Det er jo sommer...

Kamera på rejsen

Hvordan har jeg taget de mange billeder på rejsen?

Det er et spørgsmål jeg tit modtager fra folk.

Jeg havde udstyret mig med et godt spejlreflekskamera på rejsen. Men faktisk er langt de fleste billeder taget med mobiltelefon og min iPad. Jeg var faktisk ikke engang deprimeret, da jeg smed mit dyre kamera væk! For det var bare nemmere lige at fiske min mobil op af lommen, og jeg havde også hele tiden min iPad med mig. Kameraet skulle jeg have op af kameratasken, og tit lå den i rygsækken.

Når jeg tager billeder bruger jeg det naturlige lys. Jeg elsker at lege med effekten af, at jeg påvirker billedets udfald så meget, ved at skifte position alt efter lysindfald. Rejser man ned til sol og sommer som vi gjorde, så får man så smukt lys forærende, og dermed behøver man heller ikke alle de funktioner et dyrt kamera har. Alene ved lys, vinkel og fordelen ved den store skærm på fx min iPad, har jeg taget billeder jeg ikke engang tror, at jeg ville kunne fange på mit spejlreflekskamera.

På vores rejse delte jeg mange billeder på Instagram, blog og Facebook. Det gjorde det også meget nemmere når de lå på min telefon eller iPad. Når jeg tog dem med kameraet, skulle jeg først overføre dem til et onlineprogram, og så hente dem ned på min iPad/telefon. Det sparede mig derfor for en masse tid når billederne var taget direkte på iPaden eller telefonen. Det andet blev hurtigt et helaftensprojekt. Jeg fik også nemmere sorteret i dem, fordi jeg altid havde min iPad og telefon på mig. Så jeg skulle ikke som sådan gøre det til et projekt også.

Der er efterhånden så gode kameraer i diverse nye telefoner, og når man rejser rundt, er det rart altid at have internet på sig. Så det er bare nemmere at bruge et kamera man altid har på sig, og som lige kan være i lommen.

Apropos internet, så kan man i Asien købe taletidskort i alle de små telefonbutikker der er på hvert et gadehjørne. Så kan man fx købe så man har 3G en uge, en måned eller hvad man nu skal bruge. Det er oven i købet billigt.

Jeg har lagt en video ind med en lille guide til at tage billeder på mobilen.

Det behøver ikke at være dyrt at rejse, og du har sikkert allerede en mobil inden afgang, så mit råd er: Brug hellere pengene på en fed oplevelse på turen end et dyrt kamera.

Videoen er venligst sponsoret af Telenor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er jo sommer...