En ø, en ex-kæreste og paradis

M&M’s øen

image

I får lige lidt af det sidste Thailand… For hygge, ja det er det nemlig… Vi boede i en lille bungalow, som er den mest primitive vi har boet i. Så bruger vi nogle timer om dagen på at lege der hvor der er luksus. Vi crashede nemlig moster og mathildes hotel. Der er ikke rigtig nogen der bemærkede at vi ikke boede der, I ved sådan en familie med fire børn lægger man jo næsten ikke mærke til! Så vi gled ligesom ind i billedet, med de andre turister på hotellet og M&M’s. Der lå vi så i en smuk pool med udsigt over en paradisstrand, og råhyggede med M&M’s.image Når mørket så falder på, går vi om bag de store fine hoteller, og finder vores lille hippie bungalow. Der ligger vi med tæpper og kigger på gekkoer på vores terrasse i bedste backpacker hygge hippiestil.image Vi er nok bare gode til at hygge over det hele, for alt har jo sin charme. Vi er vilde med den primitive backpacker stil, og vi har endda formået, at vænne os til at sove med sand i sengen. Men det der luksus, er altså også ret tiltrækkende. På en eller anden mærkelig kringlet måde, så har vi faktisk formået at blande både luksus og backpack stil ret godt her på rejsen indtil videre. Det kræver både held og forhandler evner, men lige meget hvad, så er der ikke noget, som når vi hygger bag de fine hoteller med popcorn, lidt rod og en masse hygge… image Der er også en meget større frihed når vi bor i backpack bungalows, for så skal det hele ikke være så pænt, og så er det lettere at have en hverdag med børn. Vi kan lave vores egen boksepude ud af vores ocean pack, og så er der bokse konkurrence på terrassen. Vi kan sidde og lave frikadeller ude i det fri foran bungalowen, og så kan Anton finde en hjemløs kat, som han kan fodre og nusse med. Det kan godt virke en anelse upassende på et pænt resort at klaske en skål makrel ud foran døren til katten, og børn har det jo med at være upassende når de hygger bedst. image  Drengene var så heldige at der på det hotel M&M’s boede var to danske drenge på ferie, og endda samme alder! Så spilder de heldigvis ikke tiden, og bum, så var de i god leg med de to søde drenge fra Jylland. De legede, alle de dage de kunne se deres snit til det, og vi hørte ikke en lyd fra dem når først legen tog fart. Inden turen går til det mindre turistet Vietnam, så er det godt drengene lige fik lege lidt leg med danske børn. Vi har kun mødt to sæt danske børn på drengenes alder på vores rejse, det er alligevel ret vildt når vi har rejst i snart 6 mdr og når Thailand er så turistet. Det er mest ældre par, singler og familier med helt små børn vi ser.

image

Det har været noget af det hyggeligste i hele verden at M&M’s kom, og vi har hygget så meget… Vi har grint, så vi næsten ikke kunne stå på benene, når vi har surfet med hunde i sandet. Vi har hyggesnakket, badet og grint af Antons store kærlighed til Mathilde. Der er ikke meget der kan måle sig med et kærligt besøg hjemmefra… For resten af femmeren får I lige nogle skønne hygge billeder 🙂

image
Mosterhygge i vandet
image image image image

ALL YOU NEED IS….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ø, en ex-kæreste og paradis