‘On the road’ til Hua Hin

Endelig kunne vi sætte kursen mod Thailand igen. Helt præcist Hua Hin. Vi var sådan set ret langt væk fra Hua Hin, men vi har en svaghed for nattoget (læs jeg har flyskræk), så selvom det er mange timer og mange kilometer, så er det altid en oplevelse i sig selv at, rejse med nattog. Det er selvfølgelig også oplevelse, at flyve, men på en mere skrækslagne måde.

a

Vi tog en taxa til grænsen, det var nemlig så smart, at vi kunne tage toget derfra hele vejen til Hua Hin. Der var lukket da vi kom, så vi kunne ikke købe billetter endnu, men måtte vente i to timer. Dem spiste vi os igennem og ungerne legede på stationen.

a1

Det kan, hvis man er lidt ligeglad med, at ens børn larmer i en bygning med meget akustik faktisk godt være en meget god legeplads. Der kan man godt som forældre lige slå “jeg er ligeglad med at de larmer” knappen til. Der er nemlig en fordel i Asien, det er, at når man har fire meget lyshåret børn, så syntes asiaterne, at de er søde, når de larmer.
Endelig åbnede de for billetsalget. ‘Yes’ tænkte vi, lige indtil damen bag skranken fortalte os, at vi ikke kunne komme med toget. Det var da godt, at vi ikke havde travlt, nu når vi havde ventet i to timer på at købe billetter.
Hmm… Så måtte vi da bare tage den til fods over grænsen. Det lyder hårdt, men det var sådan cirka ikke så hårdt, for togstationen lå lige ved grænsen. Rumle gik kold i klapvognen, og vi traskede i varmen igennem paskontrollen, og så stod vi der i det smilende land igen. Hvor de endda gav os koldt vand, mens de roede ungerne i deres lyse hår.

a2

Politiet ved grænsen viste os, hvor vi tog bussen til nærmeste togstation, så vi satte os der i varmen og ventede. Det var faktisk ret godt, at vi ikke havde travlt, for der ventede vi også forgæves.
Da vi havde siddet der i hunderede år, så begyndte vi at tænke i andre alternativer og hoppede ind i en taxa (minivan) der stoppede. Det er ikke tidsfornemmelse man har mest af her, men det var da sådan lidt mørkt da vi endelig stod på en togstation i Had Yai IGEN.
Det var ikke helt vores lod at komme afsted den dag, for der var ikke flere billetter tilbage til Hua Hin.
Tja så måtte vi jo overnatte… Vi kunne heller ikke købe billetter til dagen efter, så vi var sikret at komme med der, da de kun solgte dem på selve dagen. Så der var ikke andet for end at komme tilbage dagen efter.

a3

Vi gik på hotel jagt ned af gaden og fandt ret hurtigt et hotel, hvor vi kunne klaske os ned, komme i bad og hygge. Der var udsigt ud over byen, så alt aftenlivet kunne vi følge med i fra vinduet.

P1010447

Man kan ikke altid regne med de planer man laver her, men det fede er, at man heller aldrig skal nå noget, så om man er en dag forsinket eller ej, det betyder ikke noget. Så får vi bare oplevet noget mere der hvor vi havner. Det er så sjældent i ens liv, at man er så fri. Der hvor man ikke aner om det er onsdag eller søndag? Om klokken er 12 eller 17? Man kan bare give slip, og nyde alle de oplevelser det fører med sig. Når man bare nyder det, og alligevel ikke aner hvad klokken er, så gør det heller ikke noget at man ikke kommer toget.

a4

Efter en hyggelig aften og en hyggelig formiddag kunne vi hoppe på toget den lange tur mod Hua Hin. Den var dog lidt længere end vi havde læst os frem til, for damen bag skranken sagde at vi var der næste dag klokken 12.

a5

P1010479

Det er altid så hyggeligt med de togture. Gadesælgere kommer igennem vognene hver gang toget stopper. De har alverdens madretter med. Det er dog de færreste retter der frister os.
Dørene står åben i toget og nogengange går jeg ud og sætter mig ved døråbningen og bare ser landet suse forbi. Det er så smukt, og man ser så meget landskab og lokalt liv. De syn vil for evigt sidde på min nethinde. Når jeg sidder der, så føler jeg mig som det heldigste menneske i verden, der er afsted på det mest spændende eventyr.

Børnene kigger ud af vinduerne, de leger og der bliver bedt aftenbøn på sæderne bag os.

a6

Mikkel og jeg sover altid på skift, når vi rejser med nattog. Så da jeg havde taget min vagt, så var det Mikkels tur. Ved fem tiden om natten ville han lige have lidt kaffe da toget stoppede. Så han stak hovedet ud for at tjekke om der skulle være en kaffe sælger da toget stoppede.
Det var der ikke! Men der stod Hua Hin på perronen. Det var der vi skulle være næste dag?
Børnene og jeg sov som sten og vores ting lå som en lille eksplosion om os, da Mikkel på meget få sekunder skulle få liv i os alle. Vi skulle hurtigt samle alt vores bagage og hoppe ud.
Havde det ikke været for de mænd der tidligere havde bedt aftenbøn i toget, ja så havde vi ikke nået af. De sprang op fra deres søvn og bar alt vores bagage ud på perronen, og samlede de små dimsedutter op, som vi havde tabt under sæderne.

a7

P1010536

(Jeg fik ikke taget nat-billeder, så nu kræver det fantasi 😉 Rumle sov stadig og blev klasket ned i sin klapvogn, og vi andre stod helt desorienteret med halvåbne øjne og spottede ud over den smukke station.
Jamen så kunne det da være dejligt lige at finde et sted at sove i den hebpåpå så klokken 5 om morgenen traskede vi afsted… (Fortsættelse følger)

image

Brug for at rejse?

Som mange af jer sikkert ved, så opdatere jeg dagligt på min Instagram profil verden_som_legeplads med billeder fra vores hverdag.

Lige nu kan I mere end at se billeder. Ved at følge min instagram kan I vinde 10.000 kr til at rejse for HER

10.000 kr til at rejse for – wiiiiii…. ✈️ Konkurrencen går ud på, at I skal tage et billede der viser, hvor meget I har brug for en ferie med en ven, kæreste eller familie. 🌴Med hashtagget #BrugForFerie og husk at tagge @verden_som_legeplads ☀️ For at kunne deltage i konkurrencen skal I følge @ExpediaDK Vinderen vil få direkte besked senest fredag den 29. Maj. 👏

image

Konkurrencen er lavet i samarbejde med www.expedia.dk

Visum på en dag – Ej vel….

P1010396
Vi rejste afsted fra Hat Yai på visa-run til Malaysia. Der troede vi kun, at vi skulle være et par dage. Men nu skal man åbenbart ikke tro på alt hvad man tænker, for de par dage blev hurtigt til over en uge.

På nettet står, at man kan søge om visum og afhente det samme dag. Det syntes vi lød fint, så vi gad ikke rejse så langt ind i landet alle sammen. Vi blev enige om, at det ville være nemmere at slå os ned tæt ved grænsen og lade Mikkel rejste de mange timer videre af sted dagen efter og hente visum, så vi kunne komme tilbage til Thailand hurtigst muligt. Det lød jo mega simpelt, og ordet simpelt er et virkelig dejligt ord i forbindelse med visum!

P1010345

Vi blev sat af 10 km fra grænsen i Malysia. Det var dog lige tæt nok på grænsen, vi befandt os i en lille gemmenkørsels-by. Der lå et par ækle hoteller oven på et par ækle butikker. Vi stod lige og sparkede lidt i gruset ved vejen, i mens vi funderede over, om det ikke var lige stenet nok at bo der. Det var det faktisk. Ind i en taxa igen og videre til næste by. Det var nemlig lidt mere en by og det var der vi havde overnattet nogle måneder tilbage, inden vi tidligere rejste til Langkawi, så vi vidste, at hotellet var dejligt.

P1010394

Da det var en fredag vi ankom, var der udsigt helt til søndag før Mikkel kunne rejse afsted efter visum. Hmm… det var en lidt lang weekend vi havde i sigte, for udenfor var det 44 grader i skyggen, vi var på fastlandet, langt væk fra kysten og i en by uden hoteller med swimmingpools. Byen var en lille lokal by uden turister (elsker byer uden turister). Der lå ikke meget andet end et par butikker og et Night Market. Om dagen fik vi lige okset os igennem varmen ned til de små butikker, hvor vi kunne handle, men det var som at gå i en sauna, og man blev næsten dårlig bare af den korte tur. Vi er ellers ret hardcore hvad angår varme efterhånden, men det her, det var crazy varme. Vi skyndte os tilbage i aircondition, hvor ungerne fik frie tøjler til at lave huler og rutsjebaner af sengemadrasser.

P1010388

Vi fik også set hele serien ‘Badehotellet’ der kørte på DR. Det var bare mega tortur, at se på alt det danske mad der blev serveret i den kulisse!!!

image

Vi manglede en klapvogn til Rumle (igen) så vi fik brugte weekenden i heden med blandt andet at gå på klapvogn-jagt. En slags jagt man skulle tro vi aldrig blev trætte af. Jeg har faktisk ikke tal på hvor mange klapvogne vi har købt det seneste år, men det er helt klart flere end en gennemsnitlig børnefamilie. For at købe en klapvogn skulle man ind til en anden by. En mand fra en af de lokale gadekøkkener tilbød at køre os derind, bare fordi de er så søde i Malaysia. Det var vildt hyggeligt at køre med ham, for de er ret gode til engelsk i Malaysia, så vi fik en masse spændene at vide om landet, byen og befolkningen. Vi var lidt i tvivl, om vi skulle tilbyde ham penge? Da han så fortæller, at han også er politibetjent, så blev vi endnu mere i tvivl. Men vi ville jo heller ikke være sådanne nogle nederen turister der ikke ville give noget for kørsel, så vi spurgte ham, og han ville have lidt betaling, og åndende lettet op da han smilte, sagde ja og præsenterede os for hans familie efterfølgende. Pyhhh!

image

Når solen endelig gik ned, kunne vi bevæge os rundt uden at svede som svin. Vi gik op til Night Market, og det var virkelig hyggeligt (jeg har mistet alle billederne fra Market – hyyyyl) Det var meget anderledes fordi det var lokalt, ingen turister og meget ’malaysisk’. Kødet lå og hang i aftenvarmen hvor det blev solgt, der var frugt i lange baner, og en masse krims-krams. De lokale stoppede op hele tiden og snakkede med os. De var nok lidt forundret over disse lyshårede fremmede. Det sjove var, at her spørger de om ens alder hver gang man taler sammen. Mega underligt. ‘How old are you, and you, and you (gange 6). Det er jo meget normalt at der bliver spurgt ind til børnenes alder, men her stod de meget interesseret hver gang og spurgte til mig og Mikkels alder også. Så spurgte vi også dem, selvom vi egentligt var ret ligeglade med om de var 45 eller 50 år. De snakkede så længe med os af gangen, at man næsten følte, at man var ægte venner efterfølgende. De er virkelig søde og lidt underlige de malaysiere.

Mandag drog Mikkel afsted mod den bus der tidlig morgen skulle køre ham en 6 timers tur til den Thailandske ambassade. Ungerne og jeg blev i aircondition på hotellet og byggede huler og hyggede. Efter nogle timer var Mikkel pludselig tilbage? Han var ikke blevet kørt det rigtige sted hen for at komme til bussen, så det ville være for sent at rejse at rejse afsted igen samme dag.

P1010391

Dagen efter drog Mikkel igen af sted med pas under armen for at få de visum. Drengene og jeg vi byggede da lige huler igen, lavede en hoppe madras og håbede at der ikke boede nogen på værelset under! Vi tog også på Night Market, og nød det malaysiske aftenliv. Sent, meget sent, kom Mikkel tilbage uden visum. Så var man sådan lidt ‘hvad nu?’

De havde lavet reglerne om, så nu kunne man ikke længere få visum samme dag. Det havde de selfølgelig straks skiltet med PÅ ET SKILT PÅ AMBERSSADEN. Nåår ja, det ville jo heller ikke være oplagt lige at ændre det på nettet også. Så bare for, at det skulle være endnu mere besværligt, så havde Thailand en eller anden helligdag dagen efter, så nu når Mikkel var rejst så langt, så ville han ikke engang kunne blive til dagen efter og få det der. Hvis I er forvirrede så er det fordi det er thailandsk visum vi skulle søge i Malaysia, så det er den thailandske ambassade i Malaysia Mikkel var taget til.

Nå, men så skulle vi jo ikke lige have visum nu. Men der skete da også vilde ting i den by vi boede i. Byen lå tæt ved en flod, hvor der boede mange kæmpe varaner. De var gået igang med at spise en stor hund. I mangel på forlystelser og med et mere afslappet syn på hunde efter at have set dem døde og i forrådnelse i vejkanter i over et år, så fandt vi det ret spænende at kigge på. Det var som at være i en zoo når løverne får mad. De stak hovedet helt ind i hunden, og de sloges og kæmpede om kødet. Der sad vi så ved floden og så på naturens barske side.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Endelig var alle helligdage slut, og Mikkel kunne nu hente visum.

P1010397

Så kunne vi begynde den lange rejse mod Hua Hin i Thailand.

image

Den tur skulle i følge planen tage et døgn (som om det holdte…) 😉

P1010399