Hmm… Grænsen med fire børn i mørket

Fire børn, ingen plan og på vej på nye eventyr. Ja, vi tog afsted fra Koh Samet, og vi besluttede dagen inden, at turen skulle gå til Cambodia, efter en masse snak om vi skulle vælge Cambodia eller Laos først? Cambodia vandt, for det er tættest på Koh Samet. Uden nogen ide om hvordan vi skulle komme til Cambodia, så gik vi ned og tog færgen. Det kan slet ikke anbefales at planlægge sådan noget fra en ø, for skulle vi købe transport til Cambodia der, så skulle vi betale ca fire gange så meget (øerne er bare dyre på alle punkter). Da vi gik ombord på båden udbryder et par børn – skulle vi da ikke til Laos? Hmm vi havde helt glemt, at fortælle dem om planerne, men hva pokker Cambodia eller Laos når man er 6-8 år same same but… Båden sejlede ret hurtigt, og inden vi så os om, så sad vi og så ud over havet. Vi gav kun 125 baht denne gang for båden (speedbåd koster 3000 baht). Turen tager cirka 20 minutter, og det er simpelthen det mest fantastiske, at sidde der og se ud over havet, der mærkede vi for alvor, at vi nu var på vej på nye eventyr. Da vi gik i land, der anede vi virkelig slet ikke hvad vi skulle? En masse minivan chauffører omringede os, og vi fik ikke engang rystet dem af os ved at gå væk. Byen vi kom til fra båden ‘Ban Peh’ er en lille by, det kan godt minde om sådan en gennemkørselsby. Vi travede rundt med unger og bagagen, små stop med mad og lidt shopping i de billige boder. Så travede vi videre, og anede ikke om vi skulle tage mod Cambodia eller ej den dag? Klokken ville hurtigt blive mange inden vi kom afsted, og vi havde på ingen måde lyst til at stå ved grænsen til Cambodia i mørke… Vi tog en god beslutning, for vi gik ned til den dame, vi havde købt billet af til båden, da vi ankom nogle uger forinden. Hun kunne måske hjælpe os med billig transport? Vi gad ikke blive snydt af minivan chauffører, og det bliver man meget let. Hun var dog ikke lige i sin shop, men til gengæld så var en skotsk mand der ejer et Hostel sammen med sin thaikone lige ved siden af, hjemme. Dem havde vi lånt toilet af sidst, så vi faldt ret hurtigt i snak. Han havde et værelse med fire senge, som vi kunne få for kun 300 baht. Så var beslutningen taget, og vi slog os ned der. Fri for bagage og med natten sikret, kunne vi nu gå rundt og udforske den lille by. Vi gik rundt i de små gader, nogle gader lignede en forladt by, og andre var fyldt med boder. Det er altid spændene at opleve Thailand væk fra paradis, for her er der en helt anden desperation for at tjene penge, og en anden taknemmelighed ved at tjene penge.   Vi gik ned til vandet, der sad vi vist i et par timer og bare nød udsigten. Børnene legede på molen, i jord og i mudder. Vi sad og hyggesnakkede med lidt musik fra min iPad, og drømte endnu flere drømme om alt det vi vil opleve.   Aftenen var alt det vi elsker vi ved at rejse, hygge i nye omgivelser, snak til langt ud på natten med de lokale, hvor vi sad ved et lille bord foran hotellet med stearinlys. De fortalte om Thailands historie, alt deres korruption, de smukkeste steder og om deres liv. Damen fra den lille butik hvor man kan købe færge og bus billetter kom og satte sig ved bordet, og hun gav os de billigste billetter med minivan til Cambodia med afgang kl 9 næste dag. Vi sov som sten på de lidt hårde senge i det hyggelige backpack Hostel, og jeg er sikker på, at vi alle faldt i søvn med et smil. Endnu engang har vi mødt nye og spændene mennesker, vi er på vej på nye eventyr, og livet kunne ikke være bedre….