Luftensbørn...

Blødkogt hund i en ny by

image En tyfon ved Hong Kong gjorde det lettere for os at træffe en svær beslutning. Vi havde været 4 dage på Otres Beach, og det var sådan et sted vi snildt kunne blive en måned. Men vi skulle jo videre, og da vi vågner en tyfonmorgen med regn der klasker ind alle steder, høje bølger og blæst der på den nederen måde får regnen til at virke endnu mere belastende. Ja, så tænkte vi, at nu var det tid til centrum af Sihanoukville. Når solen står højt på himmelen uden en sky, så kan det være lige på grænsen til et hedeslag når man går rundt i byggader, så sådan et overskyet vejr er perfekt til byliv. Tja, det behøvede jo ikke ligefrem at være tyfon vejr, det var måske lige at overdrive. Vi skulle have en tuk tuk til Sihanoukville, men i øsende regnvejr og med ingen andre muligheder en dem (tuk tuk’erne) for at komme til centrum, så skruede de lige prisen rigtig meget op. Det gad vi ikke, så Mikkel gik en tur i gaden med en rygsæk på, for så ville de henvende sig til ham (og ikke se en desperat familie stå i regnen). Der gik kort tid, så henvendte den første sig. Mikkel spillede lidt ‘hard to get’ og da han havde fået turen til en god pris, så sagde han ‘Vi skal bare lige hente min familie og bagage her henne’…image Vi troede at SIhanoukville var sådan en “rigtig” by, sådan en stor by med butikker osv. Men det her land er bare helt igennem fattigt (fascinerende) og langt bag ud for sine nabolande Thailand og i den grad Vietnam. Der var ikke nogle store butikker, der var et par enkelte små supermarkeder. Vi havde Googlet hvor det største og nyeste supermarked lå, og der tog vi hen, for der var nogle ting vi troede, at vi skulle købe. Det var så en butik der var på størrelse med en lille netto, og med priser som Irma. Der er få nye bygninger i byen, men gamle og ret spændene huse, og byen viste sig at være ret lille. Vi besøgte deres markedsplads, telte med alt der kan sælges. Gader med boder, små værksteder, restauranter og rundt omkring løb fattige børn. image Maven blev fyldt op i en hyggelig lille restaurant, og deres hunde, de har luret hvem der taber mad, for der ligger stort set altid et par hunde under bordet ved børnene (til børnenes store glæde). Den hund I ser på billedet under, er en blødkogt hund (ifølge Anton). Hmm ja, da vi ikke spiser hunde, hverken blød eller hårdkogte så måtte jeg jo spørge Anton hvad det betød? Det er så åbenbart når en hund har rigtig meget pels, og er mere blød end andre hunde (‘helt ærlig det ved alle da’ agtigt svar fra Anton). image Det er ikke gadekøkkener ligesom i Thailand, hvor vi stort set ville spise fra dem alle. Her er det få steder der tilbereder maden, når du bestiller. Nej her er den tilberedt (og hvornår?) den kan have stået/ligget flere timer i solen. For at den kan spises lunken uden at blive tilberedt igen, så har de det ikke køligt opbevaret. Der har de i Thailand maden liggende i is eller på isblokke. Nej, så meget af det kan godt ligne en maveonde til dessert. Selve byen var spændene at se, og drengene kan præstere at gå ind i diverse ting, fordi de har så travlt med at kigge på alt der sker omkring dem. Et par dage her i byen var rigeligt til at få den set.Så det var perfekt med bus billetter i lommen til Kam Pot med afgang dagen efter, som vi fik købt i en lille biks. Vi var klar til at stå op til livet ‘On the road’ fyldt med nye og spændene oplevelser… image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luftensbørn...