Når sjov bliver til sorg

Skal vi ikke gøre noget godt sammen? Julen er en leg, hvor vi alle en enkel dag om året leger den samme leg. Juletræ, julegaver, julemand og julemad. Det er en leg vi igennem årene har gjort til en tradition. Når der leges bedst, så er der desværre altid nogen der ikke kan lege med. Dem der står på sidelinjen, og ville ønske de kunne grine og smile med.
Hvis vi alle rakte en hånd ud, så kunne alle også være med. Men sådan er verden desværre ikke. Vi lukker vores øjne, vi lukker vores døre, og leger vores egen leg, selvom vi ved, at der så tæt på som hos naboen, kan sidde en familie der ikke kan lege med.
Inderst inde, vil vi alle jo hinanden det godt, vi liker de få opslag på de sociale medier hvor nogen andre har taget initiativ, til at være der for andre. Vi tænker på hvor synd det er for de forældre, der ikke kan købe gaver til deres børn, ikke kan dække et julebord, ikke kan lege den leg som børnenes kammerater leger.
Lige børn leger bedst, eller gør de? Hvad nu hvis vi voksne opdager, at vores forskelligheder er vores styrke. At vi kan få lov til at give et stykke lykke væk… Kan man give lykke væk?
Ja du kan, du kan give tryghed, du kan give smil, tage folk indenfor istedet for at holde dem udenfor, du kan give dem følelsen af, at vi er her for hinanden, for hvem skulle vi ellers være her for?
Sneen falder, vi lukker vores døre, vi kan ikke se og høre dem der græder…. Men de er der og det ved vi…
De børn der får mest juleaften, det er dem der får mest hver dag. De børn der ikke er vant til at blive forkælet med nyt legetøj,  de får ikke så meget juleaften, hvis de får en juleaften?. De bliver helt sikkert glade for det de får, og smilet får øjnene til at skinne mindst lige så meget som juletræet. Men så slutter juleferien, og pludselig er virkeligheden tilbage. De lige børn der leger bedst, barnet der er udenfor, fordi han ikke fik de samme gaver, eller nogen gaver? Der er det ikke kun juleaften de var udenfor, nu er den ene aftens leg taget med, og blevet til en leg der igen skiller os ad, og får nogen til at føle sig udenfor…
Det skærer i mit hjerte at tænke på, at vi i vores land har forældre der ikke kan give deres børn en juleaften.
Jeg syntes ikke legen er god, når der er så mange der er udenfor. Sociale arv, misbrug, selvforskyldt, arbejdsløshed, ja vi kan finde mange årsager. Men i bund og grund så kunne det være os selv, og vores børn, hvis ikke vores forældre, havde fået os med ind i legen.
Stod vi alle foran hinanden, så ville flertallet lege den gode leg. Vi ville også opdage hvor lidt der skulle til, for at alle var med i legen den ene dag. Hvor lidt vi skal give af os selv, hvor lidt vi skal give af alt det vi har, for at dem der kæmper sig igennem december både i sorg og frustration kan lege med, og deres børn kan smile også når ferien er slut.
Julen er en god leg og den må aldrig stoppe, tænk hvis alle følte sådan!
Jeg fik et chok som barn, da min klasselærer fortalte mig, at julen er den måned med flest selvmord… Jeg havde dengang aldrig set julen som noget dårligt, og lige meget hvor mange bløde pakker jeg fik, så havde jeg aldrig overvejet at selvmord og jul alligevel hang sammen.
Hvis nu vi viser vores børn, at vi hjælper andre, så giver vi dem nogle værdier med som på sigt kan gøre julen til det, som siges så smukt ‘hjerternes fest’.

Der er under en uge til juleaften, skal vi gøre det sammen? Skal vi sammen give smil under juletræet?

Der er en side på facebook der hedder ‘Find din engel’. De næste tre dage samler vi så meget ind vi kan, så de forældre derude uden midlerne, kan købe julegaver til deres børn.

Jeg HÅBER I vil være med, for vi er helt sikkert nok til at kunne gøre en KÆMPE forskel hvis alle giver lidt.

Jeg skriver på ‘Find din engel’s’ væg at dem der har brug for hjælp, de kan skrive en mail. Så håber jeg at der er nok til dem alle?

Det føles allerede godt i maven, at gøre en forskel, og det varmer helt sikkert endnu mere juleaften, når vi ved at vores bidrag kan få små stjerner til at skinne.

I kan overfører til denne konto:

Reg:5501

Konto:0727613544

Eller via Paypal:

Victormikkel@hotmail.com

(Vi har desværre ikke mobilepay)

Jeg faldt over dette indlæg på facebook idag, og der slog det mig, at selvom vi er på den anden side af kloden så kan vi godt gøre en forskel… Ville havde haft skrevet om Koh Lanta og alt det dejlige vi oplever her, men det må blive en anden dag. For lige nu er der noget der er vigtigere, det er de små børn i det danske land.

(Jeg har fået lov til at dele hendes tekst her på bloggen)