Primitivt fantastisk ø liv

Wraaa… Forvirrende dage…

image

Hvad skete der lige der? Jeg aner det ikke? Men jeg blev så rundforvirret over den/de ture, at jeg endda næsten glemte at tage billeder (kun næsten fik taget et billede med strisserne i Phnom Penh). Jeg prøver lige at gøre en lang histore kort (hvis jeg kan, for det er fire dage i et blodig indlæg!) Fra total paradis på Rabbit Island, drog vi afsted, på den mest forvirrende tur vi har været på so far her på rejsen. Vi drog afsted mod Kep. Selve Kep var vi ikke rigtig faldet for, så vi tog derind for at være klar til bussen mod Phnom Penh dagen efter. Vi fik en tuk tuk chauffør til at køre os til ‘center’ og det kalder de så åbenbart en stor rundkørsel ude midt i ingen ting. Så stoppede han der og pegede stolt op på statue der stod placeret i midten og sagde ‘center’! Vi gloede på hinanden med sådan et “tager du pis på os ansigt”, han sprang tilgengæld glad ud for at hjælpe os ud af tuk tuk’en. Han kunne da ikke sætte os af der!! Vi fik forklaret ham, at vi var mere interesseret i det centrum der har hoteller og butikker, og for at få en god pris på den videre transport brugte vi lige fem minutter på at grine sammen med ham over, at han også har fire børn!! For hvilket sammentræf! Så er verden bare lille! Og det skulle der grines af… Ja, han grinte stadig over det sammentræf, da han satte sig tilbage på tuk tuk’en. Vi lo også med, og fik nu turen til ‘vennepris’. Vi blev sat af i centrum af den lille badeby, og fandt et lille værelse samme sted som vi købte busbilletter. Deres wifi virkede ikke, og jeg kunne da godt mærke abstinenserne trænge sig på, efter et ø ophold uden wifi.
Næste morgen hoppede vi på bussen til hovedstaden Phnon Penh. I fem timer skulle vi køre, og jeg begriber ikke hvordan vores børn kan sidde så pænt i en bus så længe og bare hygge sig med, at kigge ud af vinduet og lege stille lege uden legetøj men bare sådan nogle fantasi lege. I de fem timer der var der fuld power i bussens tv fra et cambodjansk musik program. Det lød ganske forfærdeligt! Ikke kun på grund af sangene, men højtalerne de magtede ikke at underholde mere. Det gik så hen og blev ganske underholdende alligevel, for ALLE sangene var triste. Det var død, forelskede par der mistede benene, og i mindst 20 videoer løb der pludselig blod ud af munden eller næsen på dem midt i den tragiske kærlighedssang. De var alle optaget på et lavt budget, og havde der ikke været lyd på, så havde det lignet en cambodjansk udgave af hortonsagaen.
Vi ankom til Phnom Penh! Der troede vi bare lige, at vi skulle finde et sted at bo. Vi gik i SEKS timer (med bagage i MEGA varme). Alle steder ville de have en helt urealistisk pris fordi vi var seks, et problem vi på intet andet tidspunkt på rejsen har haft. Vi fik da set meget af byen, da vi gik rundt, men vi syntes ikke den havde det samme storby charme som fx Bangkok. Vi har fundet ud af at Vi elsker det uberørte som Cambodja også har fantastisk meget af. Vi har været her længe nok til at kende priserne på de forskellige varer nu, og her var de jo helt ude på et sidespor. De ville have op til seks gange så meget for en sandwich, 14 kr for en dunk vand og ja jeg kunne blive ved. Nogen steder endte vi med at få maden til almindelig pris når vi sagde til dem, at nu måtte de stoppe vi har været i Asien i 8 måneder og kender priserne. Når priser bliver overdrevet så meget, så kan det godt føles ubehageligt at man, fordi man er europæer bliver snydt sådan. Særligt når vi har været her så længe, og virkelig ser hvad det er de gør (nogle steder). Vi endte med at gå ind på en cafe med wifi og booke et hotel online hvor der stod at børn 0-11 var gratis så længe eksisterende senge bruges . Vi gik den lange vej derud, og da vi ankom (og havde booket) blev de sure, for de ville ikke have, at vi boede med fire børn. De havde heldigvis ikke noget valg, for så må de jo skrive noget andet på deres hjemmeside. Hotellet det så pænt ud, men ude på fortovet var åben kloak og en masse affald, så der løb rotter rundt over alt. Da jeg gik ud af døren fra hotellet, der løb en rotte lige klods op af mine fødder, der kunne følelsen af at være det forkerte sted ikke være stærkere. Vi ville egentligt bare afsted i samme fart som vi var kommet. Næste morgen pakkede vi og gik mod bussen, vi anede egentligt ikke, hvor vi ville tage hen? Men så gik der en bus med det samme mod Sihanoukville og den hoppede vi på, og pludselig sad vi i en bus igen, og der skulle vi sidde i fire timer. Jeg ville SÅ gerne have oplevet Toul Sleng Genocide her i Phnom Penh (det sted under krigen hvor folk blev tortureret og dræbt under krigen. Kun 7 overlevede ud af 16.000 og de slog både mænd, kvinder og deres børn ihjel for at få dem til at tilstå). Vi havde håbet, at vi kunne tage børnene med og bare lade være med at fortælle dem hele sandheden om hvad det egentligt var for et sted. Men efter et besøg på Googles billeder af stedet, der kunne jeg hurtigt se, at stedet er så barskt, at vi ikke ville kunne lyve overfor børnene om hvad der var sket der. Nej, så det var langt fra et sted vores børn skulle opleve. Lidt øv over ikke have set stedet, da det er med til at fortælle en stor del af historien om det landet har været udsat for, så gik vi ind i bussen. Da de tænder tv’et, der sætter de en så lang og voldsom film på, at vi kunne have taget børnene med i samtlige KZ lejre og Toul Sleng Genocide og det ville have været det samme. Filmen varede alle fire timer, de pillede øjene ud på hinanden, børn skreg i fange skab, og de smadrede hinanden. I fire timer kæmpede vi for at børnene ikke skulle kigge på tv’et der hang så ALLE kunne se, og lyden var tunet op i de skrattende højtalere. Aner ikke hvordan de kan få ideen til sådan en film i formiddags bus? Vi har da ellers oplevet sære ikke børnevenlige film i busser før i Thailand, men den her var nærmest ikke engang en almindelig film. Vi ankom til Sihanoukville, og vi havde slet ikke fået lavet en plan over hvor Vi skulle tage hen? Jeg tror faktisk, at vi glemte at tænke i bussen i alt den splatterlarm, og fordi det var lidt tungt at køre sådan en lang tur igen dagen efter den anden lange tur. Der stod vi så, og anede egentligt ikke hvor vi ville tage hen? Pludselig huskede vi et pænt hotel, det lå i byen og var faktisk til en ret god pris. Vi tog derhen, så vi i ro og mag i pæne omgivelser lige kunne ligge en ny plan. image
Det der pæne sted, det havde så også en samling af rotter. En gigantisk samling!!! Man kommer ikke uden om at der i Asien er mange rotter, og synlige rotter på grund af deres omgang med affald. Men her, lige midt på dette pæne hotel løb så mange rotter rundt. Den første time havde vi set mindst tyve. De løb i potteskjulere, de løb efter hinanden, de løb foran vores dør, de skreg, og de pilede rundt i hvert et hjørne. Med lukket dør klaskede vi os i sengene, og en hel dag lavede vi faktisk ingenting, vi var bare indenfor, total udkørte efter de sidste par dage, og drengene fik lavet en masse matematik. Når vi kiggede ud af vinduet, så kunne vi se rotter, så dem gad vi ikke at kigge ud af, og når jeg til nøds skulle ud, så lignede jeg en med forfølgelsesvanvid, for jeg var mega bange for at rotterne ville løbe over mine tæer, så hver en skygge blev også til en rotte. Dagen efter var en ting sikker, og det var at vi skulle afsted igen… Sikke en omgang, men det er nu en meget sjov tur at huske tilbage på, nu når vi sidder i paradis igen… Det hører I også snart om, for det er nogle af de mest fantastiske oplevelser vi har lige nu og her hvor vi er nu, og glæder mig til at dele dem jer…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Primitivt fantastisk ø liv