Alt i en hånd…

Som I nok har fået en fornemmelse af, så bruger vi iPad/computer her på rejsen…
Jeg elsker generelt at have iPad med, og jeg aner faktisk ikke hvordan man tog på backpackrejse med børn uden sådan en dengang i gamle dage? Dengang hvor daggamle nyheder blev hentet på papir, dengang hvor man skulle slæbe tons tunge bøger med sig, dengang hvor man ikke anede hvad ens gamle skolekammerater fra 3 klasse lavede på en helt almindelig tirsdag? Dengang hvor nye matematik og danskopgaver kun var noget man fik i skolen, dengang hvor man gik på jagt efter svar, inden Google det nye årtusinders Einstein blev født, dengang hvor duer lavede andet end lort, og rent faktisk kom med vores beskeder til hinanden, dengang hvor man ikke kunne se dem man ringede til, dengang hvor et postkort gav mening, dengang hvor man ikke kunne have rudekuverter, bøger, telefon, skrivemaskine, cd afspiller, film, tv, aviser, leksikon, lektier, regnemaskine, spejl, gps, vækkeur, spil, kalender, og fotoalbum i hånden på en og samme gang…
Det er ret imponerende at det du lige har læst faktisk fylder mindre i vores bagage end undertøj!
Nogen er ikke så vilde med tidens teknologi, og syntes vi mister vores privatliv. Jeg ville slet ikke ønske at det var som i 80-erne hvor man skulle finde en telefonboks, når man skulle ringe på farten, og sidde og få lange nosser hver gang man havde drejet de første 7 cifre af et telefonnummer, og så dreje det sidste forkert.
Jeg er også vild med Google min virtuelle ven der har svaret på alt, det betyder også, at jeg som forældre ikke behøver at kunne svare på alt, jeg skal blot kunne sætningen ‘spørg Google’. Jeg har heller ikke et privatlivsproblem med internettet, for jeg er slet ikke så hemmelig. Hvis jeg var sådan en secret girl, så har jeg heldigvis selv retten til at bestemme om jeg vil have en facebookprofil, have billeder af mig selv online, en rejseblog og om jeg vil have hemmeligt nummer i mit hemmelige liv.

Når jeg ikke kunne undvære min iPad her på rejsen, så er det fordi jeg ikke er så hemmelig og bruger den til alt ovenstående. Jeg bruger den også til en slags ikke anerkendt meditation. Jeg flygter ind i den, når jeg har brug for ro (også kendt som voksentid). Noglegange så gider jeg ikke snakke med børn, og så nyder jeg at læse nyheder, ligeyldigheder eller hører en god bog på min iPad, imens jeg laver illustrationer til den børnebog jeg er ved at lave.
Det føles heller ikke som om man er så langt væk fra familie og venner hjemmefra, når de ligger mast sammen i min iPad.
Vi har endda vores læge i vores iPad, og vi kan have øjenkontakt med ham under konsultationen! Vi har efterhånden ringet til Video Doktor (Aleris Hamlet) en del gange her på rejsen, senest i går da faktisk tre af os lå inde med store betændte skavanker, vi havde taget med os fra Laos. Det er mega smart, og det er virkelig lækkert at vi ikke skal ud og støve en læge op i lokalsamfundet, hvergang vi har noget der ser underligt ud.
Vi har endnu ikke sendt et ægte postkort hjem til Danmark, det er simpelthen en alt for stor udfordring. Der er ikke nogen tyr i mig, for jeg ser faktisk slet ikke de røde postkasser nogle steder? ( mikkel siger, at tyren er farveblind, det googler jeg lige ) Men når jeg ikke sender postkort, så får jeg så får jeg til gengæld skrevet blog online..

En af vores yndlings app’s som jeg virkelig kan anbefale på sådan en rejse her, det er vores app fra Storytel. Vi har adgang til et hav af alle de bedste børne og voksenbøger. Vi hører dem når vi rejser afsted på de lange ture, drengene hører go’nat historie, og vi skyggehygger med historier. Jeg har endda fået lavet en aftale med storytel om, at jeg må forkæle en af jer læsere med en hel gratis måned med storytel. I skal bare gå ind på min profil på instagram HER  så kan i deltage der 🙂
Ja, der er de gamle dage, og så er der de nye dage… Jeg elsker de nye dage, så vi har alt i vores hånd her på rejsen. Vi bestemmer nemlig selv, om vi vil slukke for den, eller om vi vil være med… Jeg kan godt lide at være med, for var jeg ikke med, så ville jeg have psykopat krampe i min hånd lige nu af at skrive postkort til jer alle…

Ps. Tyren er farveblind 😉

I kan læse mere om storytel HER