Anholdt med fire børn...!!!

Her har I historien om splittet…

P1019994
Ja, der er sket store ting her på rejsen. Faktisk så store ting, at familien er delt i to på hver sin side af kloden lige nu. Henholdsvis Valby og Thailand. Jeg må vist hellere fortælle historien fra starten. Så læn jer tilbage, nu begynder historien.

Det hele startede med, at Mikkel virkede underlig! Men jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi kunnet forestille mig, at han ville falde for en thaidame på VORES rejse…

Ej det er pis, nu kommer den rigtige historie!

a4

Når man gør som os, og bare rejser helt spontant ud i verden uden at planlægge noget som helst, ja så skal man altså være lige så spontan og kreativ når det kommer til hjemrejsen til Danmark. For den har vi jo heller ikke planlagt. Vi har faktisk slet ikke planlagt noget, og det har været, og er noget, af det fedeste ved turen. Der er derfor lige et par brikker eller tyve, der skal falde på plads ved sådan en hjemtur. Den største brik er en lejlighed. De hænger altså ikke på træerne i København, og jeg var da ved at blive kvalt i mine ris, da jeg så, hvad de tager for lejligheder i Valby!! Arg det’ også gas, jeg spiser ikke ris!

Jeg syntes faktisk, at vores tidligere hus i Valby var ret dyrt, men efter at jeg har set, hvad en 3-værelses lejlighed koster, så er det jo næsten dumt ikke at købe en villa. Men det kan vi ikke lige nu, så vi må vente lidt med villa og vovse. Så vi håber stadig, at nogen af jer kender nogen, som kender nogen, som I engang gik i klasse med og som kendte en, der nu står og skal fremleje sin lejlighed i Valby ud i et års tid (umøbleret) Anyone????

Nå, men nu til sagen. En aften sad vi og snakkede om, at det ville være smart hvis Mikkel tog hjem inden os andre og fik styr på alt i forhold til nyt hjem. Så kunne han også genoptage sit arbejde, gøre klar med skole til børnene og alle de der mange brikker der skal samles rigtigt. Samtidig kunne det være lækkert, at komme hjem til en fuldtidløn, da vi helt sikkert små-besvimer lidt, når vi for første gang står i Føtex og regner prisen ud i baht. Jeg ved bare, at jeg kommer til at gå grædende ud af butikken, første gang jeg handler i Danmark, med en følelse af, at være blevet godt og grundigt snydt.

Ideen om, at Mikkel skulle hjem, lød faktisk så god, at vi kun funderede over den en enkelt aften. Men så skulle han altså tage et par børn med, for jeg ville ikke turde at stå alene hernede med fire børn. Når vi rejser rundt sammen med fire børn, så er kræver det teamwork. Vi skal jo trods alt holde styr på dem, når vi er ved strande, på store markedspladser, og generelt bare bevæger os rundt på stejle klipper og igennem jungler. Vi var heller ikke i tvivl om, at det skulle være de to store Victor og Emil, og af flere årsager. For det første ringede jeg først til min mor og spurgte om hun ville have to børn og Mikkel boende til maj måned, og der virkede det trods alt nemmest at præsentere idéen med de to store, der ikke som sådan skal ‘passes’. (Min mor jublede heldigvis❤). Derudover har Victor og Emil her den sidste måneds tid, savnet deres venner meget, og de ville gerne i skole igen. Rumle har først børnehaveplads fra 1. juli, og Anton stortrives her i leg med Rumle. Så den beslutning var egentligt nem nok. Det sværeste ved den beslutning, det var mit savn til dem. Men nu er jeg jo mor, og det betyder, at det ikke handler om mig. Det handler om, hvad der er bedst for børnene, og det bedste var uden tvivl, at Mikkel tog hjem, for at gøre klar til et almindeligt liv igen, og at vores børn har det godt.

Allerede tre dage efter sad Mikkel, Victor og Emil i et fly på vej hjem til Danmark. Det er nogenlunde lige så skørt, som da vi helt spontant planlagde at rejse afsted. En ting er helt sikkert, man kan aldrig regne med os. Men vi ved også, at når vi bare gør det der føles rigtigt, så kan vi gøre lige hvad vi har lyst til, og det lykkedes altid det hele når vi tror på det.

Så status er nu, at jeg er i Hua Hin med Anton og Rumle. Vi råhygger, fræser rundt på scooter og oplever nye ting.

Derhjemme er Mikkel, Victor og Emil hos mormor. De råhygger også, og i morgen starter drengene i skole igen. De har endda fået plads i deres gamle klasser (mega jubel). Så det var godt, at vi ikke brugte hele rejsen på at bekymre os om, om de kunne komme tilbage i deres klasser igen.

Så alt i alt går det faktisk rigtig godt her, også selvom der er savn og store ændringer.

For mit vedkommende er der rent personligt også sket en kæmpe udvikling. For wow, hvor er det anderledes at skulle stå med ansvaret selv her på den anden side af kloden med to små drenge. Jeg bliver sgu’ lidt stolt af mig selv hver dag, over alt det, jeg ikke vidste jeg kunne eller turde selv. Anton er også virkelig vokset med opgaven, for det er jo også et helt nyt ansvar for ham pludselig at være den store dreng i huset. Nu kan han ikke længere helt uopdaget sidde og pille tæer imens Victor og Emil ordner alt. Rumles dovenskab forsvinder heller ikke længere i mængden, og jeg har nu opdaget, at Rumle faktisk også godt kan rydde op, gå selv og endda selv tage bukser på. De der små nuttede arme, de virker faktisk. Så mon ikke der kommer to små drenge hjem, der har haft godt af, at være de to store drenge, for en kort periode?

Hilsen herfra og på forhånd tak for, at I gider skaffe os en lejlighed 😉

a

a1

a2

a3

P1019905

Billederne er fra Koh Lipe…

   

6 kommentarer

  • Miaamalie

    Jeg er vild med din humor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej med jer!
    Tak for en hyggelig blog! Vil du fortælle lidt mere om de praktiske forhold ved jeres rejse? Det lyder som om at Mikkel har holdt orlov? Har du job at vende tilbage til? Har I kunne arbejde under jeres ferie ift økonomi? Har I rejst for jeres opsparing?
    Har lige været en måned i Thailand med familien – og nu vil jeg have mere!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    tak for en skøn blog.

    Hvordan er det pludselig at være halv familie efter så intenst et år?

    Er det stadig lige så fedt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Du er den sejeste i hele verden, jeg har fulgt med længe og er dybt misundelig på jeres mod og måde at være forældre på 🙂 stort knus og hyg dig med de “små”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hen Tina du havde en alene dag med Viktor nåde de andre drenge os det eller var det kun Viktor
    PS. Mega fod blog spændene at følge med i jeg skal selv til USA 6 måneder med mine to børn og mand om 3 måneder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan Elise Kristensen

    Følger jer på IG og har først fået læst det her nu. Synes det er MEGA sejt, at du selv har fortsat turen med de små og er glad for at læse om årsagen hertil :-). Tager hatten af for, at I udlever jeres drøm og GØR det, i stedet for som alle andre – kun tænker på det. Fortsat rigtig god rejse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anholdt med fire børn...!!!