Helt overdrevet lækkert...

Det bedste backpack øjeblik….

imageDet kan næsten ikke være sandt, at livet kan være så FANTASTISK… Der er øjeblikke i livet der ikke behøver et fotografi, et minde der kan holdes i hånden eller en tekst. Sådan et øjeblik intet kan viske væk, for lige det øjeblik var så unik og stærkt, at alle følelser, billeder og lyde kan frembringes dybt inde i en, bare ved tanken.
Jeg tror, uden at være sikker at alle den slags oplevelser kan forbindes med kærlighed, enten som ny kærlighed, frygt for at miste eller miste, eller oplevelser der var så fantastiske med de mennesker man elsker højst.

Solen var begyndt at gå ned, og vandet gik fra mørke til lyse blå, gule og lyserøde farver der hvor solen var ved at forsvinde i horisonten. Vi tog vores hjemmelavede grill under armen, ris og grøntsager. Så gik vi afsted ud langs stranden, vi skulle ikke gå langt før vi var et helt øde sted. Solen var hurtigt forsvundet, og med lommelygter gik vi afsted. Der var en stemning af spænding fra børnene da vi gik afsted, for hvor tit går man langs en helt mørk strand på den anden side af kloden i Cambodia, hvor vi kun kan se det der er lyst op af lommelygterne. Tidligere på dagen havde været ude og gå, hvor vi havde sat vores krabbenet ud i vandet. Vi havde en skål fuld af muslinger med som Victor havde fundet i det våde sand tidligere på dagen, så skulle vi ikke have held med krabberne, så havde vi dog muslinger med. Vi nåede den pind vi havde sat tidligere på dagen i sandet, så vi i mørket ville kunne finde det sted, hvor vi skulle grille, og finde vores krabbenet ude i det aftenmørke vand. Med et par lommerlygter til at lyse fik vi sat os i det aftenvarme sand, Mikkel gik spændt ud i vandet for at tjekke fangsten, og drengene sad i alt spænding og ventede på resultatet. Syv krabber havde vi fanget, og begejstringen ville igen ende tage på den mørke strand. I mørket gik vi rundt og fandt brænde, drengene lignede små Tarzan’er når de knækkede kæppe. I luften fløj lysende ildfluer, og havet blev lyst op af lysende plankton.  Alle sad vi rundt om grillen, som vist mere var et slags bål. Selv lille Rumle var med til at tænde op og lægge pinde på. Deres små glade ansigter blev lyst op, da vi sammen havde fået gang i bålet. Da flammerne står højt og flot siger Anton ‘det er godt vi lærer at finde mad og tænde bål, for nu ved vi altid, hvordan vi kan overleve på øde ø, hvis vi nu havner på sådan en’. Emils lille stolte ansigt er lyst op af det bål han har været med til at tænde, da han siger ‘det her må være den mest hyggelige aften nogensinde’. Krabberne boblede i vandet, risene kogte på grillen og en duft af løg, hvidløg og grøntsager begyndte at fylde luften. Lyden af bølger der slog ind, maden der duftede på grillen, lyden af små glade børne stemmer og glade små øjne lyste op i flammernes skær. imageRumle havde tyvstartet lidt på grøntsager og brød og faldt i søvn i mit skød foran det hyggelige bål. Jeg havde en lang sommerkjole på, og i den lå han nærmest i en lille rede. Vi havde ingen tallerkener, men det bruger vi alligevel sjældent her. Vi spiser bare fra gryden med hver vores lille suppeske. Maden smagte fantastik, og lige indtil resten af børnenes øjne ikke kunne holde sig vågen til mere eventyr den aften, sad vi og hyggesnakkede og hørte historie. Det er sådan et øjeblik hvor nuet, livet og lykken er det øjeblik jeg aldrig glemmer. For det skulle vise sig, at være på en strand på den anden side af kloden en sen sen aften, foran et bål med de mennesker jeg elsker højere end alt andet i verden, at verden var aller smukkest og aftenen uforglemmelig.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helt overdrevet lækkert...