Numsen bar... Det går ikke...

Bryster, mænd og opbevaring…

Her er så smukt, og her er faktisk nogen af de smukkeste strande vi har set på hele rejsen. Sandet glimter som var der krystaller i, havet er helt gennemsigtigt og landskabet er lige til et postkort.
Oven i alt den lækkerhed vi ser omkring os her på Patong Beach, er der så kastet en bombe af sexhungrende turister. Vi snakker kvinder på stranden der uden at være nøgne kan give os et helt klart billede af hvor meget de barbere af, for de dækker ikke mere… Jeg anede faktisk slet ikke, at der fandtes så små bikinier, og lige så små bikinier som pigerne har på, lige så store øjne får et par af ungerne, når de spotter hunkønnet kun iklædt frimærker. Som golfbolde under opvarmning flyver der simpelthen bryster rundt over alt… Uden at vide noget om den russiske bikinimode, så kan jeg med ret stor overbevisning sige, at den russiske bikini mode i år er minimalisme.
Menneskekroppen findes i virkelig mange afstøbninger, og er du i tvivl om hvor mange, så kom til Patong. Menneske kroppen er jo egentligt ret spændende, for vi må virkelig være en af de få racer sammen med hunden selvfølgelig, der alligevel kan se så forskellige ud… Bryster findes i mindst lige så mange afskygninger… Man bliver endda helt hypnotiseret når en ældre (som i meget gammel) dame kommer løbende ned af stranden med bryster så store og lange som en hel bagers dej lager til en hel dag. Der kunne blive til mindst ti franskbrød, og de 5 meter franskbrøds dej får så ellers lov til at lufte sig i rask løb, alt imens hun løber med et kork surfbræt under armen… Ja, for nu er det sgu ferie…
Jeg elsker at se på mennesker, og finder faktisk stranden ret underholdende, for den her strand tiltrækker alle typer. Og ja alle typer, også dem du slet ikke vidste fandtes i virkeligheden..
De russiske kvinder de flasher bryster, og de holder sig ikke tilbage når der skal solcreme på. Det er der underholdningen kommer i bedste form. For rundt om sidder de arme familiefædre der kæmper for at ligne nogen der ikke kigger på damerne (når konen kigger).
Når der så går mænd forbi damerne, så kan jeg med sikkerhed sige om de er 60 +. For hvad er det egentligt der sker med mænd når de har rundet de 60? De kan ikke kigge diskret mere! Det er som om deres nakke sidder fast, så de må vende hele kroppen samme vej. Alt den stivelse de har mistet et sted, den har simpelthen sat langs rygraden og stråler helt ned i benene. Helt åbenlyst står de der og glor, som børn når de spotter et fedt sandsæt hos et andet barn, og har ikke lært, at det ikke er pænt at stirre. De kan heller ikke gå imens de kigger, deres multitaske evne er simpelthen forældet, ihvertfald når det angår noget de ellers kun ser på nettet, eller i de krøllede magasiner.
Når de er under 60 år, åså har de en anden teknik, de går bare langsomt, og så drejer de hovedet så mange gange som det er muligt inden for en radius af 200 meter. De ved stadig, at det er pænest at være diskret, og den er jo så 50/50 om de bliver opdaget i deres kiggeri, hvis de drejer hovedet hele tiden.

Så er der folks opbevaring af værdier på strandene her… Hvad sker der for, at folk her bader med de små vandtætte pengekatte? Vi er i et land hvor ens scooter IKKE slukker, selvom man tager nøglen ud, og alligevel så bruger folk hele 5 kr på en lille vandtæt pengekat og tror den holder! Jeg gad godt vide hvor mange ipads, pengesedler og pas der går til spilder hvert år, når folk i alt tillid til teksten “made in Thailand” helt ubekymret stopper alt i og hopper i vandet!!! Fuldvoksne mænd kommer jo næstmest grædende op af vandet, når det går op for dem, at man ikke bare kan købe noget vandtæt til 5 kr der holder hvad det lover!

For at finde en pædagogisk vinkel, så er det jo nok egentligt meget sundt for drengene at se hvordan menneske kroppen egentligt ser ud uden filter. Det virker faktisk som om de syntes det er en spændende del af verden, for op til flere gange går de i stå med deres sandsæt, eller står mundlamme indtil den krabbe de havde fanget ser snittet til at bide dem lige i hånden (lidt a la 60+)
Rumle har stadig ikke helt styr på det der med han og hun, så han råber bare så hele stranden kan høre det ‘Øj han har da meget store bryster’…

Jeps… Vi keder os ikke, og det gør dem omkring os helt sikkert heller ikke ‘thi fnis’

image

Det er ikke krabber de kigger efter 😉

2 kommentarer

  • Marie

    Efter at have fulgt din blog igennem længere tid, følte jeg en lyst til at efterlade en kommentar. Uden selv at have børn og stadig uklar på, om jeg nogensinde bliver klar til moderrollen, vil jeg skamrose dig for at have Danmarks absolut bedste, mest vedkommende og ikke mindst velskrevne blog – fyldt med nærvær, FED humor og fantastisk storytelling om dig og din smukke families meget misundelsesvækkende rejse. Du formår at få én til at føle, at man er med jer hele vejen. Og man sidder efterladt med både store smil og tårer i øjnene. For mig fremstår du som verdens mest overskudsagtige, sjove og mest omsorgsfulde mor, der har en unik evne til at se verden gennem dine børns øjne og udleve hver dag som var det et eventyr..Hatten af for din blog, som jeg håber (og tror) bliver til en bog en dag:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Rosendahl

      Wow sikke nogle smukke ord at læse… Jeg sidde her helt rørt… Tak…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Numsen bar... Det går ikke...