Wraaa... Forvirrende dage...

Fede ideer

image

Det kunne nu være fedt, at køre igennem Asien i egen bil… Det er en kæmpe drøm vi arbejder på at få udlevet? Det er dyrt at leje en bil så længe, så det kræver jo at vi køber en bil. Det koster jo mange penge, selvom vi drømmer om en gammel grøn jeep. Men friheden ved selv at køre er jo fantastisk, så kan vi stoppe ind, alle de spændene steder vi ser på vores vej. Når vi kører i bus eller minivan så er der altid tusind steder vi gerne lige ville stoppe og se. Det ville også være lettere at finde det perfekte sted at bo, hvis vi kunne køre rundt. Og så er tanken om os i en jeep, bare en tanke vi virkelig kan lide, det kunne jo være fantastisk…. Vi har også snakket om, at det kunne være fedt, at køre fra Asien og hjem, når vi en dag vender snuden hjemad. Tænk sig alle de lande, som vi kunne opleve på vores vej det ville være en sindsyg fed oplevelse… Hvis nogen kender nogen, som så kender nogen der har prøvet at køre sådan en tur, så vil vi vildt gerne høre fra vedkommende 🙂

image

Vi har altid rejst meget på bilferie, pakket både nye og meget gamle biler med unger, badedyr og solcreme. Så har vi ellers kørt rundt i Europa, med Kroatien, Italien og Frankrig som favorit steder. Kroatien har vi præsteret, at køre til 14 gange… Kun ganske få gange har vi haft planlagt rejsen, den ene gang besluttede vi en dag før, at vi dagen efter ville køre på tre ugers ferie i Kroatien. Drengene fortalte vi ikke noget til, og spontane som vi er, så pakkede vi bilen, da de sov. Da vi vækkede dem om morgenen, spiste vi morgenmad som altid, så sagde vi ‘tag jeres skoletasker med ud i bilen, så kører vi jer i skole’. Der blev en intet mindre end en begejstret stemning i bilen da vi sagde ‘løb ind med jeres tasker igen, for nu kører vi til Kroatien i tre uger’. Vi elsker de spontane rejser, når vi pludselig sidder der med høj musik i bilen og ser ud over bjergene i Østrig, sidder på hvide strande, smukke omgivelser og pool… Børnene har også elsket de lange bilture, og der har altid været en rigtig hyggestemning i bilen. Vi kan endda sidde her i paradis, og savne vores lange bilrejser, det siger vist lidt om hvor meget vi har nydt dem. Vi har haft mange forskelllige biler i alle de år, nye lækre biler der strøg afsted på motorvejen, og så har vi kørt i så gamle biler, så folk har rystet på hovedet og sagt ‘hvordan vil I nå helt til Kroatien i den bil?’. Vi har også til tider haft biler der kørte så langsomt over Kasselbakkerne, at selv biler med campingvogne har overhalet os. Men hvor der er vilje er der vej, og vi er sku kommet frem alle gange (i forskelligt tempo).

 

Det som vi kan anbefale til en god bilrejse:

  1. En masse gode tegnefilm/børnefilm ungerne kan se. Vi har haft forskellige dvdskærme til bilen gennem tiderne, og engang bandt vi også bare en bærbar computer fast 🙂 (stikdåse til cigarstik, så der kan være flere stik i)
  2. Lækkerier, helst uden sukker da energi i bilen godt kan undværes. (Der er mange gode legepladser på rastepladser undervejs)
  3. Gulerodspædagogik ‘så spiser vi aftensmad på MC Donalds’
  4. Små legesager de ikke har set set før, tag på et sommer loppemarked og køb småting.
  5. Køleboks til kolde drikke
  6. HUSK de vigtigste reservedele til bilen… Vi har altid brugt pkwteile, da der er mega mange penge at spare på reservedele. Det er jo en af ulemperne ved, at have bil DET ER SÅ DYRT NÅR DE GÅR I STYKKER!!! Det er en tysk hjemmeside, og de forhandler reservedele til stort set alle bilmærker. Vi fandt den, efter vi to gangehavde fået lavet bil på vej igennem Tyskland. Den ene gang var der en due der ødelagde for skærmen. Så om der ikke ti minutter efter var dims på vejen der fik vores dæk til at springe! Det er eddermame ret belastede ti minutter! Det gode ved at det så skete i Tyskland det er, at de dog trods alt er meget billigere. Så efterfølgende fik vi ret god smag for at handle via Tyskland, for der er jo altid uheldige ti minutter med biler! De levere også til Danmark. Der er endda gratis levering ved køb over 2000 kr. Der er over 500.000 bildele at vælge imellem, så I skulle nok kunne finde det i mangler, og spare en masse penge (de penge kan I jo rejse for). Her i Asien der kan jeg desværre ikke få sendt bildele til jer, selvom de nok er vildt billige og sikker med fabelagtig mekanikkerpris. Jeps et godt brugbart tip til jer med biler her fra de varme lande, I kan finde siden  HER 
  7. I kan bo i Mobilehome på de fedeste campingpladser, det er ret billigt (særligt uden for skolernes sommerferie). Vi har boet meget på Zaton camping og Umag Camping i Kroatien. Vil anbefale Zaton som nummer et, da de også har en skøn sandstrand. Det er ellers ikke det man finder mest af i Kroatien, men de har en fantastisk en 🙂 se den HER
  8. Tag løbehjul eller en lille scooter med til børnene, de er guld værd på sådan en stor campingplads.
  9. Et godt råd. Hvis I bliver trætte, og gerne vil holde ind og sove, så find de steder hvor man sætter sit visa kort i døren, og betaler for et dobbelt værelse. De steder skal man ikke betale pr. person, så hvis I kan være 4 i en dobbelt seng så er det det I skal gøre. Penge sparet.

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wraaa... Forvirrende dage...