Tøsetricks for en sleepover

Det der med at blive forladt det er ikke noget man kommer i tigerdyrs-stemning af! Ej, man kommer sådan lidt mere i æseldyrs-stemning, hvor halen skvatter af hele tiden!
Vi var sådan ret ret æseldyrs agtige, lige da familien rejste hjem. (hvis nogen sidder helt lost, og tænker hvad for en tiger og hvem er ham æsel? så vil jeg gerne henvise til Peterplys).
Vi stod også sådan lidt hjemløse på Koh Lanta, for vi havde kun booket vores bungalow til den 5 januar, hvor familien skulle rejse hjem. Der havde det været super godt hvis vi også lige havde overvejet, hvad vi skulle den 5 januar efter klokken 12, når vi skulle tjekke ud? Men det havde vi altså ikke, for vi var bare lige der hvor man trives bedst, som er i nuet, lige indtil nuet blev lidt for rodet, fordi vi ikke havde tænkt fremad… Vores udfordring lå i, at vi først kunne komme til Phuket næste dag.
Næste udfordring lå i, at dem der har resortet Asylum, ikke har sindsyg meget overskud til børn. Hvis vi holder os i peterplys genren, så er de Ninka. Det er først når de har røget deres formiddagesjoint, at de bliver sådan lidt mere overskudsagtige. De var mega steneren, det ene øjeblik var alt okaaaaay på sådan en chill agtigt måde, og det andet øjeblik spurgte de, om børnene ikke godt kunne falde nede på stranden, hvis de skulle falde! Alle med børn ved jo, at sådan noget med at falde det er jo ret nemt at planlægge så det kun sker på stranden! Der var bare ikke overskud til, at et barn skvatter…. Da vi nu havde alle fire børn igen, for de havde jo sovet to og to af gangen hos mormor og moster, så syntes de nok ikke at en dobbelt op på unger ville spille super godt med, at vi ville have en ekstra overnatning? (Hmm… Shit)
Da vi var ret sikre på, at de ville sige nej, så tog jeg et sikkert kort frem (cry baby cry…) . Vi satte os ned på deres restaurent for at spise, og jeg var jo pænt nedtryk efter at have vinket farvel til familien, så de tårer der lå på lur kunne jo godt bruges fornuftigt. Med våde øjne får jeg bestilt maden, og hun spørger, om vi havde fået sagt farvel til familien? Der greb jeg chancen, og jeg lod mine tårer løbe, imens jeg mumlede, at nu manglede vi også et sted at sove i nat, vores sidste nat her på øen, og alt det lige midt i savnet til vores familie (hulk)… Kan vi bo her en nat til, med kun fire børn????? Snøøøøøøft….
Hun havde helt sikkert fået sin middagsjoint, og jeg havde timet det perfekt, for hun maste mig ind til hendes spinkle krop, og sagde på sådan en save the World agtig måde ‘yes, dont be sad… You can stay here as long as you want’… (Jeg tror ikke på, at hun mente det hele)
Victor sad helt imponeret ‘det virkede mor’, og jeg var i sandhed en helt… Jeg måtte dog lige fortælle ham og hans brødre om, at de skal være særligt opmærksomme på den slags tøsetricks, når de får sådan nogle tøser en dag….

Med natten sikret så drog vi på et lille marked, hvor vi endnu en gang på en mega hyggelig måde stødte ind i den sødeste familie som vi har lært at kende fra Instagram, de stjal nemlig straks vores hjerter, da de havde taget dansk slik med til Koh Lanta. Sikke nogle værdier vi lærer vores børn… Hjertet kan købes for slik, og resten kan man tude sig til… Ej det er en virkelig skøn familie, også selvom de ikke havde taget slik med, tror jeg, for det var ret godt slik!… Siden de leverede det værdifulde slik på stranden, der har vi rendt ind i hinanden noget der minder om hveranden dag, det har virkelig været hyggeligt. Vi render jo ikke sådan normalt ind i folk vi sådan lige står og snakker med, og slet ikke folk der kommer med rent spiseligt guld.

</a

Efter frokost kørte vi en lang tur hele vejen rundt om øen på vores scootere, og vi mindes en sidste gang alle de fantastiske oplevelser, den ø har været rammen om. For Koh Lanta har bare hele pakken, og er man mere til Bob Marley hygge end tekno, så er det det helt rigtige sted at nyde en solnedgang til synet af de smukkeste lanterner i de smukkeste omgivelser…

 

Du kan stadig være med i konkurrencen om en rejse til 12.000 kr, bare klik dig ind på linket HER