La’os cykle

a3

På mirakuløst vis lykkedes det os, at finde en cykel med cykelstol til Rumle. Så fik vi lejet cykler, og kunne på egen hånd cykle rundt og opleve Vientiene (elsker det)…

a5

De bruger ikke cykelstole her i Asien, for de cykler sådan set ikke særlig meget. De bruger mest cykler som små mobile boder, og alt andet transport foregår som regel på scooter eller med bil. Deres biler er også biler som man gerne vil køre rundt i. Det er faktisk sjældent, at man ser en gammel og grim bil her, og det er til trods for, at de er meget mere fattige, end vi er på den anden side af kloden. ‘Hvordan får de så råd til så dyre biler?’ Ja, det kan jeg godt forstå du tænker, for de er ikke engang billige her. De har faktisk ret høje afgifter på biler (minus Cambodia) intet kan dog måle sig med afgifterne i Danmark. De køber familiebiler. Ikke bare mor, far, bror og søster. Nej, det er onkler, fætre og alle på hele stamtræet der slår sig sammen om en bil. Derfor er det også pickup man ser mest her, for så kan de alle sidde på laddet.

a2

De bruger heller ikke bilstole til børnene. Vi har ikke set en bilstol med et asiatisk barn endnu, og nu har vi alligevel været her længe efterhånden. Der dør rigtig mange børn i trafikken hvert år i Asien. I fx Vietnam er der lavet lovgivning omkring brug af hjelm når folk kører på scootere, men børnene er fritaget fra denne regel (hvem fandt på den skod ide?). Den største dødsårsag blandt børn i Asien er dog drukning. Der er mange floder, vandløb, strande osv og ganske få kan svømme, til trods for de lever lige ved vandet. Der er heller ikke det samme opsyn med børnene, som vi kender derhjemme og selv ved vand, der får de lov til at lege selv.

a4

Laos derimod har faktisk ganske rolig trafik, alt er egentligt ganske roligt her og går i et stille tempo. Det skal dog siges, at de sene aftentimer når der skal være ro, så kører de ikke pænt længere fordi vejene næsten er tomme. Jeg har på en uge set to meget voldsomme uheld foran vores terrasse efter kl 24. Uheld der var så slemme, at jeg tvivler på nogen slap levende derfra. Alt her i hovedstaden skal lukke efter 00.30. Så der er intet natteliv med fest og farver. Der bliver holdt skarpt opsyn med om det overholdes. De dytter ikke her, når de kører rundt, det er ellers noget vi efterhånden er blev vant til at høre på i trafikken. Det er som et tredje sprog i trafikken andre steder i Asien. I fx Cambodia og Vietnam, der dytter de også hver gang de overhaler. Det kan hurtigt blive til mange dyt på kort tid. De store busser vi har kørt med, de dytter også for at advare scootere foran dem, om at der kommer en stor bus. Vi kan sagtens have dytlag (en slags jetlag) op til en time efter en lang bustur, fordi de konstante dytlyde stadig dukker op inde i ens hoved.

a6

Hmm.. Hvorfor skrev jeg så meget? Jeg ville bare skrive at det er svært at opdrive cykelstole, men pludselig tog det fart og så kom der også dyt, lukketider og drukning…
Jeg kan jo ikke forvente, at I gider bruge hele jeres lørdag på at læse blog, så jeg må hellere komme til sagen…

Sagen er, at vi fik lejet de cykler. Det er altid et sikkert hit at cykle. Emil fik for første gang også lov til at cykle selv, der var nemlig en cykel der lige passede ham. Han blev så glad for, at måtte cykle selv, at han slet ikke fik øffet over at det var en meget fin pigecykel.

a1

Vi cyklede langs Mekongfloden, vi cyklede igennem de smukkeste parker, og vi cyklede til en lille sø fyldt med åkander. Søen lå skæmmet af fra alt trafik og liv, og der var kun en lille grusvej der gik derned. Der holdte vi en slags picnic, og ja selvom det ikke var noget jeg nogensinde havde forestillet mig hjemmefra. Så føltes det helt naturligt og vildt hyggeligt, at cykle på picnic i Laos.

a

På hjemturen cyklede vi forbi en vej fyldt med dyrehandlere, og det skærer i ens hjerte, at se dyrene i de små bure. Særligt hundene og kattene. Hvis vi ikke havde været vant til at se fugle i bur, så ville det sikkert gøre lige så ondt. Det er utroligt hvad man kan vænne sig til.
a10

At man kan syntes, at det er fair at putte nogle dyr, frem for andre i bur! Jeg får faktisk lidt dårlig samvittighed over de følelser. Jeg er vokset op med at det er ok, at visse dyr, er i bure, bag tremmer.

a9

Her i Asien er det helt naturligt at hundene og kattene er bure. Det kan vi ikke ændre på, vi kan ikke engang redde en. Men vi kan lære noget om hvordan vores grænser sættes, alt efter hvilket samfund vi vokser op i. Det er en vigtigt lærdom for vores børn på denne rejse, men også for os. For hvornår bliver man for gammel til at lære, at man ikke behøver at finde forståelse i alt. Nogen gange skal man bare acceptere forskellighederne, og kan man ikke det, så må man finde styrke til at gøre en forskel.

image

Vi skal heldigvis hverken forstå alt vi ser, vi behøver ikke tage stilling, og vi får på denne rejse et billede af, at verden er hverken sort eller hvid. De forskelle der er, det er dem vi er vokset op med. Den eneste rigtige vej, det er den vej vi tror på. Hvor end vi rejser hen, så vil vi stå ansigt til ansigt med en verden der ikke knækker os, men gør os stærkere, hvis vi accepterer at ingen mennesker er ens, og det er der heller ingen steder i verden der er.

P1014228

I kan stadig nå de fede rabatkoder jeg gav jer igår HER

Black Friday fra Laos

image

Fordi jeg er blogger hos bloggersdelight, så har jeg idag fået lov til at forkæle mine læsere med fede rabatkoder i anledning af Black Friday. Ja, bare fordi jeg ikke skal shoppe idag, så kan I jo godt få glæde af goderne der følger med.
Jeg har faktisk ikke set en eneste ting her i Laos, som jeg følte mig fristet til at købe. Så det er ikke de store lommepenge man behøver, at tage med på rejsen hertil. Det har jeg så rettet op på ved at shoppe online… Min familie må have en ekstra kuffert med til jul, for det har måske taget lidt overhånd…. Men det er en fed overhånd, for der bare altid lige noget man står og mangler…

Zalando:

10% rabat uden mindstekøb med koden RABAT45EN

15% rabat ved mindstekøb for 750 kr. med koden RABAT452

25% rabat ved mindstekøb for 3000 kr. med koden RABAT45TRE

Gælder 28. november (udvalgte mærker er uden rabat)

Besøg Zalando HER

min Zalando favorit

ASOS:

20% rabat på alt med koden CYBERWKND20

Gælder fra i dag klokken 20.00 frem til tirsdag klokken 10.00. Kan kun benyttes én gang pr. bruger.

Besøg ASOS HER

NELLY:

10% rabat på alt med koden BLACKFRIDAY
Visse mærker undtaget.

Besøg NELLY HER

ELLOS:

20% på følgende produkter med koden 305720

Perfumes, Disney, Lego, Training clothes and shoes, Underwear, Loungewear, Xmas lights

Gælder fredag – søndag.

Besøg ELLOS HER

Til dem der ikke var tidligt oppe, så var der også nyt på bloggen i morges, det kan læses HER

 

Hvor fanden er stranden?

image

Hvor fanden er stranden? Som store indbydende svin på et spyd over grillen bliver vi grillet af solen. Alle skyer er væk, og vi kæmper for at vedligeholde vores aktive tilværelse her på den anden side af kloden. Men varmen, den varme, den sindssyge varme har overmandet os. Sveden løber af en, varmebølger stiger op af vejen, og hver en kloak syntes pludselig at være indbydene. ‘Kan man ikke bare bade lidt i den uden at være klam?’. Der er 500 meter hen til den næste bod hvor vi kan købe noget koldt. Hvor fanden er stranden? Benene kan ikke mere i varmen, og det føles fristende bare at lægge sig til at dø langsomt i vejkanten med tungen ude af munden, i et forsøg på at suge det sidste fugt ud af støvet.

En fugtig rotte løber rundt om et gadehjørne, og jalousien vokser op i mig, da den løber ned i den våde kloak for at bade.
Børnene snakker og snakker imens deres fedtede hænder får mine hænder til at svede endnu mere, jeg magter ikke engang at svare dem med rigtige lyde. Det bliver bare nogle prust der lyder lidt som ja, nej, aha, okay og ej hvor spændende.
Som i en græsk tragedie kaster Anton sig ned på jorden, hans store brune øjne bliver fyldt med tårer, og han famler med hænderne mod himmelen, og han lader dem falde mod jorden. “Nej, nej, neeeeeeej….” Han kan næsten ikke trække vejret, for livet gør for ondt lige nu. En eller anden kegle har kørt en kattekilling over, og midt i varmenes pinsler skulle vi så møde den døde lille stakkel. Varmen der får en til at se dobbelt, svedige børnehænder i hånden og nu også en Anton der græder de sidste tre kilometer tilbage til hotellet. Det pisse varmt, og vi var ikke engang på en spændene tur! Vi skulle bare gå 7 km hen til en ambassade, så vi så kan komme på en STRAND igen, meget snart. Vi kom to minutter for sent hen til ambassaden, så vi skal gå 7 km igen på mandag…
Jeg syntes det plejer at virke ret godt, når jeg følger min intuition! Ja, når JEG FØLGER DEN. Jeg havde godt tænkt om det var lige smart nok at tage til et land uden strand, nu når vi er gået højsæsonen i møde og det samtidig er slut med skyer. Vi har købt visum til en måned her, men noget siger mig, at vi må komme tilbage, når vi bliver beriget med lidt flere skyer igen. Det er så vaaaaaaaaaaarmt….
Billedet i toppen er fra en anden dag, for jeg magtede ikke engang finde mit kamera frem.

 

 

 

Morale? Og fødselsdag… I Laos

image

Det var mega unormalt på den markabre og alligevel fede måde. Maden kan vel ikke blive frisk nok, kan den? Her hvor vi bor i Laos, der var blevet handlet ind idag. Deres datter havde nemlig 1 års fødselsdag og det skulle fejres med and til maden. Efter vi havde været ude og gå en tur, så gik vi som altid igennem deres reception og der stod indkøbsposerne. Det var almindelige poser, men med to levende ænder i. Der stod poserne så og rappede om kap, som indkøbsposer normalt ikke gør sig i. De var bare blevet sat på gulvet, som man lige sætter alt andet fra sig, som man lige har handlet, inden man får sat det på plads. De stod ret længe og rappede. Det gjorde de nok fordi, at man ikke har en hylde i køkkenet til levende ænder. Man kan jo ikke sætte dem i køleskabet, og det er alligevel også for underligt at sætte dem ind i skabet med mel og havregryn! Så stod de bare der i et par timer og ventede.
Drengene syntes at det var vildt spændende. De kommer jo ikke fra en jagt familie, men fra en faktafamilie.
image

I alt deres nysgerrighed over de ænder, tilsat deres charme, så blev drengene inviteret med til at lave maden. Det var ifølge dem, noget af det mest spændenene de længe havde prøvet. Det var faktisk lidt snyd, at det kun var børnene, for jeg gad egentligt godt prøve, at få kvalme over det slagte projekt. De var med til at tage livet af de arme ænder, koge dem, pille fjer af, tage indvolde ud og lave suppe af blodet. Det er hvad der sker når man fjerner børn fra voldelige computerspil, og tager dem med ud i verden. Ja, så lærer de selv at slå ihjel og lave suppe af blodet. Den slags lærdom får man ikke med bag skærmen (morale…? Hmm de lader ikke noget gå til spilde af det de har slagtet).
Deres død gav senere ret meget mening, for der kom den mest lækre andesteg ud af de to ænder, sådan en som de kun kan lave her i Asien. De var nemlig så søde, at de kom op på vores værelse med andesteg til os om aftenen. Godt arbejde drengene, for det var virkelig god mad og endda gratis.
Senere kom de op igen, for der skulle spises lagkage. Så spurgte de om vi ikke ville med ned og fejre fødselsdagen og spise kage. Pludselig sad vi der til et års fødselsdag i Laos.

image

Det var mega hyggeligt, og det var så specielt at sidde der til deres private fødselsdag. Altså verden er bare fyldt med skønne mennesker. Drengene er helt solgt over den lille pige, og hun blev nusset, krammet og passet på, for hvert et skridt hun tog.
Ja, hver en dag her tager bare en fed og uventet drejning og intet er nogensinde som vi forventer. Det er lige præcis derfor vi aldrig glemmer at nyde nuet her.

Sponsoreret video til de rejselystne…

image

Da jeg har en fornemmelse af, at en stor del af læserne her på bloggen er ret rejselystne, så tænkte jeg, at den her julekalender må være lige noget for jer.
Man kan vinde helt op til 75.000 kr til Star Tour. Det kunne være ret fedt hvis en af jer kom afsted på drømmerejsen via bloggen.
Julekalenderen ser ret sjov ud, så den er da mere festlig end de der skrabekalendere. Man skal svare på nogle spørgsmål undervejs, og det er helt sikkert noget børnene også finder sjovt. Selvom jeg aldrig selv vinder noget, så tænker jeg, at vi gør forsøget her. Drengene skal nok syntes det er sjovt, og jeg gad virkelig godt have et trøstegavekort liggende i skuffen når vi en dag kommer hjem. For en ting er helt sikkert, vi kommer til at savne livet her så meget, at jeg slet ikke kan overskue tanken om at give slip.
Hvis nu en af jer skulle vinde (hvilket kunne være ret cool), så giver vi altså en middag i Thailand (hvis det er der I rejser til?).
Så hvis I kan overskue, at tænke på palmer, sol, frisk frugt, turkist badevand i perfekt temperatur, palmer, hvide sandstrande og åhhhh alt det skønne ved denne her verden, midt i jeres juleklip og julehygge så kom lige og besøg os… Ps. vinderen må meget gerne medbringe remoulade, lakridser, flødeboller, medister og blandselvslik 😉

Held og lykke og håber I vinder (eller vi selv vinder?)

“Dette indlæg er sponsoreret af Star Tour, men holdningerne er mine egne”