Laaaang vej part#2

Rejse med børn – I skal bare tro på drømmen…

image

Jeg bliver tit, faktisk meget tit spurgt hvordan vi kan rejse med fire børn?
Det er faktisk meget nemt, for det handler kun om en ting, nemlig troen på, at det vi gør, er det rigtige for os. Så her vil jeg dele lidt om mine tanker hvad det angår…

Hvad nu hvis jeg fortæller, at børn er de letteste rejsemakkere der findes.
Du har chancen for at rejse med positive små væsener der ikke stiller store krav, og I kan som voksne alene tage alle beslutninger. I skal ikke diskutere med nogen, for jeres små rejsemakkere, de ved, at det er jer forældre der bestemmer.
Du får også rejsemakkere der tager imod verden med et smil, og ser udfordringer som oplevelser.
For hvad er en udfordring egentligt? Er det en stopklods, eller er det bare en ny vej ledsaget af kreativ løsningsorinteret tankegang? Det er op til dig…

Udfordringerne, det kan være forældres største bump på vejen, når de rejser med børn.
Enten kender du det fra dig selv, ellers kender du det sikkert fra bekendte der har børn.
De tager sorgerne på forskud. Bekymringen om barnet kan klare flyveturen? Bekymringen om det er et børnevenligt sted I ankommer til? Bekymringen om barnet nu også får sovet ordentligt på rejsen, så man ikke ender med, at have et overgearet og overtræt barn? Jeg kunne blive ved med at komme med eksempler, for desværre er småbørnsforældres bekymringer næsten en liste uden ende. Vi er i en tid, hvor vi tror kontrol er lig med sikkerhed.

Ser vi mod udfordringerne, så kan vi næsten være sikrer på, at vi styrer lige imod dem, og vi får svært ved at komme uden om dem. Ubevidst har vi vores fokus på de negative tanker. De negative tanker, de påvirker vores handling. De påvirker vores evne til at se, og finde løsninger i den givne situation. De påvirker vores handlinger og reaktioner fra det øjeblik, vi lader de negative tanker styre.

Hvis du allerede inden afgang, bekymrer dig, om de folk der skal sidde ved siden af jer i flyet, så har du lagt din lykke i andres hænder. Du har måske allerede gjort dig tanker om, at de vil finde dit barns larm irriterende. Det har du, selvom du endnu ikke ved, om dit barn vil larme, og selvom du endnu ikke ved, om personerne ved siden af, vil finde det irriterende?
Hvis du på en lang flyvetur, både skal kunne være der for dit barn, for dig selv og for alle dem omkring dig, så får du travlt. Måske sidder det par ved siden af, og mindes med et smil, dengang de selv rejste med børn. Eller måske sidder de, og ærgrer sig over, at de ikke havde dit mod, så de kunne vise deres børn verden. Du ser måske ikke deres små smil, de sender til dig, fordi du er i den forudfattede mening, at de syntes, at jeres barn er til gene i flyet. Måske ser du, det lille smil de sender, men du opfatter det som arrogant, fordi du har dine tanker i et negativt tankemønster. Du kan ikke ændre på andre, så om de finder dit barn irriterede eller ej, så kan du ikke ændre på det. Du kan ændre på din opfattelse af andre, og du kan vælge at tænke positivt, og dermed frembringe en mere positiv stemning. Havde du derimod tænkt, at folk sikkert har forståelse af at børn også skal flyve, og at de færreste børn kan sættes på lydløs, så havde du nok set smilet og måske endda kvitteret tilbage med et smil. Det smil havde måske udløst en dialog, og pludselig ved du faktisk, at det par ved siden af, de savner dengang deres børn var små, og de rejste med dem. Du slapper nu mere af når der er klynk og ynk fra stumpen, og du har meget mere overskud til at fastholde de positive tanker, og dermed større evne til at finde løsninger når der er bump.

Børn er noget af det mest simple, og de mest simple mennesker at omgås. Det er de mennesker der ikke dømmer dig og andre, for andet end det du er. De bekymrer sig kun om det de har lært at bekymre sig om, og de kan alt, og de tør alt det, som de ser er sjovt og spændende.
Der er ikke nogle børn der ikke kan flyve i 12 timer, medmindre der selvfølgelig træder særlige behov ind. Men der er forældre der ikke kan flyve med børn i 12 timer.
Hvorfor kan de så ikke det? Det er de negative tanker der tager styringen. Frygten for at barnet ikke kan sidde stille, frygten for at barnet græder og er til gene for andre, og frygten for at barnet slet ikke kan falde i søvn i det fly osv… Den stress der bygges op inden flyveturen, de skræk senarier der har været på nethinden, de tanker, de er med i håndbagagen.
Det lille barn træder ind i flyet, og er bare spændt på denne nye oplevelse. Der hvor alle skræk senarier kan blive en selvopfyldende profeti, det er når barnet så mærker forældrenes stress. Der skal ikke meget til at mærke mor og fars usikkerhed. De stresser når de snakker, de stresser når de prøver at finde en løsning på de små problemer der kan være inden flyet overhovedet er lettet. Pludselig begynder barnet at reagere på mor og fars stress, og mor og far tolker det nok som “hvad sagde jeg, det her bliver ikke nemt”. Det blev en selvopfyldende profeti.
Når tankemønstret er der, så er der lang vej til positive løsninger. Tanker kører rundt, og frygten for hvordan de næste 11 timer i flyet nu bliver, fylder nu mere end løsningen på det lille problem.
Det lille problem havde måske været løst bare med et grin, eller ved at distrahere barnet med noget andet som var sjovt eller spændende. Men det er svært når man har styring lige mod det negative.
Måske kan barnet ikke rigtig falde i søvn i flyet. Mor og far er skudt hjem i ludo igen, for nu stresser de igen. Barnet bliver mødt af både mor og far med en masse muligheder. “Vil du sove her”, “så læg dig hos far”, “nej okay vil du hellere ligge hos mor?”, ” åh du har heller ikke meget plads skat”….. Barnet bliver nu mere og mere overtræt, og går fra pylret til hysterisk. Barnet får valg, barnet skal træffe en beslutning!
Vi alle ved, hvor svært det er at træffe en beslutning når vi er rigtig trætte. Det gælder også børn, og især børn.
Hvis nu mor og far havde sagt selvsikkert, med positive tanker mod en løsning ‘du er træt nu skat, det er her du skal sove og sådan bliver det’. Så havde barnet måske stadig brokket sig lidt? Men mor og far havde vist, at det er her vi sover, vi skal ikke kravle rundt fra den ene til den anden, til vi er ved at gå omkuld af træthed. Barnet vil måske larme lidt tid, men der er noget meget overbevisende over forældre der står ved deres beslutning, og barnet vil finde ro langt hurtigere.
Det er ligesom forældre der skal lære sit barn, at sove i sin egen seng. Hvis forældrene er usikre på deres egen beslutning, så ender det med, at de efter en halv times brok inde fra den nye seng tager barnet tilbage til de “trygge omgivelser”. Så bekræfter forældrene barnet i, at det nye sted heller ikke var godt, og nu henter vi dig tilbage “i sikkerhed”. Dagen efter når forældrene så vil prøve igen, så tager det endnu længere tid ‘For hvornår henter I mig igen fra den her forfærdelige ensomme seng’ tænker barnet?
Det handler om at tænke positivt, at gå mod de ønskede mål i troen på, at det er det rigtige I gør. Ja, du vil ikke sove i din seng, men nu lærer jeg dig, at det er et godt sted. For hvem skulle ellers lære barnet det?
I sidste ende vil de være dig taknemmelige, for der kommer et tidspunkt i et hvert menneskes liv, hvor det er en anelse akavet, at ligge hos mor og far i smørhullet.
Jeg bliver lige så tit spurgt ” kan du anbefale et børnevenligt sted?”.
Hvad er et børnevenligt sted spørger jeg så? Vi har nu rejst rundt i 10 måneder i Asien, og vi har endnu ikke sat vores fødder et sted, hvor vi tænkte ‘det er ikke noget for børn’.
Det skulle måske mere hedde er der et ‘forældrevenligt sted?’. Det må være et sted hvor børnene ikke så nemt drukner, de behøver ikke skulle belemres med, at skulle bruge deres fantasi, så der må også godt være legepladser. Restauranter med børnemenu, for forældrene har måske konkluderet, at nyt mad højst sandsynligt ikke noget for stumpen. For lige at hænge ved den sidste, så kan de negative tanker hurtigt tage over der. Bare sætningen ‘vil du prøve at smage det her stump?’, eller ‘jeg ved ikke om du kan lide det stump, men du får lige lidt sovs til, så kan du smage det’. I kan godt høre hvor jeg vil hen ikk? Det der det går lige i barnet, og pludselig går det op for stumpen at han/hun faktisk, måske, og næsten helt sikkert ikke kan lide den der nye sovs mor var så usikker på. Ja mor kan vel umuligt selv lide den mad, nu når hun tvivlede på barnets lyst til den?.
Den negative tankegang bliver overført til barnet, og chancen for at barnet føler mere tvang end lyst til at smage sovsen er ret stor.
Det skal bare serveres med et lydløst smil, og gider barnet ikke smage, så er det et valg barnet selv har taget. Så kan man jo med sikkerhed i stemmen sige, hvis du ikke spiser din mad, så er der ikke dessert, for her spiser vi, og eller, smager det der bliver serveret. Vi vil jo gerne have børn der tør at smage både på mad og på livet ikk…
Børn er udstyret med den mest misundelsesværdige fantasi, det er alle forældre desværre ikke. Tager du dit barn med på en øde ø, så vil legen ingen ende tage. For hvor meget legetøj vi end putter i vores børns liv, så er verden den bedste legeplads. Rejser er fantastiske til at udnytte barnets fantasi. Foran jer har I strande, sand, tomme kokosnødder, træer der kan klatres i, vand med fisk og krabber der kan fanges. Kan børnene ikke se det skønne i det, så er det helt sikkert sund læring langt væk fra computer og legekasser.
Hotel med swimmingpool er nemt, og særligt når der er legetøj i. De fleste børn vil dog helt sikkert kunne finde på flere lege på en strand hvor muligheder og kreativitet er uden ende.
Den perfekte ferie er langt fra swimmingpool og dyre retter på en restaurant.
Hvad med at rejse for det halve budget. Lade ungerne bruge deres fantasi på stranden, og spise i de skønne gadekøkkener I møder på jeres aftengåtur. I kan tage maden med ned på stranden, og ungerne kan lege i sandet, imens I sidder og hygger jer med at spise færdig. Om jer er der ro, og I skal ikke bekymre jer om, at barnet skal sidde stille på en restaurant og spise. I får tid sammen, og barnet for lov til at bevæge sig rundt på verdens bedste legeplads, nemlig verden.
Det handler om at tænke positivt, det handler om at se løsninger frem for forhindringer, og så handler det om lysten til det man gør.
Hvis du siger til dig selv ‘det kan jeg ikke’, så kan du helt sikkert ikke.
Du har styringen, over de valg du selv tager, og du har også selv ansvaret for, at nå dine mål.
Selvom det af og til godt kan føles som om det er omgivelserne der er imod en, så er det den måde du vælger at anskue tingene på, der er imod dig eller med dig. Der findes altid en løsning, spørgsmålet er om du kan se den? Spørgsmålet er om du tror på dig selv? Spørgsmålet er om du tror på det du gør?
Folk med selvsamme arbejdsopgaver på en arbejdsplads, de kan reagere vidt forskelligt. En går ned med stress, og en anden udvikler sig og bliver stærkere. Det hele handler om hvordan den enkeltes tankemønster er, og om personen på forhånd føler projektet uoverskueligt, og lader de negative og opgivende tanker styre. Det ansvar du har overfor dig selv, for at blive et stærkere og mere positivt menneske med mod, det ansvar har du også overfor dine børn. For det du tror på, det tror de også på.
Hvis du tror på dig selv, så præstere du bedre, det samme gælder for dit barn.
Tro kan flytte bjerge, og tro er endda så stærk en del af mennesket, at den ligefrem er den største årsag til krige i verden.
Hvad end vi kaster os ud i her i livet, så er det vores tanker der fører os til målet. Det er troen på at vi kan, det er vores evne til at overbevise os selv, og dem omkring os.
Det er vores evne til at finde løsninger, selv når det hele virker mest umuligt.
I kan som forældre rejse kloden rundt uden legetøj, hvis I selv tror på det! For med jer, har I et lille menneske, som I viser verden.
Der er ingen opskrift på hvordan livet skal være. De normer vi følger i Danmark som børnefamilier, de er ingen opskrift på et lykkeligt liv. Kommer du om på de anden side af kloden, så ser livet som børnefamilie helt anderledes ud. Vi følger de fodspor, vi selv er vokset op med, vi følger den udvikling vi er i, og kun nogle gange tør folk at gå en anden vej. Du kan gå så langt du vil, og I kan som børnefamilie rejse, se og opleve alt det I vil.
I skal bare tro på det, så skal jeres vilje nok få jer derhen. For med troen er løsningerne, børnene der suger jeres glæde og eventyrlyst til sig, og når I gør det I drømmer om, så skaber I troen på jer selv og et positivt tankemønster.

Vi møder ikke udfordringer her på vores rejse, men vi møder nye, ukendte og spændende situationer der kræver at vi tænker ud af boksen og finder en løsning.
Der findes ikke eventyr uden bump på vejen, og et rigtig eventyr det handler ikke om slutningen, men om alt vi møder på vores vej…

Hav en dejlig rejse, nyd jeres eventyr, og husk at I selv skaber det I ser og oplever…

Hvis I stadig føler jer usikre, så tag til Koh Lanta, det er helt sikkert det mest forældrevenlige sted, om ikke andet en fuldstændig fantastisk ø fyldt med ro, skønhed og hyggelig stemning…

   

8 kommentarer

  • Sabine

    Hej Tina og co!
    Først – tusind tak fordi i deler jeres fantastiske oplevelser!
    Og sikke et godt indlæg du har skrevet – du har så evigt ret… I det meste i hvert fald.. For jeg sidder med en følelse af at være lidt personligt ramt, da (jeg synes) du får det til at lyde som stress er noget man selv er herre over.. Det er hverken kritik eller lig med at jeg ikke stadig vil følge med herinde, blot en lille bemærkning 🙂

    Rigtig glædelig jul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Rosendahl

      Tak… Nej det ved jeg godt man ikke er… Det jeg tænker på, det er de små hverdags situationer der kan klares nemmere, hvis der tænkes mere positivt. Det er ikke stress som sygdom jeg tænker på. Der hvor tæppet er trukket helt væk under en, for der er dog mange flere brikker der skal falde på plads, end kun ens tankegang. Stress kan være ganske alvorligt, og selv de små stress situationer påvirker en. Det er dem, de små situationer vi kan nå at gribe i farten og tage kontrol over 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Rosendahl

      Og glædelig jul til dig også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabine

      Okay 🙂 det er jeg så til gengæld helt enig i!

      Igen – hvor er det dejligt at følge med i jeres eventyr – måden du skriver på er så beskrivende og man kan næsten forestille sig det hvis man lukker øjnene! Jeg ser frem til mange flere indlæg 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Det er simpelthen så inspirerede læsning. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Skønt indlæg og hvor er jeg enig i dine tanker omkring at rejse med børn! Vi har også altid bare gjort det, taget hensyn til andre mennesker selvfølgelig, men i bund og grund haft en tro på at det sagtens kan lade sig gøre at rejse med børn. Vi rejste meget før vi fik barn, og havde ikke lyst til at opgive det, og heller ikke lyst til charterferier med all-inclusive (ikke noget ondt om det, det er bare ikke vores måde at rejse på). Og vi er faktisk i højere grad blevet overrasket over, hvor mange steder børn rent faktisk er velkomne, end det modsatte! Fortsat god tur og glædelig jul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Godt skrevet og jeg vil læse det igen inden rejsen fra Sydkorea til DK på fredag. Det eneste minus ved at rejse er tidsforskellen, som kan slå både børn som voksne ud. Men hvad gør man ikke, når det er et år siden man sidst har været hjemme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Godt indlæg, vi flyver selv en del med børn på nu 3 og 4 år og heldigvis har jeg en mand der er meget afslappet og god til vores meget aktive, ikke sovende datter på de lange ture og jeg lærer selv for hver flyvetur vi tager 🙂
    Om to dage venter endnu en flyvning fra Sydkorea til DK, og jeg håber den er bedre end sidst, jeg vil i hvert fald huske ovenstående indlæg, og håbe vi ikke får samme kommentar som sidst: “måske skulle i nøjes med en tur i sommerhus, når børnene ikke er ældre!” sagt på den knap så pæne måde. Det skal man så ikke sige til en træt mor, der virkelig synes hun havde gjort sit bedste!
    Men denne gang bliver helt sikkert bedre, uden tvivl!

    Glædelig jul til Jer, og hvis i rammer Sydkorea på Jeres rejse må du endelig give lyd 🙂

    Xx

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laaaang vej part#2