Indtil vi sad her...

Sådan kan man også bo med fire børn…

imageSom jeg skrev tidligere idag, så havde vi jo en fantastisk bustur. Den slags ture vare jo ikke evigt, så vi steg ud af bussen og var placeret et sted udenfor Sihanouville! Man skal lige lære de nye spilleregler i et nyt land, det gælder også når det kommer til tuk tuk. Nu har vi lært, at vi lige skal finde ud af hvor langt der er, der hvor vi skal hen, for hvis der er 2 km så siger de 7 km. Det lyder jo bedre når de skal have en god pris. Så skal vi ikke som i Thailand gå ned på den halve pris, nej for de snyder så meget, at de starter cirka på 5 dobbelt pris af hvad vi får dem ned på til sidst. Men inden vi var så kloge, så kørte endnu en snydepels os til Otres Beach ….. Der fandt vi noget der minder og føles som VERDENS HYGGELIGSTE BUNGALOW (det hedder Rise Otres) den fik vi til 42 kr pr dag. Come on det er jo heeeelt vildt! ( mushroom bungalow på billedet under så også ret charmerende ud)imageRise Otres ligger lige ud til stranden, og fra det lille vindue i bungalowen kunne vi kigge lige ud på den smukke strand, og falde i søvn til lyden af små bølger (og snorkene børn). Det er et rigtig backpacker sted (= hyggeligt sted). Backpacker steder, det er de steder hvor man vågner op til lyden af guitar og smuk sang fra to franske gæster. Man griner med 4 unge Russiske knægte der rejser rundt og kun har råd til en bungalow, så de skiftes til at sove på henholdvis strand og bungalow efter hver aftens fest. Der er den ældre dame der rejser rundt alene, den tyske unge gut der glad fortæller om alle hans oplevelser, de skønne engelske piger der arbejder i baren, det unge par der rejser rundt. Den unge Israeler, der sammen med Mikkel, sidder på stranden klokken 6 om morgenen og brygger en kop Israelsk kaffe. Fælles ved dem alle er, at alle hyggesnakker, alle hygger og snakker med børnene (som er blevet virkelig gode til engelsk). Der er total chill stemning, snakken går og der bliver grint, det bliver delt livshistorier, og når Rumle pludselig er gået væk (ind i nabo restaurenten, for at lege!!!! Den slags behøver man jo ikke at fortælle sin mor og far at man liiiiige gør!!!!) så rejser alle sig lyn hurtigt op og leder efter stumpen. For man bliver hurtigt en stor famile, og det er helt trist når man forlader den slags steder igen, fordi de rummer så skønne mennesker.imageNår man sidder på stranden, så ligner det en hvilken som helst paradis ø i Thailand. Liggestole, restauranter og barer. Vandet er helt klart, og stranden er en af de mest lækre vi har sat vores fødder på her på rejsen. Byen derimod, så snart man går væk fra stranden så er det langt væk fra Thailand. Fattigdommen her i landet er enorm. Her er mere råt, primitivt og det er en kæmpe oplevelse at gå rundt her. imageDet er sjovt (Haha…) for her skal vi betale med dollars, og et tegn på at vi har været længe væk fra Danmark, det er at vi ikke regner værdien fra dollar til kroner! Nej vi regner fra dollar til baht, det virker bare nemmere at forstå værdien når vi tænker i baht. Det irriterende ved det er så, vi bider mere mærke i hvor dyrt det er at handle her i forhold til Thailand. Mange steder er vi helt oppe på europæiske priser!!! Vi har ladet os fortælle at kun ca 25 % af befolkningen har råd til at “leve”. Det giver virkelig mening når vi ser fattigdommen og så priserne her. Inde i selve Sihanoukville i et supermarked koster 2 kg ris fx 13 kr (holder vejret et øjeblik)…… De tager 4-5 kr for en dunk vand mange steder, i Thailand køber du en dunk vand for 1,5 kr i seven eleven!!!! Men deres hoteller og bungalows er så til gengæld meget billigere. Vi får et granatchok når vi engang står i Føtex igen, for de priser har vi vænnet os fra, og tænk hvis de ikke vil forhandle pris? – nu har vi købt så meget, så må i da have special price? – Nå ikke! Hvad så hvis vi tager en til medister? – Nå men så handler vi da bare i nabobutikken!!! Føtex – okay, så farvel…. imageVi får smagt alle mulige mærkelige nye ting, som den på billedet under. Der er sukker, ris og kokosnød i (egentligt mærkeligsammensætning ikk?!?) men den smagte mærkeligt nok godt.  imageDrengene er vilde med at smage nye ting, og der er forbud mod at sige højt hvis der er noget man ikk lide. For så sker der sådan en domino effekt af børn der pludselig ikke tør at smage. Mikkel og jeg har benyttet os af denne pædagogik fra Victor var helt lille, og det betyder at de stort set er altædende. imageimageLivet her skal opleves, mærkes og ses…. Hver en gade vi gå ned af er en helt unik oplevelse, hvert et blik vi ser ind i, fortæller en historie, vi bliver mødt med smil, vi ser den side af verden hvor tiden næsten er gået i stå, og man glemmer faktisk at dette er år 2014. imageDe små fattige børn løber rundt, og mange af dem kan endda tale med os. Resorten vi bor på tilbyder to timers engelskundervisning om ugen til de fattige børn. Så bag de søde smil, det hullede tøj, og de tiggende hænder, er måske et håb om en fremtid hvor de kan få job i den turisme der helt sikkert vil voksne, som den har vokset sig stor i Thailand. imageDet her er et uslebent paradis, der er så autentisk, virkeligt og det rammer alle følelser i os og åbner helt nye døre til vores livsindsigt, for kun det vi har set, mærket og følt, ved vi hvad er. image

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Indtil vi sad her...