Helt Unik

Afsted på ferie…

image

Så kom vi afsted på vores lille ferie på vestsjælland. Vi rejste i bedste backpackstil.
Rygsække på ryggen, afsted mod toget uden egentlig at have lavet en transportplan.
Der kørte jeg lige vores Asien-stil videre. For herre Gud man finder vel altid en bus eller noget der kører til sommerhuset.

image

Det var kun mig og drengene for Mikkel skulle arbejde.
Vi hoppede på toget til Kalundborg og ligesom i Asien var det dejligt, at vi bare tog det første tog der passede os, og egentligt ikke anede hvordan og hvornår der gik bus eller noget til sommerhuset fra Kalundborg station. For man kan jo aldrig regne med børn! Det skulle jeg slet ikke stresse over, og vi kunne tømme sko for sand, holde små spise banan-pauser uden at stresse over en tidsplan.
Når vi endelig har fri, så gider jeg ikke presse mine børn ind i et skema. Stresse og nå ting der i teorien ikke har en tidsplan.
Efter en hyggelig togtur, hvor vi alle var meget imponeret over hvor pæne togene er i Danmark. Rumle troede, at vi var videre på vores rejse i Asien, og han talte allerede om, dengang vi boede der, hvor han har et værelse (i Valby).
Vi alle nød at være ‘on the road’ igen, også selvom det er i Danmark.
Det var jo også en ny del af Danmark. Vi var pludselig langt væk fra de travle gader i København. Faktisk var vi så langt væk, at der fandtes buschauffører med overskud.

image

Vi skulle jo finde ud af, hvordan vi skulle komme videre fra Kalundborg station? Der kom ikke kun en men hele fire glade buschauffører hen og assisterede os. De fandt kort frem, grinede, smilede og de vurderede endda, at hvis vi ikke kunne køre hele vejen på vores togbillet, så skulle jeg bare smile til chaufføren. Det er altså en del anderledes end København, hvor man får en bøde på 750 kr hvis man mangler en zone, og et smil hjælper lige så lidt som alle de dårlige undskyldninger jeg ellers er mester i.

Så sad vi der i bussen, og vi sad alle med næsen trykket op af ruden. Ungerne var helt oppe at ringe over markerne. ‘Se de er over det hele, så smukke og op og ned af bakke’. Sådanne nogle så vi ikke i Asien.
Danmark havde aldrig været smukkere, og landskabet blev set på med helt nye øjne.

image

Vi travede fra landevejen, hvor overskuds bussemanden satte os af før busstoppestedet, så vi ikke skulle så langt. (Det er så sødt og hyggeligt – Velkommen til landet)
Så kom vi op til det smukkeste sommerhus, og ja det var det smukkeste. Den udsigt giver mig langvarig skade, for sådan en udsigt vil jeg have ALTID!!! Smukke marker der til sidst førte ud til den smukkeste havudsigt. Huset var helt nyt, lyst med store vinduer der gav os hele den smukke udsigt med. Spabad og dejlige værelser.
Det er godt, at man ikke bare sådan lige kan stjæle huse, for så var det da blevet nakket for længst.
Vi skyndte os at fylde spaen, lave aftensmad, hygge med popcorn og sidde helt forstenet over den smukke udsigt.
‘Så sidder vi her drenge, er det bare livet eller hvad’ 🙂
Vi ser uden tvivl Danmark med helt andre øjne efter vores rejse. Vi ser det samme som før, men nu oplever vi det vi ser på en helt ny måde. Som når man lukker øjnene og spiser et æble som var det første gang. Smager hele smagen, mærker fornemmelsen i munden og lader os glemme, at vi har smagt det før.
Solen gik ned, og palmer er skiftet ud med marker, Dannebrog der svajede stille i vinden og lyden af dansk sommer fra fugle fyldte vores ører, mens vi sad på terrassen.

I morgen blev endnu bedre, men det vidste vi ikke da vi gik i seng. Det er det der er så dejligt ved oplevelser.

Fortsættelse følger…

Lavet i samarbejde med Visitvestsjælland 🙂

 

/ Sponsoreret indlæg

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helt Unik