På en flod i Cambodia

Man kan ikke bo bedre med fire drenge… Vores cykeltur førte os til floden, og der fandt vi mellem træer og palmer vores nye yndlingshjem. Forestil jer, at bo højt oppe i en lille træhytte. Når lyset slukkes om aftenen, så sidder der ildfluer og lyser på hele myggenettet. Lyden af shikader, store firben der kravler rundt på loftet, og hængekøjer der luller i søvn til en middagslur over floden. Ja, her bor vi…. Ikke nok med at vi og drengene elsker at bo her i den skønne hytte, så er der også en stor træbåd vi må bruge som vi lyster. Og det lystede vi selfølgelig…  Så her sover vi blandt dyr og natur og det er fantastisk. En af naboerne havde besøg af en skorpion i nat, og der er eddekopper på størrelse med en hånd. Men vidste du, at der er statistisk større sandsynlighed for at blive dræbt af en flyvsk champagne-prop end af en giftig edderkop? Jeps, det er der… Så når vi tør at holde nytår, så tør vi også sove her….
Vi sejlede afsted (med picnickurv) ned at den smukke flod, og det er sådan et tidpunkt hvor jeg sidder og bliver lidt saglig. For det er så smukt og roligt (selv med børn). Som de wildlife mennesker vi er gået hen og blevet, så tjek lige vores kreative løsning til at få skygge i båden på billedet under. Så bliver det ikke smukkere…Pludselig kom en af de der ‘snigerskyer’ igen, der lød pludselig torden og der var lyn i det fjerne med kurs mod vores båd. Floden blev med et mere livlig, og lige så meget som jeg elsker at sejle, lige så meget løber det mig koldt ned af ryggen at sidde ude på vandet i dårligt vejr. Vi søgte ind mod land, og der var en lille træhytte vi kunne kravle ind i. Der sad vi, og mega uvejrshyggede indtil jeg pludselig mindes de fire svenske kvinder der sidste år havde søgt ly i en fugtig træhytte. Det fugtige træ det leder alt for godt lynet, så de fire kvinder var alle døde da lynet ramte hytten. Så var det måske heller ikke et godt sted!!! Chancen for lynet lige ville ramme vores hytte var jo egentligt ret lille, men….Vi travede så afsted med uvejret lige i nakken… Der var ret langt til et sted med læ, for vi var omgivet af store smukke rismarker.  Vi glemte også helt, at vi var på vej væk fra uvejret. For Cambodia er bare så smuk, også med et uvejr i nakken.Vi når frem til et lille bitte hus. Det er så småt at der kun er plads til to madrasser der er omgivet af myggenet. Udenfor har de et lille køkken der var levende af fluer, aldrig før har vi set så mange fluer på et sted. Moderen sad og pillede høns, og fluerne sværmede omkring hende, og sad på de døde høns. Det lille hus var hjem for fem små drenge, to piger og forældrene. Børnene går ikke i skole, der var heller ikke noget legetøj og deres tøj var gammelt og hullet. Men selv i lugten af dagsgamle døde høns, fluer der satte sig og irriterede på ens bare krop, og med et skår i hjertet over de vilkår de lever under. Så herskede der en dejlig stemning. Børnene smilede, de legede med vores drenge. Moderen viste os hvordan hun ordnede de døde høns, og faren viste os rundt.  Landet er så smukt, men det er også barsk at opleve for næsten en tredjedel af Cambodianere tilhører kategorien ‘ekstremt fattige’.
For mange familier er hver dag en kamp for at skaffe mad. Klimaforandringer får regnen til at falde uregelmæssigt, og landets magtelite rager jord til sig, som fattige bønder hidtil har levet af.
Det cambodjanske samfund er præget af stor økonomisk og social ulighed, og mange cambodjanere migrerer i jagten på arbejde. Særligt Thailand oplever at mange cambodjanere rejser dertil i jagten på arbejde, og vi har også på vores rejse rundt i Thailand mødt en del her fra landet.
Korruption, undertrykkelse og overtrædelse af menneskerettighederne finder sted i alle dele af samfundet og modarbejder udviklingen af et sundt demokrati. Drengene fulgte os tilbage til vores båd, og helt uden ord der kunne forstås så grinte vi sammen, og de efterlod et indtryk der var med til at skrive en helt ny historie for dem, for os, og den historie rejste også hjem til jer…. (Fortsættelse følger)