Ja, det skete i virkeligheden!!!

Jeg er ganske sikker på, at det er første gang i mit voksne liv, at jeg har fået et rap over nallerne! Ja, det skete i virkeligheden! Jeg fik sådan et dask over fingrene at jeg stadig gik rundt i chok i flere timer efter. ‘Tænk sig hun slog mig over fingerne’. Jeg blev ikke engang sur, men jeg var helt mundlam. Det var en dame der stod og solgte grillet fisk. Lad os bare slå fast, at Thailand er det billigste land at være i, og med deres priser i baghovedet, så syntes vi faktisk, at hendes grillet fisk var ret pepperet. Hun var den første i den gade, hvor vi spurgte om pris på fisk. Vi så det da som en ganske naturlig ting, efter hun kom med en yderst høj pris pr fisk, at vi lige ville gå videre, for at se hvad de andre kunne tilbyde? De kunne så ikke tilbyde noget fisk, der hverken så bedre ud eller var til en mere overkommelig pris. Vi gik tilbage til damens grill, for at tjekke hendes sortiment af fisk ud igen. Det må så (åbenbart) ses som en stor fornærmelse, at vi spurgte om prisen, og så gik videre uden at handle hos hende i første omgang (skide turister har hun måske tænkt?). Jeg pegede på den fisk Mikkel skulle finde (for mange) kontanter frem til, da jeg fik sådan et rap over nallerne. Et ordentligt slag, og så tog hun et klæde og lagde over maden, så vi ikke kunne se den, alt imens hun så mega sur ud. Først da vi gik væk, tog hun klædet af, så andre kunne få lov til at handle. Det var virkelig krænkende, og havde det sket i Netto, så havde jeg helt sikkert også startet med at være mundlam, men efterfølgende havde jeg nok lige konfronteret damen. Og så måske alligevel… Hvis nu en servicemedarbejder i Netto, var blevet så muggen over, at hun lige havde spottet mig i Fakta, så havde jeg nok også bare gået mundlam hjem. Det er ikke damen I ser på billedet over, for jeg syntes, at det lå i luften, at hun nok ikke gad at stille op til min blog. Nej damen på billedet, hun var simpelhen så sød, at jeg et øjeblik glemte det dask over nallerne. Hun gav os rod frugter, og de smager som de sødeste æbler. Navnet på dem, det var meget langt, og medmindre I har brugt meget lang tid I Laos, så ville I nok ikke forstå navnet alligevel. Hvis nogen kender det danske navn, så skriv det endelig. Gå ikke forbi dem, hvis I kommer på disse kanter. De smager som en drøm, og de er sikkert lige så sunde som de er søde.

Vi er stadig ret overrasket over hvor pænt der er her. Vi har også efter vores møde med den Thailandske konge (det lyder som om vi gav hånd), ligesom kørt stilen videre i de pæne omgivelser. Vi har nemlig intet mindre end set Laos præsident. Så mødte vi også et statsoverhovedet fra Vietman. Vi aner ikke hvem han var, men han var omgivet af politibiler, mænd med maskinpistoler og et hav af andet sikkerhedsfolk. Det kan umuligt have været fru Muggesen fra fiskeboden der kom kørende der med Vietnamesisk flag på bilen, det må have været en vigtig vietnameser. Vi er stadig ret beskidte, og skiller os en del ud fra de 14 dages turister der går pæne rundt her, men vi redder den lige hjem ved at mænge os med konger og præsidenter. Ja, det er at mænge sig, når de bare kører forbi os…

Der er begyndt at komme julestemning i gaderne. Vi har faktisk på en uge set flere plastik juletræer, end vi har set hele vores liv tilsammen. Det er meget fint med sådan en plastik reminder, for det er virkelig svært, at forestille sig, at vi går december i møde når der er blå himmel uden forstyrrelser af en lille sky, og mere varme end man kan holde til når man ikke er ved vand. Selvom vi ikke rigtigt kan finde julestemningen, så glæder vi os alligevel ubeskriveligt meget til jul. Den bedste andesteg, julegave og skønneste stemning træder nemlig ud af en flyvemaskine den 25 december. Min elskede og helt ubeskriveligt savnet Mor, Søster og Bror (med sin søde kæreste) kommer herned til jul. Så hvis jul handler om nærvær, hygge, tid til hinanden, glæder, overraskelser og skøn stemning, så bliver det her vores bedste jul nogensinde. Jeg tuder helt sikkert når de får verdens største krammer, og når drengene endelig kan putte i deres arme igen, men det bliver de reneste glædestårer. Når de så finder remoulade, blandselvslik (åh Gud håber de har MEGET med, så jeg kan dele denne gang) lakridser, rugbrød, flødeboller osv… Op af tasken, så græder jeg igen… Tænk sig, en jul med ren kærlighed, remoulade og lakridser, er det ikke det alle drømmer om?

Vi vandrer sådan cirka ret meget rundt her i gaderne. Vi får også set en del, og smagt en del, så er der også en del vi slet ikke vil smage. Se nu på billedet under. Det er skindet fra en okse… Kan man undgå at blive fristet til at komme det i maden? Ja, det kan man faktisk godt. Hverken det indtørret skind eller de stive hår så indbydende ud. Har indtørret skind og stive hår i nogen sammenhæng nogensinde været tiltrækkende? Nej, nogen ting går vi bare nysgerrige forbi (nu tør vi jo ikke gå tilbage igen ‘rap’) og andre ting vi møder på vores vej, dem suger vi til os.