Wraaa… Forvirrende dage…

image

Hvad skete der lige der? Jeg aner det ikke? Men jeg blev så rundforvirret over den/de ture, at jeg endda næsten glemte at tage billeder (kun næsten fik taget et billede med strisserne i Phnom Penh). Jeg prøver lige at gøre en lang histore kort (hvis jeg kan, for det er fire dage i et blodig indlæg!) Fra total paradis på Rabbit Island, drog vi afsted, på den mest forvirrende tur vi har været på so far her på rejsen. Vi drog afsted mod Kep. Selve Kep var vi ikke rigtig faldet for, så vi tog derind for at være klar til bussen mod Phnom Penh dagen efter. Vi fik en tuk tuk chauffør til at køre os til ‘center’ og det kalder de så åbenbart en stor rundkørsel ude midt i ingen ting. Så stoppede han der og pegede stolt op på statue der stod placeret i midten og sagde ‘center’! Vi gloede på hinanden med sådan et “tager du pis på os ansigt”, han sprang tilgengæld glad ud for at hjælpe os ud af tuk tuk’en. Han kunne da ikke sætte os af der!! Vi fik forklaret ham, at vi var mere interesseret i det centrum der har hoteller og butikker, og for at få en god pris på den videre transport brugte vi lige fem minutter på at grine sammen med ham over, at han også har fire børn!! For hvilket sammentræf! Så er verden bare lille! Og det skulle der grines af… Ja, han grinte stadig over det sammentræf, da han satte sig tilbage på tuk tuk’en. Vi lo også med, og fik nu turen til ‘vennepris’. Vi blev sat af i centrum af den lille badeby, og fandt et lille værelse samme sted som vi købte busbilletter. Deres wifi virkede ikke, og jeg kunne da godt mærke abstinenserne trænge sig på, efter et ø ophold uden wifi.
Næste morgen hoppede vi på bussen til hovedstaden Phnon Penh. I fem timer skulle vi køre, og jeg begriber ikke hvordan vores børn kan sidde så pænt i en bus så længe og bare hygge sig med, at kigge ud af vinduet og lege stille lege uden legetøj men bare sådan nogle fantasi lege. I de fem timer der var der fuld power i bussens tv fra et cambodjansk musik program. Det lød ganske forfærdeligt! Ikke kun på grund af sangene, men højtalerne de magtede ikke at underholde mere. Det gik så hen og blev ganske underholdende alligevel, for ALLE sangene var triste. Det var død, forelskede par der mistede benene, og i mindst 20 videoer løb der pludselig blod ud af munden eller næsen på dem midt i den tragiske kærlighedssang. De var alle optaget på et lavt budget, og havde der ikke været lyd på, så havde det lignet en cambodjansk udgave af hortonsagaen.
Vi ankom til Phnom Penh! Der troede vi bare lige, at vi skulle finde et sted at bo. Vi gik i SEKS timer (med bagage i MEGA varme). Alle steder ville de have en helt urealistisk pris fordi vi var seks, et problem vi på intet andet tidspunkt på rejsen har haft. Vi fik da set meget af byen, da vi gik rundt, men vi syntes ikke den havde det samme storby charme som fx Bangkok. Vi har fundet ud af at Vi elsker det uberørte som Cambodja også har fantastisk meget af. Vi har været her længe nok til at kende priserne på de forskellige varer nu, og her var de jo helt ude på et sidespor. De ville have op til seks gange så meget for en sandwich, 14 kr for en dunk vand og ja jeg kunne blive ved. Nogen steder endte vi med at få maden til almindelig pris når vi sagde til dem, at nu måtte de stoppe vi har været i Asien i 8 måneder og kender priserne. Når priser bliver overdrevet så meget, så kan det godt føles ubehageligt at man, fordi man er europæer bliver snydt sådan. Særligt når vi har været her så længe, og virkelig ser hvad det er de gør (nogle steder). Vi endte med at gå ind på en cafe med wifi og booke et hotel online hvor der stod at børn 0-11 var gratis så længe eksisterende senge bruges . Vi gik den lange vej derud, og da vi ankom (og havde booket) blev de sure, for de ville ikke have, at vi boede med fire børn. De havde heldigvis ikke noget valg, for så må de jo skrive noget andet på deres hjemmeside. Hotellet det så pænt ud, men ude på fortovet var åben kloak og en masse affald, så der løb rotter rundt over alt. Da jeg gik ud af døren fra hotellet, der løb en rotte lige klods op af mine fødder, der kunne følelsen af at være det forkerte sted ikke være stærkere. Vi ville egentligt bare afsted i samme fart som vi var kommet. Næste morgen pakkede vi og gik mod bussen, vi anede egentligt ikke, hvor vi ville tage hen? Men så gik der en bus med det samme mod Sihanoukville og den hoppede vi på, og pludselig sad vi i en bus igen, og der skulle vi sidde i fire timer. Jeg ville SÅ gerne have oplevet Toul Sleng Genocide her i Phnom Penh (det sted under krigen hvor folk blev tortureret og dræbt under krigen. Kun 7 overlevede ud af 16.000 og de slog både mænd, kvinder og deres børn ihjel for at få dem til at tilstå). Vi havde håbet, at vi kunne tage børnene med og bare lade være med at fortælle dem hele sandheden om hvad det egentligt var for et sted. Men efter et besøg på Googles billeder af stedet, der kunne jeg hurtigt se, at stedet er så barskt, at vi ikke ville kunne lyve overfor børnene om hvad der var sket der. Nej, så det var langt fra et sted vores børn skulle opleve. Lidt øv over ikke have set stedet, da det er med til at fortælle en stor del af historien om det landet har været udsat for, så gik vi ind i bussen. Da de tænder tv’et, der sætter de en så lang og voldsom film på, at vi kunne have taget børnene med i samtlige KZ lejre og Toul Sleng Genocide og det ville have været det samme. Filmen varede alle fire timer, de pillede øjene ud på hinanden, børn skreg i fange skab, og de smadrede hinanden. I fire timer kæmpede vi for at børnene ikke skulle kigge på tv’et der hang så ALLE kunne se, og lyden var tunet op i de skrattende højtalere. Aner ikke hvordan de kan få ideen til sådan en film i formiddags bus? Vi har da ellers oplevet sære ikke børnevenlige film i busser før i Thailand, men den her var nærmest ikke engang en almindelig film. Vi ankom til Sihanoukville, og vi havde slet ikke fået lavet en plan over hvor Vi skulle tage hen? Jeg tror faktisk, at vi glemte at tænke i bussen i alt den splatterlarm, og fordi det var lidt tungt at køre sådan en lang tur igen dagen efter den anden lange tur. Der stod vi så, og anede egentligt ikke hvor vi ville tage hen? Pludselig huskede vi et pænt hotel, det lå i byen og var faktisk til en ret god pris. Vi tog derhen, så vi i ro og mag i pæne omgivelser lige kunne ligge en ny plan. image
Det der pæne sted, det havde så også en samling af rotter. En gigantisk samling!!! Man kommer ikke uden om at der i Asien er mange rotter, og synlige rotter på grund af deres omgang med affald. Men her, lige midt på dette pæne hotel løb så mange rotter rundt. Den første time havde vi set mindst tyve. De løb i potteskjulere, de løb efter hinanden, de løb foran vores dør, de skreg, og de pilede rundt i hvert et hjørne. Med lukket dør klaskede vi os i sengene, og en hel dag lavede vi faktisk ingenting, vi var bare indenfor, total udkørte efter de sidste par dage, og drengene fik lavet en masse matematik. Når vi kiggede ud af vinduet, så kunne vi se rotter, så dem gad vi ikke at kigge ud af, og når jeg til nøds skulle ud, så lignede jeg en med forfølgelsesvanvid, for jeg var mega bange for at rotterne ville løbe over mine tæer, så hver en skygge blev også til en rotte. Dagen efter var en ting sikker, og det var at vi skulle afsted igen… Sikke en omgang, men det er nu en meget sjov tur at huske tilbage på, nu når vi sidder i paradis igen… Det hører I også snart om, for det er nogle af de mest fantastiske oplevelser vi har lige nu og her hvor vi er nu, og glæder mig til at dele dem jer…

Primitivt fantastisk ø liv

image
Den tidlige morgen stod vi klar til endnu et nyt eventyr, vi skulle afsted til en smuk øde ø og leve det primitive og fantastisk smukke ø liv… Vi havde klasket vores ting vores kuffert, og sagde farvel til skønne Kom Pot (Cambodia). Vi skulle med bussen til Kep, så med morgengarn og lidt søvn i øjnene, sad vi og ventede på bussen. Vi ventede en time på bussen, og den time fik Rumle brugt med at bede til Buddha og lunte lidt søvnig rundt. De andre var sat til at lave matematik på en bænk, for det er jo med at udnytte hvert øjeblik vi sidder stille. image

Vi ankom til Kep efter kun 40 minutter, der skulle vi sejle fra. Det var helt vildt at se Kep, for der var store flotte huse på stribe. Der var flotte veje, store flotte skulpturer og store smukke hoteller. image
Vi var helt i chok, for den side af Cambodia havde vi ikke set før! Det viser sig at Kep er der hvor politikere og højtstående politifolk har deres sommerhuse, så der bliver lagt nogle penge i den lille by. Selvom meget var langt flottere end vi har set indtil nu, så var det slet ikke lige så charmerende som alt andet vi havde set. Vi syntes, at de støvede veje med træhuse og den tidsrejse man føler man er på i de byer, er meget mere charmerende.image

Vi gik langs stranden ned mod havnen, hvor vi fandt en båd, der skulle sejle os til Rabbit Island. Efter lidt forhandling om prisen kom vi ret hurtigt med en båd. Vi fandt dog ud af efter, at vi stadig havde betalt overpris selvom vi fik ham 30 % ned. Men pyt, der sad vi og så ud over havet og var på vej til en ægte øde paradis ø. image

Det var kærlighed ved første blik da vi satte vores fødder på øen.image
Det er en lille bitte ø, og der er kun elektricitet fra klokken 18-22 hver aften. Der er intet wifi på øen, så det er sådan en ø hvor man kun skal tænke på at bade, ligge i en hængekøje og gå en tur i den lille jungle der fylder det meste af øen.image
Der er kun omkring fem steder man kan bo på øen og der er ingen butikker, der er kun de små strand restauranter der hører til de små bambus bungalows man kan bo i på øen. Det er det mest romantiske og idylliske sted vi har set indtil nu. Helt afskåret fra verden, og der skulle vi bare nyde alt den skønhed på øen. Det klare vand, palmer, skov, og en helt unik øhygge…
image

Vi fandt det perfekte sted at bo, og det gav vi endda kun 4 dollars for (og det er for os alle 6) der var tre af de mest nuttede og buttede hundehvalpe i verden, og der var en lille kattekilling. Så det var egentligt ikke til diskussion om vi skulle bo der, for Anton flyttede ind, lige da han så dem. Vi andre syntes, at det kunne vildt hyggeligt at bo samme sted som Anton, så der flyttede vi ind i en lille bambus bungalow lige ned til vandet.
image

Dagene gik med ren hygge, og det var helt fantastisk at være ved strand igen. Det er så varmt at rejse rundt, så når vi har været væk fra strand, så elsker vi at komme til vand igen.
image
Så ikke nok med at vi kunne bade i det mest klare vand, så var der plads til at drengene kunne løbe rundt og lege med de små hunde hvalpe. De rå hyggede i de dage og aftener på øen.
imageHende den unge pige der ejer stedet, hun var helt skudt i drengene, og hun legede tagfat og andre lege med drengene i flere timer. Hun er helt sikkert med i samlingen over de mest fantastiske mennesker, som vi har mødt på rejsen. Og dog, det kan være at mikkel ikke er af samme opfattelse. Den søde pige spurgte om Mikkel var 30 % kineser, og en morgen da hun spurgte Mikkel ” you dont eat breakfast ? ” Mikkel ” some times I do some times I dont” Pigen ” but why are you still so fat ? ”
image
Det var helt fantastisk at opleve en så øde ø, sådanne øer var der jo også i Thailand for 20 år siden, så det er med at nyde dem der er tilbage. Vi gik afsted på jungle tur, og den slags ture går lige i hjertet på vores drenge (og os).
image Vi går der med kæppe, og kigger efter slanger, skorpioner og andet vildt vi skal passe på. Smukke træer snor sig, og lyden af uberørt natur fylder bare ens øre sammen med hygge snak når vi går afsted. Vi kom hen til en vildt smuk lille bitte strand som vi havde helt for os selv, og der dasede vi så resten af dagen.
imageDrengene byggede både af træstammer og kravlede på sten. Mikkel gik på fiske jagt, for vi havde taget grill og mad med.
imageVi fangede dog lige præcis intet, så der kom ikke fisk til maden, men vi fangede andre døde dyr i vandkanten…
image

Der var ikke eget toilet, men et ret primitivt dele toilet, og bad tog vi udenfor med en skål, hvor vi tog vand fra en stor regn vands beholder. Det var primitivt ø liv på den fedeste måde, og sjovt nok savnede vi slet ikke et rigtigt bad.
image
Aftener i mørket hvor der var lyde af cikader over alt. Den ene aften mødte vi et ungt tysk par, som vi boede sammen med ved Otres Beach (mega hyggeligt) så vi sad den sene aften i mørket kun med lidt lys fra en lommelygte, med et par kolde øl, frisk ananas og hygge snakkede imens vores guldklumper sov som små sten efter endnu en dejlig dag på øen. Det var simpelthen så hyggeligt at sidde der, og vi nød hvert øjeblik af denne anderledes aften.
image
Det er lidt sjovt, for vi føler nærmest at det er gamle vildt gode venner når vi render ind i nogen vi har mødt før på rejsen. Det er nok fordi, at man så hurtigt kommer tæt på hinanden som backpacker.
image

Personalet de sov udenfor under mygge net og hundene var de mest rolige vi har mødt indtil nu, for ikke engang hundene kunne stresse her. Det er bare den rene afslapning og fuldstændig fantastiske omgivelser.

Det var lidt snøft at forlade øen, men så da vi sad der i båden og så den smukke ø forsvinde, begyndte en Fransk backpacker at spille og synge så skønt på sin guitar. Ja, så kunne det ikke være bedre, for dagene på øen havde været et sandt eventyr og nu sad vi der og hørte musik på det åbne hav i en lille longtailbåd, på vej mod nye eventyr….
image

Og alle skønne oplevelser giver nye ideer og inspiration, så Emil har nu fået øjnene åbent for guitarspil og vil lære at spille… Ja, sådan begynder nye eventyr…
image

De gav alt igen med smil

Ingen historier ender som de er begyndt, og denne her historie skulle vise sig, at blive en af dem med en lykkelig slutning. Sådan som et eventyr rejser igennem tiden, det vokser og det bliver fortalt igen og igen. Sådan et eventyr har vi været ude på, og jeg er sikker på, at den historie altid vil leve videre, også til vores børns børn og måske deres børn. Det der gør historien til sådan en historie, det er at den gjorde et indtryk på os, den gjorde en forskel for dem, og den bekræftede os i, at selv de små forskelle kan gøre en stor forskel hvis vi hjælper dem, vi møder på vores vej. image Endelig kom dagen hvor VI (nemlig også jer) skulle frembringe så mange smil, og overraske dem der mindst ventede det. Vi nærmest fløj ned fra vores bambushytte. ‘Tænk sig, nu skulle vi ud og overraske fattige børn med gaver’.Det kunne ikke være bedre, og vores småfolk har glædet sig mindst lige så meget som os, til at overraske børnene med nyt legetøj. Det eneste der egentlig lurede i baghovedet var ‘tænk hvis de ikke er hjemme!! På den anden side, så lignede det ikke en famile der skulle nogen steder hen, men hvad ved vi om det? Vi drog ind mod markedet, og der blev vi mødt af morgenens tætte markedsliv. Der var fyldt op i de små markedsgange af folk der købte (levende) høns bundet i bundter, fisk, frugt, korn, ris og krims krams. Der er næsten ikke nogle “rigtige” butikker i Kam Pot (Cambodia), så det hele er markedsboder. Boderne er mast op af hinanden, der er mørkt, og det beskidte cementgulv er kun dækket af gamle brædder, der hvor der løber kloak. Uden at vide mig sikker, så vil jeg tro at der er levende af rotter om natten (ej føler mig faktisk ret sikker…?) imageJeg opgav at tage billeder derinde, vi var for første gang sådan ægte shopping stresset her på rejsen. Det stressede også lidt, at en cambodjansk dame gav Rumle en klam ål, den gik Rumle og svingede med, imens dens klamhed af og til strejfede mig!! Vi skulle jo købe så mange ting. Vi skulle også lige finde, de steder tingene kunne købes, og forhandle deres for høje priser lidt ned (stort set alt er importeret fra Thailand, da de næsten ikke producere selv her i Cambodia, så det er højere priser end Thailand + vi er turister = højere pris) . Legetøj det er ikke noget der forhandles meget af her, så vi ledte virkelig længe efter en legetøjsbod. Da vi endelig fandt en, har vi helt sikkert reddet hans dag, da vi gik amok i hans lille rodet legetøjsbod. Bundter af Barbie hev vi ned i posen, yndige dukker, lyserøde telefoner, biler, traktorer, figurer og ja nærmest alt hvad han havde at byde på. Dem fra de nærliggende boder, de så spændt på, imens vi tømte hans bod for legetøj. Med favnen fyldt med poser og børn, så luntede vi igennem de tætte gange. Der shoppede vi puder, tæpper, tøj, håndklæder, skoletasker, tegneting, tavler osv……imageDa vi endelig kom ud i dagslys, var vi helt øre af at forhandle priser og fylde poser (tænk sig at være ude af shopping træning!!!!). Vi fik også fundet flotte cykler til børnene, og de blev godkendt af vores drenge, der lige måtte prøvecykle dem. Rumle troede, at den lille cykel var til ham, og han var intet mindre end begejstret over dagen. Det var godt de har en sød mormor, der sammen med donationen havde overført lidt drengene kunne købe lidt legetøj for. Så Rumle havde en flot helikopter til at tage trykket, når han skulle opdage, at den cykel ikke var til ham (Han havde nemlig selektiv hørelse, de ti gange vi havde fortalt det).imageInden vi drog afsted mod familien, der satte vi os ned og prøvede at få overblik over sagerne. Så vi kunne sortere hvad der var til familien, og hvad der var til gadebørn. Det var så nærmest umuligt, da vi ikke kunne tage alt ud på det beskidte fortov. Jeg sortede dog en pose med dukker og biler. Da jeg sad der, kom en gammel dame og tiggede. Vi gav hende til et måltid, og hun takkede i cirka tyve fantastiske minutter. Hun spurgte, om hun måtte få en Barbie, for hun havde et lille barnebarn på Rumles alder. Vi gav hende en, og ALDIG før har jeg set nogen være så taknemmelig over et stykke legetøj. Hun næsten græd af glæde, og jeg må indrømme at mine tårer også pressede på. For tænk sig, nu skulle hun hjem og overraske den lille pige! Vi var kun lige gået igang, men glæden spredte sig allerede som ringe i vandet. image Vi hoppede på en (meget fyldt) tuk tuk, og der sad vi gemt bag cykler og legetøj. Endelig var vi på vej ud mod familien, og vi havde alle sommerfugle i maven. Drengene glædede sig så meget til at give dem gaver, og da vi gik det sidste stykke mudret vej mod huset, der fik de nogenlunde aftalt hvem der skulle give hvad. Pludselig var vi der!!! Der stod de, i deres lille bitte hjem omgivet af fluer i varmen, og de var helt overrasket over at se os igen. image Forældrene var helt målløse da vi først gav cyklerne, men børnene derimod de sprang op på dem, og øjnene kunne vist ikke lyse mere op end de gjorde der.
Så startede gaveræset, alle planer om hvem der gav hvad, faldt til jorden. For vores
drenge løb fra det ene barn til det andet med gaver. De hjalp med at åbne gaverne, give dem de nye sko på, vise hvilket legetøj der kunne køre selv, og glæden i alle børnenes øjene skinnede herfra og til månen.image De krammende deres nye bamsepuder, de store store drenge fyldte de ting, de så sig som yndlingsting i deres nye skoletasker. Den mindste han stod med favnen fyldt med legetøj og så ikke ud til at forstå hvordan det blev jul i oktober, og særligt når buddhister ikke holder jul!!! Måske blev Rumle revet med af den fantastiske stemning, måske så han hvordan hans brødre lykkeligt delte alt det legetøj ud, som vi de lige havde købt, eller måske var det bare fordi, at Rumle trods sine kun tre år har lært at dele og tænke på andre? Men han gav ihvertfald “hans” nye cykel så kærligt til den lille dreng, og selvom Rumle ikke aner hvordan man cykler (backpackerbrist) så instruerede han den lille dreng i, hvordan han skulle bruge den. Det var en oplevelse uden lige, at se alle de farver blive fyldt i deres hjem, at se moderen stå der med de fine nye håndklæder, mad, slik og et stort overrasket lykkeligt smil. imageDen største gave for os, som mor og far. Det var at se glæden i de små cambodjanske børns øjne, deres overrasket blik og deres begejstring over, at alle disse fantastiske ting i alle farver pludselig fyldte i deres hjem. At nogen havde udvalgt dem til en helt særlig og uforglemmelig overraskelse. Men det var også det vi så i vores egne børn der gjorde dagen helt unik.image Jeg syntes det er så rørende, at de næsten intet har selv her på den lange rejse, og alligevel syntes de ikke , at de selv skal beholde cyklen, den seje gravko eller de sjove bamsepuder man kan slås med. At de gav det væk med så meget glæde og begejstring. Både de små cambodjanske børn, og vores børn viste i samme øjeblik fra to forskellige sider, hvor fantastisk det er når der gøres en lille forskel med stor betydning. image Pludselig glemte vi, at mærke alle de fluer der sad på os, for alle de små smil der løb rundt, de fyldte alt. image Anton havde midt i alt gaveræset haft tid til at kaste sin kærlighed på deres hundehvalp, som han også sidst vi så dem havde brugt meget tid med.image Det var nok det lille kærlighedsbånd der gav familien ideen til at give os (Anton) den hund i gave, som tak for alt vi havde givet dem. Anton tøvede ikke et sekund, og der gik han i alt lykke og stolthed med sin nye hund i armene. Så stod der cirka 200 meter væk verdens mest kedelige forældre! Den slags uforståelige forældre der ikke gider backpacke med en hund igennem Asien, den slags dovne forældre der ikke gider at få lavet hundepas og den slags kedelige forældre der ikke engang gad at overveje om den skulle beholdes! Arg… Den sidste passer faktisk ikke, for vi overvejede det faktisk nøje i nogle sekunder, for Anton ville jo elske ham. Men hvor skulle han bo når der er hunde på samtlige ressorter, som der holder andre hunde væk? Nej så det blev et ganske trist, og urokkeligt nej fra dem som Anton nok i det øjeblik vil beskrive som verdens mest kedelige backpackforældre… image Anton nåede slet ikke at blive ked af det, for da han var kommet sig over det chok, at hans ellers så spontane forældre kunne falde ned i et hul og være SÅ kedelige, ja så skulle der vinkes farvel. Det øjeblik, der glemte vi alt om hundehvalpe vi ikke kunne få og alt andet trist i verden. For nøj det var et fantastisk øjeblik, at se dem stå der med store smil og nu skulle der leges og hygges med alle de nye sager. Jeg gad godt, at være en af de mange fluer på væggen de næste par dage, og se dem smile, lege og cykle rundt.
Vi havde stadig tasken fyldt med legetøj, og nu skulle endnu flere smil sprede sig langs vejen, ved floden i Kam Pot i Cambodia. Vi gik afsted i varmen, rødt støv hvirvlede om os, og hver gang der sad, stod eller arbejde nogle små fattige børn, så stoppede vi op og fandt det i tasken der kunne få det største smil frem. Midt i støvet der stod de i deres beskidte tøj et sted hvor der normalt er langt til overraskelser.image Så stod pigen med den smukkeste dukke i en æske, en anden lille pige sad og arbejdede da hun pludselig fik en flot Barbie. Drengene stod med åben mund af begejstring, da de fik deres seje nye actionmand, deres nye bil eller helikopter på sådan en helt almindelig støvet dag. En dag hvor nogen fra Danmark havde tænkt på dem, og sammen havde gjort en forskel her på den anden side af kloden. En dag med overraskelser til de små fattige børn, der gav alt igen med deres smil og glade øjne.Vi fik i alt indsamlet 2600 kr og der er stadig 100 kr tilbage. Dem ved vi lige hvor skal bruges, for her hvor vi er nu der er en lang støvet vej med meget fattige børn der fortjener lige så stort et smil.image

Indsamlingen er stadig er åben, for vi er i Cambodia til 1 november. Hvis I skulle have lyst til at give en donation, så overrasker vi gerne endnu flere børn på vores vej. For det her, den her dag, det var en af de mest fantastiske dage, med de mest vidunderlige smil vi har oplevet på denne rejse.

Paypall: victormikkel@hotmail.com

Reg: 5501
Konto: 0727613544

Skriv ved indbetaling ‘Cambørn’

Så ændrer vi en smule

Imens vi venter på at verden ændrer sig, så ændrer vi en smule….

 

Det er så kedeligt, at stå stille i en verden der er i konstant bevægelse, vi må følge med, vi må med rundt. Vi er nået til den anden side af kloden, vi går i Cambodia’s gader. Med os  har vi vores fire små børn, og de har næsten ingen ting med sig. De husker ikke hvordan det er at have et værelse fyldt med legetøj. De savner ikke at have et værelse fyldt med legetøj. For her begynder et nyt eventyr hver dag de vågner, og det er dem der sejler på floderne, det er dem der går over bjergene, og det er dem der møder alle de modsætninger i livet der optræder i et ægte eventyr. Så er der de små børn i Cambodia’s gader der ikke er vores, som heller ikke har et værelse fyldt med legetøj, men som heller ikke er på eventyr. De børn har måske slet ikke har opdaget at jorden drejer rundt, for hvordan kan der være bevægelse, når tiden syntes at stå stille her? De børn vi ikke holder hånden i Cambodia’s gader, de har en helt anden historie i deres øjne, men kigger vi godt efter, så ligner de dem vi har hånden. Drømmene går samme veje og mødes i to forskellige historier. imageHvad nu hvis vi kan skabe et eventyr, en ny historie, en forandring og få tiden til at flyve afsted hvor de flyver med… Ved en flod i Cambodia, ved en lille gammel træbro i Kom Pot der bor fire små drenge. Vi mødte dem fordi det blev uvejr, fordi vi skulle i læ. Men som historien fortæller, så kommer solen altid frem igen. Denne gang skulle den skinne på de fire små drenge, der bor under et myggenet i en lille bambushytte omgivet af fluer langt væk fra det værelse i regnbuens farver som de børn vi holder i hånden, troede var verden indtil vi rejste afsted og så den.image

Jeg sank lidt i mine knæ den dag, da uvejret holdt op og vi skulle gå. For de børn vi har vist verden, de børn vi har skabt, de har en gave og det er at se livet med andre øjne, se dem de omgiver sig med, give kærlighed, give plads og tilsidesætte egne behov. De løb tilbage mod de fattige små drenge med et af deres eneste stykker legetøj, en båd de ellers legede så godt med. De var ikke et sekund i tvivl, og de løb ivrigt afsted mod drengene for at give dem båden. Først fik de ideen, så gjorde de det, men efter var de triste over, at de ikke havde mere legetøj de kunne give dem. De har haft et værelse i regnbuens farver, og de kunne se, at her er der langt fra drømme til virkelighed. Her var deres båd den eneste farve og de strålede af lykke da de løb afsted med den røde båd mod den brune træhytte.  Nu kommer farverne, for da vi sejlede tilbage mod vores egen hytte der fik vi en ide. ‘Hvad med at overraske dem med gaver!’. Ideen tog hurtigt fart, og der var ikke det vi ikke ønskede at give dem. Så tænkte vi på alle dem der læser med, alle dem der er på eventyr med os. Hvis nu vi alle tager denne her famile på eventyr, hvis nu vi sammen ændre verden en smule her ved floden i den lille hytte i Cambodia. Heldigvis ville I gerne være med, og pludselig var vores lille drøm om at gøre en forskel helt hjemme i jeres stuer og på vej til Cambodia igen, for at gå i opfyldelse. (Fortsættelse følger)

På en flod i Cambodia

imageMan kan ikke bo bedre med fire drenge… Vores cykeltur førte os til floden, og der fandt vi mellem træer og palmer vores nye yndlingshjem. Forestil jer, at bo højt oppe i en lille træhytte. Når lyset slukkes om aftenen, så sidder der ildfluer og lyser på hele myggenettet. Lyden af shikader, store firben der kravler rundt på loftet, og hængekøjer der luller i søvn til en middagslur over floden. Ja, her bor vi…. Ikke nok med at vi og drengene elsker at bo her i den skønne hytte, så er der også en stor træbåd vi må bruge som vi lyster. Og det lystede vi selfølgelig…  Så her sover vi blandt dyr og natur og det er fantastisk. En af naboerne havde besøg af en skorpion i nat, og der er eddekopper på størrelse med en hånd. Men vidste du, at der er statistisk større sandsynlighed for at blive dræbt af en flyvsk champagne-prop end af en giftig edderkop? Jeps, det er der… Så når vi tør at holde nytår, så tør vi også sove her….
imageVi sejlede afsted (med picnickurv) ned at den smukke flod, og det er sådan et tidpunkt hvor jeg sidder og bliver lidt saglig. For det er så smukt og roligt (selv med børn). Som de wildlife mennesker vi er gået hen og blevet, så tjek lige vores kreative løsning til at få skygge i båden på billedet under. Så bliver det ikke smukkere…imagePludselig kom en af de der ’snigerskyer’ igen, der lød pludselig torden og der var lyn i det fjerne med kurs mod vores båd. Floden blev med et mere livlig, og lige så meget som jeg elsker at sejle, lige så meget løber det mig koldt ned af ryggen at sidde ude på vandet i dårligt vejr. Vi søgte ind mod land, og der var en lille træhytte vi kunne kravle ind i. imageDer sad vi, og mega uvejrshyggede indtil jeg pludselig mindes de fire svenske kvinder der sidste år havde søgt ly i en fugtig træhytte. Det fugtige træ det leder alt for godt lynet, så de fire kvinder var alle døde da lynet ramte hytten. Så var det måske heller ikke et godt sted!!! Chancen for lynet lige ville ramme vores hytte var jo egentligt ret lille, men….imageVi travede så afsted med uvejret lige i nakken… Der var ret langt til et sted med læ, for vi var omgivet af store smukke rismarker.  imageVi glemte også helt, at vi var på vej væk fra uvejret. For Cambodia er bare så smuk, også med et uvejr i nakken.imageVi når frem til et lille bitte hus. Det er så småt at der kun er plads til to madrasser der er omgivet af myggenet. Udenfor har de et lille køkken der var levende af fluer, aldrig før har vi set så mange fluer på et sted. Moderen sad og pillede høns, og fluerne sværmede omkring hende, og sad på de døde høns. Det lille hus var hjem for fem små drenge, to piger og forældrene. Børnene går ikke i skole, der var heller ikke noget legetøj og deres tøj var gammelt og hullet. Men selv i lugten af dagsgamle døde høns, fluer der satte sig og irriterede på ens bare krop, og med et skår i hjertet over de vilkår de lever under. Så herskede der en dejlig stemning. Børnene smilede, de legede med vores drenge. Moderen viste os hvordan hun ordnede de døde høns, og faren viste os rundt. image Landet er så smukt, men det er også barsk at opleve for næsten en tredjedel af Cambodianere tilhører kategorien ‘ekstremt fattige’.
For mange familier er hver dag en kamp for at skaffe mad. Klimaforandringer får regnen til at falde uregelmæssigt, og landets magtelite rager jord til sig, som fattige bønder hidtil har levet af.
Det cambodjanske samfund er præget af stor økonomisk og social ulighed, og mange cambodjanere migrerer i jagten på arbejde. Særligt Thailand oplever at mange cambodjanere rejser dertil i jagten på arbejde, og vi har også på vores rejse rundt i Thailand mødt en del her fra landet.
Korruption, undertrykkelse og overtrædelse af menneskerettighederne finder sted i alle dele af samfundet og modarbejder udviklingen af et sundt demokrati. imageDrengene fulgte os tilbage til vores båd, og helt uden ord der kunne forstås så grinte vi sammen, og de efterlod et indtryk der var med til at skrive en helt ny historie for dem, for os, og den historie rejste også hjem til jer…. (Fortsættelse følger) image