Bare lad som om i græder børn...

Man får bare pludselig en ide…

imageEn liggestol der ikke er omgivet af madrester, ja det skulle vi altså kigge længe efter. Det ligner sådan mest af alt, at samtlige skaldyr er trasket op af havet, for at lægge sig til at dø kollektivt i solen (lige ved alle solstolene), hvor efter der er kommet en agressiv vietnameser forbi, og har kastet deres jordiske rester ud til alle sider. Vi ved så, at det ikke er forklaringen! Nej, de sidder og hygger og spiser ret meget på stranden, og der sker så noget med deres arme når de er mætte, for de samler ikke deres skaldyrsrester op, plus de poser de fik dem i, eller noget som helst andet af det de medbragte. Det resultere så i en strand fyldt med madrester og så de skønne nuttede dyr……rotterne. imageAf selv samme årsag så har vi ikke rigtig brugt stranden her. Det har dog været spændene at gå nogle ture der, for der sker en masse ting, og så er det så fascinerende, at gå og kigge på den her verden der bare er så langt fra alt vi før har set. De har vietnamesisk helligdag i disse dage, og den ser de ud til, at udnytte nogenlunde ligesom vi gør derhjemme. De fester og drikker (og nogen var vist også på noget andet end alkohol). Så der var feststemning på stranden, med musik og glade mennesker. Der kommer så også til, at blive sunget i nogle hjem det næste stykke tid (henvisning til mit begravelses indlæg) for de kører så alle sammen scooter før festen, midt i festen og efter festen! Så jeg har ladet mig fortælle at der sker rigtig mange ulykker i disse dage (også i disse dage, for Vietnam er det land i verden med flest dødsfald i trafikken pr indbygger) imageDet har været sådan lidt pms-vejr her de sidste par dage. Vi har simpelthen ikke anet, hvor vi havde det? Det ene øjeblik skinnende solen, som havde den aldrig tænkt på at gøre andet (det har den vel egentligt heller ikke!). Så det næste øjeblik, sådan helt utilREGNligt, så kommer der bare en bullerbassesky, og sender vand ned i sådan en fart at TV2 news havde sendt alt deres mandskab direkte derhen, hvis det havde været i Danmark. Rumle får stadig krise når det regner, han er virkelig blevet vant til at leve i sol og sommer. Det er da også mega belastende, at man ikke selv kan bestemme hvornår man vil bade! Vi har aldrig stået med et lille barn før, som vi har måtte trøste med ordne ‘skat, det er regnvejr vi kan ikke stoppe det’. Sådan et lille backpackbarn der rejser rundt uden om monsunen. Han får et chok når han kommer hjem, og finder ud af at man ikke kan have bare tæer altid!!! imageSidste dag i det her område (blev det pludselig fordi vi er sådan lidt spontane), blev så til en kort solrig og våd, men spændene strandtur. For pludselig så bang, så væltede regnen ned og vi var ved, at blive blæst omkuld…imageDet fede ved at rejse rundt så længe, det er at det ikke behøver at være paradis heletiden. Det har været vildt spændene at se den her del af Vietnam, og vi er både blevet overrasket, grebet af thailandhjemve, vi er blevet fascineret, og frem for alt så lære og oplever vi så meget, at jeg slet ikke kan beskrive det. Vi kommer hjem som helt andre mennesker, når vi engang vender hjemad, og vores livsindsigt vil være så meget større. imageVi stod op næste morgen, og gik igang med at pakke alt vores grej. Så stod vi der foran det store smukke hus der havde været været vores hjem, det hus der nu var fyldt med skønne minder, og minder om skøn tid med skønne mennesker (tusind tak for denne gang Kristian og Mi) imageVi sad i varmen, og ventede på en taxa der så skulle køre os til buspladsen. Vi anede ikke hvordan og hvornår der gik en bus til HCM? Men der må vel gå en en gang imellem, det satsede vi i hvert fald på… imageFarvel hus, og ‘hej’ busstoppested og ‘ hej’ skønne frisør der bare lige har lavet en slags salon på fortovet foran bus holdepladsen. Jeg elsker den her del af kloden. Man kender det bare så godt, man har fået en skide god ide, og den gode ide omfatter endda noget man er god til. Man har bare ikke rammerne (de fire vægge og taget). Så går den plan i kage! Men her, her må man altså godt gøre det man er god til, lige der hvor man vil. Man må også godt købe en grund, og bygge sit hus lige så stort som man har lyst til. Man må endda tage ansvar for sig selv, og her må man gerne sidde tre på scooter. For det vælter den nemlig ikke af, og hvor er det dog en smart og billig måde at komme rundt på for hele familien. Jeg elsker at der ikke er alle de regler og rammer der begrænser, og at der er plads til, at alle drømme kan blive virkelige, også for de kreative og dem uden så mange midler.

Vi var mega heldige, for bussen til HCM kom efter 15 min og der var plads til os (pyhhhh….) Så stod den da ellers bare lige på hygge i enden af bussen, igennem et fascinerende land i 2,5 time. I skrivende stund sidder jeg på et hotel, godt træt efter en fantastisk dag, ungerne gik kolde sent efter et sukkerchok med cola til aftensmaden på en lille gade restaurant, og ligger nu snorkene klasket ud i et par senge. Fra vinduet kan jeg se ud over den enorme by. Hvad jeg har set af den indtil nu, så ved jeg at det her bliver nogle fede og ikke mindst vildt spændene dage med min helt igennem verdens dejligste familie…

HCM= Hoh Chi Minh

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bare lad som om i græder børn...