os om, hvor meget han ville græde, hvis han ikke fik en lille cykel og lavet det man kalder en skuffe. Ja så fik han lov til at bruge nogle af sine fødselsdagspenge på en, for det ligner egentligt også noget der ikke går i stykker. Da han ikke ved at han faktisk har ret mange penge, som her er millioner. Så tror han nok, at det var skuffen og gråden der hjalp!!! Det finder vi ud af når han løber tør for penge? image Der var kanoner fra krigen på toppen af bjerget, der var sat i position til at skyde ud mod skibe. Den slags kæmpe kanoner finder et eller andet frem i drenge (jeg aner ikke hvad det er?), og straks kravlede de på den og stillede tusind gode spørgsmål, som vi måtte besvare efter bedste evne. De havde ikke lavet et turistvenligt skilt! image Krigen virker så virkelig når man er her, der var også gange i klipperne, der har været brugt i krigen, og man kan nærmest se soldater løbe rundt. image Så troede vi at vi skulle en tur op i Jesus, og nyde udsigten ud over Vu tang! Men som historien starter, sådan slutter den. For det skulle vi så ikke, det efterlod heldigvis ikke triste miner, for kunsten er jo at finde på en ny god ide. Så vi går op af de 900 trappetrin igen en anden dag, og så følger vi Jesus dresscode. imageDet går jo altid op og ned, og her smilede vi lige så meget på vej ned som da vi gik op. For er der noget bedre end at følges med de skønneste i verden på et smukt bjerg I Vietnam.

   

1 kommentar

  • Mette

    Hvor er det altså bare skønt at følge jeres fantastiske eventyr! Jeg får helt lyst til at sælge rub og stub, pakke begge unger og manden ned og bare drage ud i verden!!! Og hvis man ser sådan ud når man har fået fire børn, så skal vi da bestemt have 2 til 😉 I må have en dejlig rejse og jeg glæder mig til at følge jer!
    Kærligst Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video minder om skønne Thailand