Victor min Victor

‘No no sorryyyyy all booked’

a6

I ren lykkerus over min hyggedag med Victor, sprang jeg i tid… for jeg har jo slet ikke skrevet om da vi kom her til Patong! Det kommer så nu, jeg fik bare ikke taget billeder, så i stedet for, får I skønne billeder her fra Patong strand…. Tra da da da…..
Vi hoppede af bussen lige her i Patong, og så stod vi der i kogende hede med vores bagage på et fortov. ‘Hmm hvad gør vi nu?’ Der var nemlig ikke nogle ledige boliger på nettet til bare lidt okay priser, for det er peak højsæson, og det betyder, at Thailand er blevet invaderet af turister. Der er faktisk så mange turister, at vi slet ikke kan genkende vores ellers så vante omgivelser her i Asien, for vi plejer at være nærmest de eneste med lyst hår, foruden de få backpackere vi møder undervejs, og det ligner altså lidt at Lalandia for en stund flytter til Thailand. Det er faktisk lidt irriterende, nogle gange vil man bare gerne have sandkassen for sig selv ikk… Så i den forbindelse der kan jeg anbefale Tyrkiet, så vi kan have Thailand for os selv. Tyrkiet er jo også tættere på Danmark… Hmm hvordan mon man skriver det på russisk, for det er nok der jeg skal starte med at sprede budskabet, da det klart er Rusland der har opdaget den perle phuket er. Турция является хорошее средство
Turtsiya yavlyayetsya khorosheye sredstvo. Sådan… Lidt russisk kan man altid (Google sig til). Der står (tror jeg?) ‘Tyrkiet er et godt feriested’

a1

Vil man opleve Thailand når det er smukkest så kom uden for højsæson, for det ændrer unægteligt billedet når det vrimler med blege mennesker i bermudashorts, pengekat om halsen, andres børn på stranden, og man kan finde et billigt og godt hotel på 0,5…
Nå men hvor kom jeg fra?…

a3

Jo så stod vi der uden hotel, men fordi vi ved, at det altid lykkedes at finde noget selvom nettet siger nej, så var det bare at komme igang.
Vi gik ind på et hotel, og fik dem til at passe på vores bagage.. Ikke nok med, at de gerne ville passe på vores bagage, så havde receptionisten også et foreslag til hvor vi kunne finde en god men billig bolig. Vi traskede derhen, og fandt så ud af at alt også var booket der. Faktisk virkede det et kort øjeblik som om hele Patong var booked!! Så faldt vi i snak med en sød hotelejer, og hun kunne godt se, at det var svært at finde noget. Så hun tilbød os at vi kunne få hendes gamle kontor hvis det gik helt galt, for der var både køkken og badeværelse. Ja, så kunne vi endda få lov til at bruge hele det store luksus hotels pool område også.., Det var sgu da sødt… Det var faktisk så sødt, og ideen var alligevel så dårligt, at vi takkede nej…

a4

Vi lejede et par scootere af hende og kørte afsted videre på boligjagt. ‘No no sorryyyyy all booked’ ‘Åhh no sorryyyy no room’ ‘No can not give you room’…. Æv altså…. Endelig lykkedes det os efter lang tid at finde et hotel, men det var ret peberet, så det skulle kun være for en nat. Det var så til gengæld også ret lækkert, da den slags tit hænger sammen.

a5

Da vi havde fået alt bagagen over på vores hotel kørte vi afsted igen, så vi ikke ville stå helt hjemløse igen næste dag. Vi kørte over de smukkeste bjerge og et sted mellem Patong og Karon Beach der skulle vores held lige vise sig at være. Vi holder ind midt på en bakketop, og der var en australier der havde et ledigt værelse. Det var ikke kun et værelse der har aircondition, varmt vand og sengeplads til os alle, der var også en terrasse der er dobbelt så stor som værelset med plads til både leg, spisebord og vi kan selv lave mad (man bliver pænt træt af thaimad i perioder). Udsigten ligger lige ud til en have fyldt med palmer og egern der hopper rundt i palmerne og bider kokosnødder løs. Der løber fem katte rundt, og den ene kat har fire små og meget nuttede kattekillinger. Da han er ved at sætte stedet til salg, og går rundt og maler så fik vi hele 3 uger her med leje af to scootere for kun 60 kr om dagen. Det er faktisk for godt til at være sandt…
Så var der da lige lagt i ovnen til ren hygge i vores nye hjem og med scootere, så hele Phuket kan blive udforsket fra vores nye base også kaldet et hjem… Hvor heldig kan man lige være?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Victor min Victor