Hvordan kan det gå så galt?

Lykken i det du har

imageJeg kan slet ikke beskrive med ord hvor unikt det er, at gå rundt i Bangkok og opleve livet her… Her er lidt billeder fra en gade langs floden jeg vil dele med jer. For det her er beviset på, at penge ikke er lykken. Velkommen til smilets land, huse i det beskidte vand, tage af blik og lyden af latter bag hver en væg… At rejse er, at leve, og at leve livet er vel, at finde lykken i det du har og, at turde gå efter det du ønsker.image Jeg kan stå her, og se på de smukkeste bygninger, de tårner sig højt op, og de er guldbelagt. Men der hvor jeg næsten ikke trækker vejret af bare fascination, det er når kreative mennesker bygger deres drømme med det de har. imageNår de får skabt et hjem, der måske er skævt, der er huller i væggene, døren står altid lidt åben, for den kan ikke lukkes helt. imageDe sidder og spiller med kapsler, for hvem har egentligt bestemt at spillebrikker skal være røde, grønne, blå og gule? imageDe smiler og vinker ud af deres dør, når vi kommer forbi. For når døren ikke kan lukkes, så lukker du ingen ude. imageBørnene leger lige op af floden, selv de helt små. Tja, de små de kan jo godt passe på, når de bare får ansvar og ikke er pakket ind i vat. Ansvar det er jo lige netop det de tager her, for du er din egen lykkes smed.image Jeg kan se hvordan vores børn vokser i det her samfund, hvordan de lærer af thaiernes glæde, taknemmelighed og frem for alt venlighed. Her ser de hvordan verden er når alle smiler til hinanden, når fremmede stopper op bare for at høre om de kan hjælpe med noget? Når de ikke bare fortæller os hvor parken er, men tager ti minutter ud af deres dag, og med et smil følger os derhen. imageDet er hvad der sker når vi går efter drømmen, vi rejser ud i verden, og vi finder lykke i det vi har… Smilet er jo glæden over det vi har, det vi ser og det vi oplever.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan kan det gå så galt?