Big BANG (kok)

Tænk sig, at to dage kan være så lange…. Ja, vi havde jo egentligt kun snakket om, at vi skulle være i Bangkok i to dage. Vi skulle sådan lige chille lidt, nyde byen og få ordnet lidt praktiske ting! Men vi nåede faktisk, at være i Bangkok i 13 dage og bo tre helt forskellige steder. Det er vist godt vi ikke planlægger, for vi ved jo aldrig hvad vi har lyst til…

Da vi nærmede os min fødselsdag, skulle en lille drøm udleves. Vi skulle bo helt højt oppe i Bangkok med udsigt ud over den storslået by. Det er sådan en udsigt og sådanne stunder der forevigt vil sidde i hukommelsen. Ikke nok med at det var så smukt, at kigge ud over byen morgen, middag, aften og nat. Så kom der den tidlige fødselsdagsmorgen fire af de små mennesker der fylder mest i mit hjerte, hoppende op i sengen til mig, de sang fødselsdagssang, og på det lille bord de sammen med Mikkel havde anrettet, der var fyldt med gaver og tegninger der var vildt smukke (fordi det er mine egne børn der har lavet dem). Så med den skønneste start på dagen, så kunne jeg ikke undgå at smile, selvom det kan kan skære lidt i hjertet at jeg allerede er blevet 34 år, for jeg har jo lige været 24 år!?! De ti år er fløjet afsted, og fløjet afsted med det skønneste jeg har oplevet, nemlig at blive Mor. Det er heller ikke så meget det, at jeg er 34 nu, det er tanken om, at jeg om 6 år bliver 40. Jeg har jo også lige været 18…!!! Og nytår år 2000 husker jeg som var den igår, og særligt dagen efter da vi under oprydningen holdte en endnu større og faktisk federe fest… Så har jeg jo også næsten lige været 10 år, hvor jeg fik min første cykel med gedebukkestyr (Mikkel fik en ægte ged). Selv på rejsen her flyver tiden for stærkt, min dejlige fødselsdag gik stærkt, og ja måske går tiden og livet bare stærkt når man er lykkelig, og derfor er det godt vi bare nyder hvert øjeblik vi har, og ser alt det vi ellers kun kunne drømme om.

Der var fladskærm på vores hotel værelse, og foran den kunne vi ligge i aircondition under en fantastisk dyne. Vi var intet mindre end udkørte efter et helt fantastisk eventyr i Cambodia, og tv har vi ikke rigtig set her på rejsen. Men her, der var en Blockbuster kanal, og der kom nye film på stribe. Vi har hygget, nusset og puttet under dynen til de bedste film. Helt velfortjent, og helt skønt bare at dase nogle dage med firkantet øjne. Engang imellem kiggede vi lige ud på terrassen, og så luntede vi ned og spiste mad. Jeg tror vi præsterede, at bruge to dage i hi. Vi trænge bare til at dase, og nøj hvor vi hyggede. Da vi havde daset færdigt var vi klar til sol, varme og verden igen. Så tog vi ellers med tuk tuk rundt i hele Bangkok over flere dage, stadig med base på vores udsigts hotel. Aften gåture i parker, trave rundt på markeder, og ren nydelse over at gå i en by der kan byde på så meget liv, så meget skønhed, paladser, templer, rigdom, fattigdom, natur, og så meget eventyr at man slet ikke kan følge med.

 

Vi vi tog ind til Chinatown, og hold da op, ja der var liv. Små bitte markedsgader, eller stier, prop fyldt med plastik (made in china) krims krams, proppet af mennesker og så kørte der sørme også scootere. Det var virkelig hektisk, og der skal alligevel efterhånden noget til før vi syntes noget er hektisk. Ugen før gik vi på verdens største markedsplads med fire små børn, og end ikke tanken om at det skulle være stressende havde strejfet mig. Før en skriver til mig på instagram om det ikke var stressende med små børn. Det var det slet ikke, men det var China town i de små bodegader. Det havde så også været stressende selvom det kun havde været mig selv. Men det var vildt spændende at opleve, og med risiko for at støde nogen, så må jeg tilstå, at jeg var helt paf over så mange grimme plastik ting kinesere sælger. Et mekka af hadegaver der var så overvældende, at vi slet ikke brugte nogle penge. Wow tænk sig, at det kan løbe rundt. Der var også plastik juletræer, og jeg burde faktisk have haft købt et til juleaften. Men i ren rus over scootere, børn der ikke skulle køres ned, og plastik ting i alle afstøbninger der væltede ud, op og ned fra alle sider i alt deres grimhed, så kunne jeg slet ikke vække mit shopping gen. Det er altså heller ikke blevet vækket af plastikjuletræer før faktisk…

Den ene morgen vågnede vi, og efter vi havde hygget med morgenmad, som normalt består af havregrød og alverdens forskellige mix af friske frugter der altid ender som den mest fantastiske shake, tog vi på jagt efter en gade i Bangkok, som vi havde besøgt en gang på en af vores tidligere besøg. Vi kunne ikke huske navnet på den? Da vi gik og shoppede mere frugt, stopper en tuk tuk med en gammel mand, og han er intet mindre en begejstret, glad i låget og helt oppe og ringe af lykke. Han havde nemlig engang kørt os rundt før, og nu genkendte han os i gaderne. Et er, at vi er ret genkendelige med alle vores lyshåret unger, som de thai’er virkelig er skudt i, et andet er at der bliver vist SÅ stor en gensynsglæde. Tænk sig, at møde et menneske der er helt oppe og ringe med hans tandløse smil i mindst et kvarter, bare fordi at han har kørt os før. Det er da fantastisk! Samtidig med at jeg måtte tage billeder af hans glæde, der gav det et sug af stolthed og lykke over min familie. Fordi vi sætter så glade fodspor der hvor vi er, og folk lige fra den unge backpacker, resortejeren osv… møder os med en enorm gensynsglæde, kram og smil når vi støder ind i hinanden igen.

Her til slut der kommer det FEDESTE… VI HAR MØDT THAILANDS KONGE…. Det er SÅ syret, så heldigt og lige sådan et tidspunkt vi stod det helt rigtige sted på rette tidspunkt.
Man skal ikke have været længe i Thailand, for at have stor indsigt i, hvor respekteret og elsket deres konge er. Det kan give helt op til 15 års fængsel at udtale sig dårligt om kongen, så det er godt at vi kun har godt at sige, og at vi er helt begejstret over at have mødt selve kongen. I hele Thailand er der billeder, kæmpe billeder af kongen. Så at han pludselig er der foran os, det er STORT. Når kongen ikke er her mere, så er der stor bekymring for om meget ændrer sig her i landet. Den konge der skriver historie i Thailands historie ham har vi mødt. Ja, nu lyder det jo nærmest som om vi har shaket hånd med ham. Det har vi ikke… En helt vej var afspærret af politi, og vi tænkte, at enten sker der noget ikke så godt i Bangkoks gader lige nu? Ellers er det noget spændene…? Vi ville sætte os på fortovet og kigge, men blev strakt beordret op og stå af politiet. Da vi ikke måtte sidde ned, fik vi kongelig mistanke. Politiet stod talstærkt og stoppede al trafik, og pludselig fra en sidegade kom et utal af sikkerhedsbiler, politibiler og i midten var en oplyst bil. Der sad kongen og kiggede lige ud på os fra sit vindue (viiiildt)… Victor og Emil kunne slet ikke få armene ned ag begejstring og de syntes, at det var det største de nogensinde har oplevet. Ja, man bliver virkelig smittet af kongelig kærlighed. Anton var lidt muggen over at han ikke kiggede på den rigtige bil, og Rumle var ret ligeglad med det der kongehalløj (for hvad er en konge) men han syntes til gengæld at politibilerne kunne skrive hele Thailands fantastiske historie.

Ja, alt så meget eventyr på vores vej og nu begynder et helt eventyr i Laos…