En slags hjemløs....

Det går nok….

Igen vågende vi og skulle på jagt efter et hjem! Nu begyndte det så småt at være lige belastende nok, at stå op til samme projekt hver dag…!!! Faktisk var vi slet ikke oplagte til at lede mere, for vi ville jo gerne bare udforske øen (Langkawi). Vi ledte med samme energi, som når alt er rodet i vores kuffert og man skal finde en lille ting der gør sig usynlig midt i tøj eksplosionen. Sådan en opgivende energi, hvor man bare lige løfter én ting og derefter siger ‘jeg har ledt og ledt, er der nogen der vil hjælpe?’. Vi alle lod som om, at vi gik op i det, da vi kørte afsted. Men vi var bare mega ligeglade med at holde inde ved nogle hoteller eller bungalow’.
Så fandt vi pludselig en bunke med skræller. Spændende skræller. De skræller, dem har vi mødt i Laos, Cambodia og Vietnam men aldrig i Thailand. Nu kørte vi her i Malaysia, og kunne se på de skræller der lå i en stor bunke, at der måtte være en der lavede sukkerørs Shake meget tæt på. De smager som en drøm. De smager som alt det man har lyst til når det er meget varmt.
Så sad vi pludselig der i skyggen og nød en kold Shake.

a

Problemet ved at køre rundt så smukke steder, det er, at man jo ikke bare kan køre forbi de steder, hvor man burde sætte sine fodspor. Heller ikke selvom man burde lave noget andet!
Vi gjorde selfølgelig som vi burde, og stoppede op for at sætte vores fodspor og nyde udsigten.
Vi kunne kigge rundt på nogle af de 99 øer om os, se på både der sejlede afsted, og nød det syn som de lokale fiskere står op til hver morgen.

a2

Ungerne gik straks igang med at lege. Der var en stor trækasse med blå presenning på. Den var en tank, og så var de ellers militærmænd der var på en eller anden mission? De er gode til at alle får lov til at bestemme i deres lege, og selv Rumle får endda lov til at være ordfører. Syntes de Rumles ide er for underlig eller upassende i legen, så skal han bare kigge på dem med nuttede øjne, og så overgiver de alle sig, og finder plads til en elefant i krigen.
Det gør kun rejsen nemmere, at vi har mange børn. For ligemeget hvor vi er, så er det med deres fantasi en fed legeplads. De har altid legekammerater i hinanden, og leger de ikke allesammen sammen, så deler de sig alt efter alder. Anton og Rumle de syntes begge, at alle de mærkelige lege vi andre ikke forstår, og som Victor og Emil er vokset fra, er vildt sjove. Rumle suger alt Anton gør til sig, og Anton kan om nogen få Rumle til at grine, så han næsten får ondt i maven. Victor og Emil er vokset fra, at kravle rundt og grine af underlige lyde men alligevel finder de sammen på lege der kan vare i flere timer, hvor de får plads til dem alle. Det er faktisk en kunst at kunne det, og jeg er sikker på, at de med den evne kan rumme mange forskellige mennesker og behov på en kommende arbejdsplads en dag. Vi sælger vores ideer til børnene når vi rejser rundt, og det samme gør de, når de leger. I stedet for at blive sure og irriteret på hinanden, så går de igang med at sælge deres ide til legen, og en god sælger kan jo sælge sand i Sahara.

a3

Vi glemte alt om vores kedelige projekt, og Mikkel kørte hen efter frokost. Så satte vi os under et stort træ, bare nød udsigten, hinanden, og at vi er i en verden hvor vi ikke behøver stresse rundt.

a4

For det hele løser sig jo altid. Da klokken blev mange kørte vi tilbage til byen, og ikke langt fra hvor vi boede, faktisk kun adskildt af en mark med køer, stoppede vi lige op. Vi havde været derinde den første dag, men der var alt booket. Nu var der ledigt, og efter en halv time kunne vi rykke ind i vores nye hytte. Der var endda pool, og endnu mere hyggeligt, til den halve pris. Ja, så var det godt vi satte vores fodspor der hvor vi havde lyst, og bare nød dagen, for alt løser sig jo altid når man finder overskud til at se de usynlige ting i kufferten.

P1018384

3 kommentarer

  • Lærke B. Nielsen

    Jeg er vild med at høre om alle jeres spændene oplevelser rundt i Asien! Selvom jeg lige er begyndt er jeg allerede næsten lidt besat af at læse både her på bloggen og på instagram. Jeg syntes virkelig hvis du nu får tid at du skulle skrive det hele om til en bog! Den bog ville jeg købe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke Busch Nielsen

    Jeg er vild med at høre om alle jeres spændenee oplevelser rundt i Asien! Selvom jeg lige er begyndt at læse er jeg allerede nærmest helt besat af både at følge med her på bloggen men også på instagram. Jeg syntes virkelig hvis du nu får tid at du skulle skrive det hele om til en bog! Den bog ville jeg købe!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Rosendahl

      Jeg er faktisk igang med at skrive en bog nu 🙂 Så fedt du skriver det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En slags hjemløs....