Helt op til skyerne...

En historie i virkeligheden…

P1018501

En af de mest fantastiske ting ved at rejse, er de forskellige kulturer vi møder på vores vej.
Det kan gang på gang overraske mig, at vi bare skal krydse en grænse til fods, og så ser verden helt anderledes ud.
Der er ikke to Asiatiske lande der har været ens, og der er ikke nogle steder i samme land der er ens. Imellem disse billeder af en smuk ø ved navn Langkawi, der vil jeg fortælle en historie.

a3

Langkawi har sin egen historie, og spørger vi de lokale, så får vi nogle spændende historier.
Øen er toldfri, og det betyder, at man kan handle i taxfree shop her. Resten af øen er dog meget dyrere end vi ellers har oplevet i Malaysia.
Vi talte med en lokal dame, der fortalte os en historie om hvorfor øen er toldfri.
For 72 år siden boede der en gift kvinde her på øen. Hun blev beskyldt for, at hun havde været sin ægtemand utro med en anden mand.
Der var ingen beviser for kvindes utroskab, og selvom hun benægtede, så troede ingen på kvinden. Hun havde forrådt sin ægtemand, så skulle hun straffes!
Hun blev bundet op, og der blev mast et kosteskaft igennem hendes mund og ned igennem hendes mave. Så tog de endnu et til kosteskaft, og førte igennem hendes skede og op igennem hendes krop.

a

Inden de tog livet af kvinden på denne makabre måde, der tiggede og bad hun for sit liv. Hun holdt fast i sin uskyld, og inden hun døde råbte hun, at hun som uskyldig kvinde kastede en forbandelse over Langkawi i 70 år.
Da kvinden var straffet til døde, fandt de ud af, at hun talte sandt. Kvinden havde aldrig været sin ægtemand utro. Folkene på øen blev bange, for nu var forbandelsen en reel trussel.
Ingen turde bo på øen, og folk flygtede i frygt.
For at få øen til at være et lukrativt sted at bo igen, valgte staten at gøre øen toldfri.
Det var samtidig billigt at bygge bolig og hoteller. I 1986 besluttede premiere ministeren Mahathir Mohamed at gøre øen til en ø for turister, og det er ham der har stået for opførslen af de fleste bygninger på øen.

a1

Øen ligger smukt omgivet af 105 andre øer, og foruden historier om pirater der huserede i havene her, så gemmer Langkawi også på en histore om overtro og virkelighed.
Øen er et bevis på, at vi mennesker til trods vores intelligens bliver drevet af noget der er stærkere end os, og det er frygt og tro. Vi er født som de stærkeste, og vi er vores egen største svaghed.

a2

Det sætter alting i perspektiv, at et paradis kan blive forladt af en forbandelse. For os er det en historie, for andre er det virkelighed, og netop den opfattelse af virkeligheden kan vi ikke ændre på, for ingen ser verden ens, og hvad kan vi så bruge den viden til? Vi kan bruge den som et billede på hvilken magt religion, tro og leveveje har på os mennesker. For hver en religion vil for nogen være en historie, og for andre vil den være virkelighed.

P1018517

Det er troen der driver os, og det er frygten for hvad livet vil byde os, hvis vi ikke længere tror. Den linje var også en histore for nogen, men for andre er netop det, deres virkelighed.
Bag hver en tro og bag hvert et menneske, er der en spændende historie. Det er den største oplevelse for os ved at rejse rundt, og nu kender i også denne historie der både vækkede frygt og får en til at reflektere over tro.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helt op til skyerne...