Sponsoreret video… Fri til fantasi

-Der lyder den skønneste lyd af børnelatter, stemmerne er forpustet, og latteren kommer ud i små stød. Øjnene smiler, og solens stråler giver den klare øjenfarve et smukt genskær. Hænderne er beskidte, og sveden på panden samler alt snavset i små baner, når det løber i den samme rødbrune farve ned af kinderne, som den farve jord de løber rundt i. En gammel indtørret kokosnød er bundet til et reb, de andre skal fange den. Han løber stærkt afsted, han er lige ved at falde over jordklumperne, fordi legen er så virkelig og den er så sjov. Bag ham løber hans tre brødre. De skal fange kokosnødden, for det er en løve der er blevet stjålet i zoologisk have. Hvis de ikke fanger den, så slipper den forpustede lyshåret løve tyv afsted med den. De har næsten indhentet ham, men han er stadig for hurtig. De glemmer helt, at de løber på bare tæer, for der er vigtigere ting at tænke på. De småsten de træder på, de gør slet ikke ondt. For de er vant til at løbe rundt på bare tæer, og virkeligheden er så langt væk. De har ham næsten, da de når ud i sandet, de finder deres pinde frem, som de har sat fast i taljen på deres shorts. Nu kan de kommunikere, også selvom de er væk fra hinanden, med pindene i hånden ringer de hinanden op. Den ene pind har en lille ekstra gren på, det fungere perfekt, for så kan den nå et større signal, når han ringer ud. De når ud i vandet og bølgerne gør det svært at løbe, det er nemlig gigantiske bølger og foran dem kommer store krigsskibe imod dem. Krigsskibene skyller ind mod land, og dem der går forbi skubber lige træstubberne væk. De kan nemlig ikke se, at det er krigsskibe, for de er voksne!
Endelig får de i ham, løven trækkes mod bølgerne, og forbryderen skal nu i fængsel under den store parasol.

-Hans blik var stivnet, alle lyde omkring ham forsvandt. De store øjne var blanke, kun skærmens genskær lyste hans øjenfarve op. Den blege hud blev svagt lyst op af den lille lyssprække der fandt vej igennem gardinet. Han havde trukket sine fødder helt op til sig, og kun når han tabte en bane bevægede tåspidserne sig lidt i de hvide strømper. Fingrene dansede rundt på controleren, for han vidste hvad hver en knap skulle bruges til. Han havde glemt, at spørge om nogen ville med ham hjem efter skole idag! Men det gjorde heller ikke noget, for det er mindst lige så sjovt at spille alene.

Jeg har lavet disse to små historier, fordi jeg er blevet spurgt af Duracell, om jeg vil være med til at sætte fokus på, at udendørs leg er blevet mere upopulært i takt med at bærbare computere, tablets og selvfølgelig TV vinder indpas. Det betyder at antallet af timer som børn bruger foran skærmen har nået et kritisk niveau. Det var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg gerne ville være med til at sætte fokus på det.
Fordi vi rejser rundt nu, så lever vi i en verden der er så langt væk fra computerspil og tv. Børnene kan løbe året rundt udenfor i bare tæer, og lege med alt det de finder. Det eneste vi ejer her på rejsen er en kuffert og et par rygsække. Det begrænser ligeledes drengenes adgang til legetøj. Vi befinder os lige nu, og har i ni måneder været i en verden, hvor vi får røde kinder, fantasi, og udendørs leg serveret.
Inden vi tog afsted på denne lange rejse, der har computerspil heller aldrig fyldt meget i vores børns liv. Det er ikke fordi, at de ikke måtte spille. Vi havde bare et hus fyldt med legekammerater, både hvad angår børn udefra, og så alle de legekammerater vi selv har sat til verden. Vores drenge har til gengæld været rigtig glade for at se film. Vi har aldrig været i en situation, hvor vi skulle tage stillig, til deres tid foran skærmen.
Alligevel ser vi hvad der sker, når børn bliver taget væk fra et værelse fyldt med legetøj, adgang til computer og hundrede film at vælge imellem.

Deres fantasi vokser, deres kreativitet vokser, deres musikalitet vokser, og de keder sig faktisk aldrig.
Børn er alt for forkælet, de ejer for mange ting, og deres tid er fyldt ud med alt det vi fylder i.
Når de ikke har det hele foran sig, så begynder de at se muligheder, i det de har. Når de ikke er i et rum fyldt med alt det der stjæler deres tid, så bruger de pludselig deres tid, til lige det de har lyst til der hvor der ikke er rammer og begrænsninger.
Vores børn har her på rejsen gennemgået en fantastisk forandring, og det har de fordi, de er frie.
Vi kan ikke leve det samme liv, som vi lever her, når vi kommer hjem. Men alt det vi har set der sker med vores børn, når de er ude, når de er frie, når de bliver nød til at bruge deres egen fantasi, det skal vi huske når vi kommer hjem. I alt slags vejr der skal de ud til en skov, de skal ud til en strand, og den verden der er ved at overtage vores børns helt unikke og misundelsesværdige fantasi, den må kun lige komme på kort besøg. For kun en gang er de børn, og det er vores ansvar, at de også får lov til at være det.
I skrivende stund sidder jeg på vores hotelværelse, drengene hygger sig, de har nemlig lavet en bro af et plakatrør, og på den anden side er der en stor hule lavet af dyner. Jo mindre vi fylder legetøj, computerspil og tv i deres liv, jo mere fylder de deres liv ud med det de er bedst til, nemlig deres fantasi.

Det eneste krav der er til mor og far, det er at lægge spillemaskinen lidt på loftet, og slukke for tv. Måske er der også en masse legetøj på værelset der kunne give glæde et andet sted?

-Glæden var stor det øjeblik hun åbnede sit nye legetøjskøkken, hun havde nemlig ønsket sig det længe. Hun sad helt stille og legede med det nye køkken i en time. Da hun gik ind for at se disneysjov en time efter, da blev mor og far enige om, at det var det helt rigtige gave, for nøj hvor havde hun hygget sig med det.

-Hun kiggede fra tv’et over mod køkkenet da mor pludselig kom slæbene med en stor papkasse. Hendes øjne var kort tid efter tilbage til tv’et, pluto kunne nemlig ikke få sit kødben tilbage fra en anden hund, og selv om hun ikke grinte, så syntes hun det var ret sjovt. Men pludselig kunne hun høre mor skære i pappet, og det var alligevel mere spændende end pluto. “Sluk lige tv’et og hent din maling”. Hun glemte helt at spørge mor, hvorfor hun skulle det, for det lød så spændene. De skar i pappet, de malede, og de hyggede så meget sammen, at hun helt glemte at tænke på om pluto mon havde fundet sit kødben? I kassen kom der åbning til en ovn, på toppen fik de malet kogeplader, hun malede selv nogle flotte blomster på siden. For når man laver sit eget køkken, så kan det blive lige som man ønsker. Af alle de papstykker der blev tilovers, der lavede de gulerødder, stegepander, bøffer og hvad der nu ellers skulle serveres. Hun havde mange ideer, så hendes bamser går ikke sultne derfra, når de senere skulle indvie det nye køkken.
Måske gik pluto sulten i seng, det havde hun stadig ikke tænkt på? Men ved siden af hende i hendes seng, der lå fem meget mætte bamser. Henne ved natlampen, der stod det nye køkken og hvem havde ellers kunne lave lige det køkken hun drømte om? Nej, det var lige som det skulle være, og blomsterne på siden, dem var hun særligt stolt over.

– jeg har lige læst det her højt for drengene, da Emil spørger “må jeg godt få to flyttekasser når vi kommer hjem? Jeg skal nemlig bygge et køkken med gulerødder og bøffer”

Sluk tv’et, og hvis de keder sig, så lærer de hurtigt, at få tiden til at gå, med alt det de har nemlig DERES FANTASI !

 

Dette blogindlæg er lavet i samarbejde med Duracell