Ufrivilligt lagt ned....

Glæden ved at give

imageSmil blev delt ud til taknemmelige børn… Vi oplever så meget smukt her på rejsen, men hvor vi står, så er de smil vi møder de største indtryk. Hver dag fylder vi vores egne børn med smil, oplevelser, leg og latter. Vi har aldrig haft det bedre, vi har aldrig haft mindre, vi har aldrig haft mere, og vi aldrig før oplevet så meget smukt, nyt og fantastisk hver dag. Vi er fyldt op med glæde, overskud og lykke over det spontane og spændene liv vi lever. Måske er det netop den glæde over livet der giver os så meget lyst og overskud til at dele den med dem vi møder på vores vej? image
Vi havde gået op og ned af den gade i Cambodia som en af de første gader da vi kom, og netop den gade, som er så fyldt med børn, gamle blik huse og ja nærmest intet andet.image Den gade skulle åbne vores øjne for, at selv en lille forskel kan være stor. Vi glemte nemlig ikke gaden, da vi rejste videre. imagePå vores eventyr videre i Cambodia, der så jeg ofte gaden for mig. De små blikhuse der næsten er ved at falde sammen, nogle steder er de lappet med brædder og få at dem har døre. Inde i huset kan man lige ane en madras der fylder hele det lille hus. På den lå der i de fleste huse nogle voksne og sov også selvom det var dag. Foran sad de gamle bedsteforældre og så ud på den støvede vej.

imageNogle af dem har lavet en lille bod foran deres hus, men det er ikke meget de kan sælge. Der står noget benzin i sodavandsflasker, friske æg står i solen med fjer og rødt jord på. Hønsene går rundt imellem dem, og køerne græsser frit der hvor der skyder græs op på den røde jord. Små børn sover i hængekøjer, og roen ligger som et tykt tæppe hen af vejen. Den eneste uro der er at ane, det er når en tuk tuk kører forbi. Børnene har intet, deres tøj er hullet og deres verden går ud over tæppet af ro. For de går og samler plastik ved resorterne. Med store hullede plastikposer så traver de rundt mellem skrald, og roder alt det skrald igennem som turisterne smider ud. De børn, de fortjener bare en dag et smil de ikke havde set komme. De fortjener en gave, en fin ting i deres hænder, en ting de kan lege med når de er færdige med at arbejde, en ting der er deres, som kan få både leg og latter på visit på den lille vej. image
De sidste penge vi havde samlet ind til Cambodia’s børn, de skulle gå til dem (700 kr). Vi købte legetøj der kan give dem leg og frem for alt fælles leg.
Vi gik ned af gaden med bolde i alle farver, der var spil og der var biler og dukker.
Stemningen i gaden var intens, og på en samme gang så var vi så fremmede i gaden, men vi følte os pludselig som en del af den gade. De var så imødekommende, og folk i alle aldre kom ud af husene. Vi fik frisk frugt, vi grinede sammen,og vi fik deres små babyer i armene. imageBørnene åbnede deres legetøj op, og der gik ikke længe før de var i gang med at spille og lege. Rumle havde holdt ret godt fast på en fodbold som han syntes var ualmindelig flot, og som godt kunne føles som en man skulle beholde. Men som sidst da han gav “sin cykel” væk, så overraskede han os igen, og han gav “sin” bold til en lille pige.image
Det var så hyggeligt, berigende og stærk en oplevelse. Det er en oplevelse alle børn burde opleve. De børn der intet har, de burde alle opleve at der en dag var nogen der bare gik forbi som lige tænkte på at gøre dem glade, og alle de børn der intet mangler, de burde alle opleve glæden ved at give dem der intet har.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ufrivilligt lagt ned....