Ikke sådan mega julet

Under normale omstændigheder ville jeg skrive et langt juleblogindlæg om nisser, juletræer og ja, juleaften, men det kan jeg jo ikke når intet er normalt! Næh for dagen gik med at flytte fra vores bungalow på Klong Dao Beach til Klong kong Beach. Vi plejer ikke normalt at flytte juleaften, da vi før i tiden har syntes, at den 24 december var en upassende flyttedag. Det er ihvertfald en flyttedag hvor ingen kan lokkes til at hjælpe selvom de får pizza og kolde øl.
Men julen er jo egentlig bare en tradition vi er sat i, og lige nu sidder vi slet ikke ned, så kan vi jo faktisk bare løbe rundt, og gøre lige hvad vi vil, selv juleaften. Vi skulle flytte op til Klong Kong fordi alle herlighederne (familien) 1.juledag skulle komme fra kolde Danmark og bo på Klong Kong Beach. Vi trængte faktisk også til at flytte! Når vores bungalow bliver for rodet, så hører jeg mig selv sige ‘Nå ja, nu trænger vi også snart til at flytte’. Tænk hvis det altid var sådan når huset var rodet.. ‘Kom så flytter vi’… Vi fik pakket/ryddet op og så hoppede vi ellers på en tuk tuk på vej til vores nye rene hjem. Isara Lanta hedder det, og det er virkelig hyggeligt.

image
Det var alt for varmt til at være juleaften, så der var ikke ligefrem nisser i øjenene på os. Det mest julet vi fik lavet. det var at se det sidste afsnit af Tidsrejsen. Jeg syntes faktisk, at det var vildt trist at den skulle stoppe! Enten var den i virkeligheden rigtig god, ellers har jeg bare set for lidt tv de sidste 10 mdr? Så fik vi givet drengene julegaver som bestod mest af badeudstyr, så det var heller ikke så julet, selvom et surfebræt vel er en slags vandkælk… Vi spiste en ordentlig omgang thaimad til frokost på en hyggelig restaurant, og heller ikke der blussede julestemningen op i os midt i ris og rejer. Man kunne godt have juletunet en reje, og sat toppen af en chili på dens hoved som en slags nissehue. Men det gider man bare ikke i et land hvor nisser og snemænd smelter.
Der hvor jeg kom i julestemning, det var da Danmark vågnede, og jeg straffede mig selv ved at se på billeder af alle de ænder der blev straffet i ovnene, den brune sovs, mindet om de sprøde svær og de lune kartofler. PLUDSELIG kom jeg i julestemning, sådan en stemning der kun findes i Danmark. Hyggen inden gæsterne kommer, juletræet der står så smukt, kulden der lige slipper ind når nogen åbner døren, varmen i stuen, børnene der glæder sig, stearinlys der giver dagen lys af hygge, spændingen, familien der kommer og rum der fyldes af hyggesnak… Åhh med et var jeg glad for, at jeg havde sat hele min familie i 12 km højde i et flysæde den ene dag. For tænk sig hvis de havde gået og julehygget derhjemme UDEN OS… Det ville have været en ve der kan gøre mere ondt end at føde, det ville være den mest sørgelige hjemVE. Nej at rejse er det mest fantastiske, men juleaften er kun rigtig derhjemme. Hvis man ikke kan spærre sin familie ind i et fly, så kan det godt gå hen og blive en slem dag på den anden side af kloden.

image
Vi var ret mætte efter vores thaimad, som vi havde indtaget som sen frokost, trætte efter projekt flytning, og i tankerne der var duften af julemad. Alt det endte ud i, at vi slet ikke gad, at gå ud og spise aftensmad. Det mest stenede jeg nogensinde har gjort juleaften, det skete lige der. Vi åd havregryn med mælk til aftensmad!!!! JULEAFTEN…. Det troede man jo aldrig ville ske…?!? Det skete altså, og endda af egen fri vilje… Hvad ville Jesus ikke tænke, hvis han så hvordan vi f…ckede hans fødselsdag helt op? Vi skylder ham en ommer, så næste gang han fylder år, så bliver det lige som biblen fortæller, med nisser og juletræer 😉 .

Da jeg var færdig med at straffe mig selv med tanken om, hvordan de danske hjem var fyldt med god mad og julehygge, så var dagen her som alle andre, fantasitisk. Men det bedste var tanken om, at dagen efter, selve 1 juledag der skulle vi endelig hente julegidslerne fra deres lange flyrejse til Krabi. Det giver et sug helt nede i maven, når man ikke har set sin familie i 10 måneder, og så kan tænke ‘Imorgen henter vi dem’… Savn er kærlighedens gødning, for selvom vi altid elsker dem, og den kærlighed altid gror. Så vokser den helt ned i maven, og bliver til de smukkeste sommerfugle, når der er både kærlighed og længsel. Imorgen bliver mit juleeventyr…

På scooter til Krabi-hygge

a1
Det blev en lillejuleaften som få… Der er faktisk ikke rigtig noget jeg kan sammenligne denne jul med, faktisk ikke engang jul…!!! Det gør denne jul mindre julet, men ikke mindre fed.
I Valby der boede vi på en helt FANTASTISK vej. Sådan en vej hvor alle naboer er søde, der dufter af hygge, der bor ikke gamle (til tider sure) mennesker, der bliver hyggesnakket over hækken, fællesspisning hver torsdag, årlig aften hvor alle unger blev passet. og de voksne lærte hinanden endnu bedre at kende ved den årlige ” tour de rækkehus” børn der legede sammen i de lyse timer, og fælles legetøj på stien. Det er faktisk det bedste sted vi nogensinde har boet, og det kan vi jo takke alle vores naboer for (TAK).
At vi skulle ende med at holde lillejuleaften på den anden side af kloden med vores gen-gen-gen naboer, det havde jeg alligevel aldrig troet. Det er jo det der er så fedt ved at leve livet helt anderledes, de fedeste oplevelser kommer ud af det blå. Thomas og Mette + to søde unger fra vores skønne vej, skulle holde jul i Ao Nang, og på vores messenger der dukker en hyggelig besked op ’skal vi ikke mødes?’ Klart vi skal… Det blev til en frokost aftale i Krabi lillejuleaften.
Vi havde nok lige undervurderet turen til Krabi en lille smule… Vi lejede scootere og tænkte, at den tur, kunne vi da lige tage på en time. Det kan man også godt på en time, HVIS alle færger fra Koh Lanta sejler lige når man ankommer, og HVIS man kører med en minivan chauffør der tror på, at ens dødsdato er forudbestemt, så man kan kører sådan cirka lige som man vil uden frygt for, at kunne ændre på ens skæbne.

a2

Vi var så på scooter og realistiske, så vi kørte altså ikke så stærkt. I hvert fald ikke før vi blev fart blinde, og syntes at 60 km/t føltes som 40 km/t. Det begyndte også at regne, og det var ikke engang særligt varmt (hvad sker der egentligt for det?)!!! Så vi måtte også holde inde i læ for regn, så vi ikke skulle blivedagen våde. I Krabi sad de heldigvis helt overskudsagtigt, og havde taget den chill livsstil til sig, som hersker her. Så der var ingen stress over vores en anelse sene ankomst til Krabi. Den anelse løb vist op i et par timer (ups..). Vi kunne jo selfølgelig også lige have tjekket, inden vi kørte, at vi faktisk skulle køre 75 km. Men den tanke havde ikke strejfet os, nok fordi vi efterhånden slet ikke er vant til at kigge på et ur, så vi kørte bare afsted i den tro, at vi da var i god tid og turen var sådan okay kort.
Det er og bliver både fedt og fedt at køre scooter. Vi suser afsted med vind i håret, og man kan synge hele turen uden at genere sine omgivelser, da ingen rigtig kan hører en. Det lyder også rigtig godt når man synger på en scooter, for der er så meget larm at det lyder som om, at man kan ramme hver en tone. Blackman havde helt sikkert stemt mig videre, hvis jeg kunne få lov til at gå til audition på en scooter.
Vi nåede Krabi, og skønt er det altså at se folk hjemmefra. Vi havde ramt ‘te tid’ i Thailand fordi NOGEN kom for sent (dårlig stil ikk). Meeeen det lykkedes os alligevel at finde en god restaurant der ikke ville straffe os med urtevæsker, fordi vi var kommet for sent til frokosttid.
Det var simpelthen SÅ hyggeligt at sidde der og snakke om Danmark, vejen, gamle historier, og rejser… Ja, havde vi ikke skulle tjekke ud af vores bungalow næste formiddag, så havde vi taget en spontan overnatning i Krabi, så vi havde kunne hyggesnakke hele aftenen. Jeg store klovn havde glemt mit kamera i scooteren, da vi parkerede, så der er desværre ikke billeder af hyggen… Æv…

a3
Midt i alt hyggen var det blevet aften, og sådan nogle har det jo med at blive mørke. Vi har aldrig kørt langt når på scooter i mørke før, så jeg havde det lidt blandet med at skulle køre den lange vej hjem i mørket. Med udsigt til en tur på et par timer satte vi i gang, og det var faktisk ganske hyggeligt at køre i mørket. Vi havde vejene helt for os selv, og så kunne vi ellers synge i mørket. Da dagen havde været helt u-thailand agtig kold, så var det altså ret koldt, at køre med fart på igennem mørket. Det var faktisk så kold, at vi måtte holde inde og købe regnslag (selvom det ikke regnede) bare for at holde vinden væk fra kroppen.
Vi anede heller ikke hvornår den sidste færge gik tilbage til Koh Lanta, og det havde vi egentligt ikke overvejet at tjekke. Nej, det værste der kunne ske, det var vel at der ikke gik flere færger, og så kunne vi jo bare holde inde og finde et værelse for natten. Vi nåede færgen, og på begge færger var vi de eneste ombord. Der sad vi på vores scootere på færgen som de eneste mennesker, og sejlede afsted i mørket med et stort smil efter en skøn dag. Vi anede stadig ikke hvad klokken var, da vi satte vores scootere derhjemme foran vores bungalow? Det aner jeg faktisk stadig ikke?

Total chill…

a4

Midt i alt julestress har jeg slet ikke fået skrevet om Koh Lanta endnu… Arg det er pis, for her er ikke snerten af jul eller julestress… Jeg fatter slet ikke at julen er lige oppe over? Den 24 december, det er bare en dato som alle andre, men dog en dato hvor vi flytter op til det sted på øen, hvor vi skal bo med min familie. Den 25 den glæder vi os så til gengæld helt crazy meget til, og jeg kan egentligt slet ikke beskrive hvor meget. Det bliver stjernen på træet, at give min familie et kram igen…
Nej langt væk fra julestress, har vi en lille oase i en hyggelig bungalow to minutter fra stranden, og verdens hidtil set mest smukke solnedgang.
Det er mega chill at være her, for Koh Lanta er bare et chill sted, langt væk fra damer der danser på baren, supermarkeder er her ingen af, og der er ikke proppet med turister selvom det er højsæson. Her er dog mange flere almindelige turister end normalt (dvs ikke kun backpackere). Det er faktisk ret underligt, at møde så mange med lyshåret børn, det har vi på intet tidspunkt oplevet før her på rejsen. Vi plejer at være næsten de eneste med lyshåret børn, når vi går rundt.

a1y

De danskere vi ellers møder på vores rejse, det er som regel ældre single mænd der rejser rundt alene, og sikkert finder noget spændende at få tiden til at gå med om natten (tsk…).
Nu er det altså børnefamilier der har fået den gode ide at holde jul i sydens sol. Vi har endda været så heldige, at en sød dansk dreng på 10 år ved selv samme navn som vores Victor, er på ferie her med sin mor, og bor samme sted som os. Det er første gang drengene leger med en dansk dreng siden Koh Phangang i sommers. De leger, leger og leger skide godt…
Rumle var ret forvirret over, at der faktisk findes andre danske børn?!? Han troede måske, at han var en ret sjælden race med et hemmeligt sprog som kun vi kunne tale…? På stranden en af de første aftener her på øen, faldt han i leg med en lille jævnaldrende dansk pige, men det opdagede Rumle ikke rigtig. Det må have været for urealistisk..! Så han kommunikerede på engelsk de første tyve minutter, selvom hun snakkede dansk til ham. Det ser dog ud til at lyset er ved at gå op for ham nu, efter adskillige møder med danske børn…
Med en ny legekammerat, en skøn oase og et stenkast til stranden, så tager vi det der chill ret alvorligt… Faktisk så alvorligt, at jeg for første gang i lang tid har fået dårlig samvittighed over at jeg ikke dyrker motion! Jeg har tænkt på at løbe en tur på stranden, og det må jo siges at være første skridt på vejen… Men det fede ved ting man ikke rigtig gider, det er, at det altid er bedre at gøre det i morgen… Og sådan har jeg det sikkert også i morgen… Det vil hele tiden være så tæt på, og så alligevel så overskueligt langt væk.

a2

Julegaver har faktisk været rigtig hyggelige at købe her, for vi har fundet helt anderledes ting til familien derhjemme end normalt. Nu må vi bare håbe de når hjem til jul? Ellers er der nytårsgaver… Drengene har vi ikke købt julegaver til endnu, men det må vi vist hellere få gjort i morgen. Det kommer helt sikkert til at bestå af badedyr og surf bræt..
Nettet er også vildt dejligt når det kommer til gaver til dem derhjemme. Min venindes datter ønskede sig børne sengetøj fra Barbapapa, da hendes datter er intet mindre end forelsket i Barbapapa. Så er det da cool, at jeg kan sidde på den anden side af kloden gå ind på Bilkas hjemmeside, og handle de højt ønskede julegaver ind. Jeg var faktisk ikke klar over, at man kunne købe varer online i Bilka, før jeg fik ønskeseddel? I kan se det HER (hvis I også har sådan noget på ønskeseddel, eller andet I lige skal shoppe)
Omgivet af palmer, store ørne der flyver over os, palmebeklædte bjerge og glade frie børn, det er vores december.
Som I kan læse HER, så sneg den danske jul sig dog alligevel ind under huden, eller nærmere i hjertet. Jeg vil gerne sige tak til jer der var med, og selvom det var ganske få, så har vi gjort en kæmpe forskel. Fire familie har vi hjulpet til en bedre jul, og det varmer helt inde i mit julehjerte. Jeg har et sidste jule projekt jeg SÅ gerne vil have lykkedes… Bor du i Ringe, og har du luft i økonomien til at købe to gaver til to piger på 7 og 14 år, og har du lyst til at aflevere dem til moderen så giv ENDELIG lyd…

 

Når sjov bliver til sorg

image

Skal vi ikke gøre noget godt sammen? Julen er en leg, hvor vi alle en enkel dag om året leger den samme leg. Juletræ, julegaver, julemand og julemad. Det er en leg vi igennem årene har gjort til en tradition. Når der leges bedst, så er der desværre altid nogen der ikke kan lege med. Dem der står på sidelinjen, og ville ønske de kunne grine og smile med.
Hvis vi alle rakte en hånd ud, så kunne alle også være med. Men sådan er verden desværre ikke. Vi lukker vores øjne, vi lukker vores døre, og leger vores egen leg, selvom vi ved, at der så tæt på som hos naboen, kan sidde en familie der ikke kan lege med.
Inderst inde, vil vi alle jo hinanden det godt, vi liker de få opslag på de sociale medier hvor nogen andre har taget initiativ, til at være der for andre. Vi tænker på hvor synd det er for de forældre, der ikke kan købe gaver til deres børn, ikke kan dække et julebord, ikke kan lege den leg som børnenes kammerater leger.
Lige børn leger bedst, eller gør de? Hvad nu hvis vi voksne opdager, at vores forskelligheder er vores styrke. At vi kan få lov til at give et stykke lykke væk… Kan man give lykke væk?
Ja du kan, du kan give tryghed, du kan give smil, tage folk indenfor istedet for at holde dem udenfor, du kan give dem følelsen af, at vi er her for hinanden, for hvem skulle vi ellers være her for?
Sneen falder, vi lukker vores døre, vi kan ikke se og høre dem der græder…. Men de er der og det ved vi…
De børn der får mest juleaften, det er dem der får mest hver dag. De børn der ikke er vant til at blive forkælet med nyt legetøj,  de får ikke så meget juleaften, hvis de får en juleaften?. De bliver helt sikkert glade for det de får, og smilet får øjnene til at skinne mindst lige så meget som juletræet. Men så slutter juleferien, og pludselig er virkeligheden tilbage. De lige børn der leger bedst, barnet der er udenfor, fordi han ikke fik de samme gaver, eller nogen gaver? Der er det ikke kun juleaften de var udenfor, nu er den ene aftens leg taget med, og blevet til en leg der igen skiller os ad, og får nogen til at føle sig udenfor…
Det skærer i mit hjerte at tænke på, at vi i vores land har forældre der ikke kan give deres børn en juleaften.
Jeg syntes ikke legen er god, når der er så mange der er udenfor. Sociale arv, misbrug, selvforskyldt, arbejdsløshed, ja vi kan finde mange årsager. Men i bund og grund så kunne det være os selv, og vores børn, hvis ikke vores forældre, havde fået os med ind i legen.
Stod vi alle foran hinanden, så ville flertallet lege den gode leg. Vi ville også opdage hvor lidt der skulle til, for at alle var med i legen den ene dag. Hvor lidt vi skal give af os selv, hvor lidt vi skal give af alt det vi har, for at dem der kæmper sig igennem december både i sorg og frustration kan lege med, og deres børn kan smile også når ferien er slut.
Julen er en god leg og den må aldrig stoppe, tænk hvis alle følte sådan!
Jeg fik et chok som barn, da min klasselærer fortalte mig, at julen er den måned med flest selvmord… Jeg havde dengang aldrig set julen som noget dårligt, og lige meget hvor mange bløde pakker jeg fik, så havde jeg aldrig overvejet at selvmord og jul alligevel hang sammen.
Hvis nu vi viser vores børn, at vi hjælper andre, så giver vi dem nogle værdier med som på sigt kan gøre julen til det, som siges så smukt ‘hjerternes fest’.

Der er under en uge til juleaften, skal vi gøre det sammen? Skal vi sammen give smil under juletræet?

Der er en side på facebook der hedder ‘Find din engel’. De næste tre dage samler vi så meget ind vi kan, så de forældre derude uden midlerne, kan købe julegaver til deres børn.

Jeg HÅBER I vil være med, for vi er helt sikkert nok til at kunne gøre en KÆMPE forskel hvis alle giver lidt.

Jeg skriver på ‘Find din engel’s’ væg at dem der har brug for hjælp, de kan skrive en mail. Så håber jeg at der er nok til dem alle?

Det føles allerede godt i maven, at gøre en forskel, og det varmer helt sikkert endnu mere juleaften, når vi ved at vores bidrag kan få små stjerner til at skinne.

I kan overfører til denne konto:

Reg:5501

Konto:0727613544

Eller via Paypal:

Victormikkel@hotmail.com

(Vi har desværre ikke mobilepay)

Jeg faldt over dette indlæg på facebook idag, og der slog det mig, at selvom vi er på den anden side af kloden så kan vi godt gøre en forskel… Ville havde haft skrevet om Koh Lanta og alt det dejlige vi oplever her, men det må blive en anden dag. For lige nu er der noget der er vigtigere, det er de små børn i det danske land.

image

(Jeg har fået lov til at dele hendes tekst her på bloggen)

Alt i en hånd…

image

Som I nok har fået en fornemmelse af, så bruger vi iPad/computer her på rejsen…
Jeg elsker generelt at have iPad med, og jeg aner faktisk ikke hvordan man tog på backpackrejse med børn uden sådan en dengang i gamle dage? Dengang hvor daggamle nyheder blev hentet på papir, dengang hvor man skulle slæbe tons tunge bøger med sig, dengang hvor man ikke anede hvad ens gamle skolekammerater fra 3 klasse lavede på en helt almindelig tirsdag? Dengang hvor nye matematik og danskopgaver kun var noget man fik i skolen, dengang hvor man gik på jagt efter svar, inden Google det nye årtusinders Einstein blev født, dengang hvor duer lavede andet end lort, og rent faktisk kom med vores beskeder til hinanden, dengang hvor man ikke kunne se dem man ringede til, dengang hvor et postkort gav mening, dengang hvor man ikke kunne have rudekuverter, bøger, telefon, skrivemaskine, cd afspiller, film, tv, aviser, leksikon, lektier, regnemaskine, spejl, gps, vækkeur, spil, kalender, og fotoalbum i hånden på en og samme gang…
Det er ret imponerende at det du lige har læst faktisk fylder mindre i vores bagage end undertøj!
Nogen er ikke så vilde med tidens teknologi, og syntes vi mister vores privatliv. Jeg ville slet ikke ønske at det var som i 80-erne hvor man skulle finde en telefonboks, når man skulle ringe på farten, og sidde og få lange nosser hver gang man havde drejet de første 7 cifre af et telefonnummer, og så dreje det sidste forkert.
Jeg er også vild med Google min virtuelle ven der har svaret på alt, det betyder også, at jeg som forældre ikke behøver at kunne svare på alt, jeg skal blot kunne sætningen ’spørg Google’. Jeg har heller ikke et privatlivsproblem med internettet, for jeg er slet ikke så hemmelig. Hvis jeg var sådan en secret girl, så har jeg heldigvis selv retten til at bestemme om jeg vil have en facebookprofil, have billeder af mig selv online, en rejseblog og om jeg vil have hemmeligt nummer i mit hemmelige liv.
image

Når jeg ikke kunne undvære min iPad her på rejsen, så er det fordi jeg ikke er så hemmelig og bruger den til alt ovenstående. Jeg bruger den også til en slags ikke anerkendt meditation. Jeg flygter ind i den, når jeg har brug for ro (også kendt som voksentid). Noglegange så gider jeg ikke snakke med børn, og så nyder jeg at læse nyheder, ligeyldigheder eller hører en god bog på min iPad, imens jeg laver illustrationer til den børnebog jeg er ved at lave.
Det føles heller ikke som om man er så langt væk fra familie og venner hjemmefra, når de ligger mast sammen i min iPad.
Vi har endda vores læge i vores iPad, og vi kan have øjenkontakt med ham under konsultationen! Vi har efterhånden ringet til Video Doktor (Aleris Hamlet) en del gange her på rejsen, senest i går da faktisk tre af os lå inde med store betændte skavanker, vi havde taget med os fra Laos. Det er mega smart, og det er virkelig lækkert at vi ikke skal ud og støve en læge op i lokalsamfundet, hvergang vi har noget der ser underligt ud.
Vi har endnu ikke sendt et ægte postkort hjem til Danmark, det er simpelthen en alt for stor udfordring. Der er ikke nogen tyr i mig, for jeg ser faktisk slet ikke de røde postkasser nogle steder? ( mikkel siger, at tyren er farveblind, det googler jeg lige ) Men når jeg ikke sender postkort, så får jeg så får jeg til gengæld skrevet blog online..
image

En af vores yndlings app’s som jeg virkelig kan anbefale på sådan en rejse her, det er vores app fra Storytel. Vi har adgang til et hav af alle de bedste børne og voksenbøger. Vi hører dem når vi rejser afsted på de lange ture, drengene hører go’nat historie, og vi skyggehygger med historier. Jeg har endda fået lavet en aftale med storytel om, at jeg må forkæle en af jer læsere med en hel gratis måned med storytel. I skal bare gå ind på min profil på instagram HER  så kan i deltage der 🙂
Ja, der er de gamle dage, og så er der de nye dage… Jeg elsker de nye dage, så vi har alt i vores hånd her på rejsen. Vi bestemmer nemlig selv, om vi vil slukke for den, eller om vi vil være med… Jeg kan godt lide at være med, for var jeg ikke med, så ville jeg have psykopat krampe i min hånd lige nu af at skrive postkort til jer alle…

Ps. Tyren er farveblind 😉

I kan læse mere om storytel HER

Older posts