Billig bungalow, rejse og hotel

Det er jo sommer…

image

Jeg skal selvfølgelig lige vænne mig til at sommeren i Danmark er sådan et vejrkaos! Der bliver snakket op af døre og ned af stolper om den globale opvarming, og alligevel syntes jeg ikke rigtig, at jeg mærker, hvad vi mennesker har udrettet. Men når jeg så mugger over vejret, så bilder jeg mig også ind, at det er årstiderne der er det unikke ved Danmark. Der er jo heller ikke noget der hedder dårligt vejr, der er noget der hedder dårlig påklædning og bla bla bla… Den slags sætninger der gør det uhørt svært at se lækker ud på en regnvejrsdag.

image

Se det blev lidt af en intro, til det der skulle have heddet ‘lørdag i sommerhuset blev det sådan lidt ustadigt vejr!’ = typisk dansk sommervejr.
Meeeen så er det jo godt, at jeg havde tjekket det på forhånd. Vi havde nemlig planlagt så hyggelig og lækker en dag, at hverken regn eller skyer kunne ændre på det.

Dagen startede med et angreb på onkel (min lillebror) som var ankommet sammen med sin kæreste til vores sommmerhus sent fredag aften. Jeg ved ikke om ham onkel går rundt med børnemagneter i lommen, men de flyver hen på ham, de angriber ham fra alle kanter og kigger på ham med julelys i øjnene.

Hen af formiddagen kom moster (min storesøster) også. Hun er skånet for flyvende børn, og er sådan en puttemoster.

image

Vi kørte afsted fra Kalundborg til Skælskør hvor vi skulle på sejlads. Virkelig hyggeligt og dansk. På havnen lå en hyggelig båd og der lød endda toner af jazz fra en nærliggende restaurant. Med Dannebrog på skibet sejlede vi afsted og så den smukke fjord. Båden drives af frivillige, som giver en hyggelig og dejlig stemning om bord. De fortalte også historier ombord, om de steder vi passerede, og røverhistorier fra gamle dage. Det var simpelthen så hyggeligt og en skøn og anderledes måde at opleve Danmark på.
Jeg kan kun anbefale sådan tur hvis I vil opleve Danmark til søs. Der sejles også aftenture med musik, det er jo alt for hyggeligt… Hvis man kan lide vand og musik 😉

image

Efterfølgende gik vi op på en ny restaurant ‘ SPIS LOKALT’ og spiste. Den var ikke tilfældigt valgt. Det er nemlig sådan at den støtter op om lokalområdet.

image

Skælskør er et meget frodigt område af Danmark, og der dyrkes mange grøntsager. De har endda også bryggeriet Harboe. Restauranten køber alle råvare i lokalområdet og drikkelse fra det lokale bryggeri.

image

Resultatet er en vildt hyggelig restaurant med lækre råvare, skøn stemning og mad der smager som drøm.
Der sad vi så i de hyggelige omgivelser og spiste. Så kunne det regne i fred og ro udenfor…

image

 

image

image

Når man har sådanne kort på hånden, så gør det ikke noget, at man ikke altid kan med det danske vejr på ferien.
Solen kiggede frem når den skulle, og da vi næste dag tog vores rygsække på og begav os mod Valby igen, så var det med store smil og sådan en dejlig fornemmelse i maven af at have haft en helt fantastisk ferie på vestsjælland. Verden er jo stor, men det er Danmark også hvis vi vil opleve det hele, og der gemmer sig mange perler derude der kan være rammen om den bedste ferie.

image

   

3 kommentarer

  • Hvor ser det hyggeligt og dansk ud.
    Jeg glæder mig helt til at få ferie.

    Mvh. Sarah
    http://www.pleasurebox.dk – Boxen til parret, der vil forkæle hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Hvor jeg bare elsker at læse dine indlæg og fantastiske billeder 🙂 Jeg bliver i så godt humør af det. Og ja, Danmark er skøn, specielt om sommeren 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie M

    Det er altså sjovt at læse om, at I har været på ferie i mit lokalområde, og så har jeg ikke engang selv prøvet hverken sejlads eller spisested. Det må laves om hurtigst muligt! Tak for tippene.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billig bungalow, rejse og hotel