Man kan ikke få det hele…

Der findes ingen eventyr uden trolde, hekse, ondskab, savn, frygt, og mørke der tager dagens lys. Da jeg var barn, syntes jeg, at det var ærgerligt, at det altid skulle skrives i historien. For historien var jo så smuk uden. Så blev jeg voksen, og jeg opdagede, at der hverken i bøgerne eller i virkeligheden findes eventyr der ikke både rummer godt og ondt, trist og sjovt, kærlighed og savn. For sådan er virkeligheden, og hvert et eventyr vi læser er mere virkeligt end vi tror, når vi er børn er virkeligheden bare klædt i andre figurere.

Denne dag gjorde alt eventyr ondt, denne dag der glemte jeg næsten, at livet er et eventyr vi selv skriver. Pludselig var smil og glæde erstattet af gråd og savn.
Min familie skulle hjem, og selvom jeg havde nydt hvert sekund, og selvom vi ikke havde spildt et eneste, så var de alligevel som revet væk. Hvert sekund, hvert minut og hver en time var gået for stærkt… Bare jeg dog lige kunne få lov til at spole tiden tilbage, bare vi ikke stod der omringet af bagage der konstant mindede mig om, at om få minutter var hele dette eventyr med dem bare et minde. Hver gang vi får, så må vi også give slip. Det føles et øjeblik så uretfærdigt. For lykken findes jo kun et øjeblik, lige nu, eller om lidt.. Tænker vi fremad, tænker vi tilbage, så vil savn, sorg og frygt også være en del af vores historie. I de dage de har været her, der har lykken været lige i nuet, kun få øjeblikke har tanker fløjet fremad, og jeg har tænkt på det øjeblik lige nu, hvor vi skulle sige farvel.
Det er det her der gør mest ondt ved at rejse, det er savnet til nogle af de mennesker der gør nuet til lykke.
Kunne jeg bare kramme min søster lidt længere inden hun skulle køre væk, kunne vi få en aften til. Kunne jeg få lov til at mærke min brors trygge kram, og grine lidt mere med ham inden han skulle rejse, kunne jeg få lov til at mærke min mors glæde og kram bare nogle dage endnu… Børnene står og græder, og de suger de sidste kram til sig, Mikkel kæmper med tårerne for selvom savn gør så ondt, så fortæller den samtidig en historie om kærlighed.
Lige så lykkelige vi har været her sammen, lige så ondt gør det da de kører væk…
Jeg ved det bliver mørkt efter den smukkeste dag, og i mørket må vi huske alt det smukke vi så. Men der er nætter der føles længere, og heldigvis ved vi, at altid solen altid kommer frem igen.
I morgen begynder et nyt eventyr, vi skriver det selv, og tænker jeg tilbage, så vil jeg tænke på de smukkeste, de sjoveste, de kærligste og bedste minder, men jeg vil også mærke savnet, for hvad end vi oplever, så kan vi aldrig få det hele… Sådan er livet, sådan er eventyr og sådan er virkeligheden…

,

Tak for to fantastiske uger min dejlige familie

Smykkerne havde drengene købt for deres egne penge, og de havde fundet de smukkeste gaver til alle.