Lille sommerferie

image

Pakke, pakke og pakke… Ja vi er jo næsten lige kommet hjem, og næsten lige kommet på plads og nu pakker jeg igen…

Vi er på vej på en lille miniferie i et skønt sommerhus.
Selvom vi er kommet hjem, så skal livet stadig fyldes med spændende oplevelser og vi vil egentlig også gerne vise vores børn, at Danmark også er et dejligt sted, hvor man kan skabe uforglemmelige øjeblikke og opleve en masse der giver et smil på læben.
Jeg har selv en masse skønne barndomsminder fra ferier i Danmark, og det vil jeg også gerne give mine børn.
Min søster og jeg kan stadig grine, så vi får ondt i maven over den sommerferie, da jeg var 8 år, hvor jeg satte mig på et pindsvin og tissede (Av det skal man ikke gøre). Og da vi var gået så langt en ualmindelig varm sommerdag, for at rokke på rokkestenen som åbenbart var ude af drift. Hyggestunder og øjeblikke der gav os smukke minder i det danske.
Der er så meget af verden vi vil vise hvor vores børn, men det er lige så vigtigt for os, at de oplever Danmark og alle de smukke og sjove steder der er at opleve her.

Vi tager ikke så langt, og det er jo ret praktisk når det kun er en miniferie.
Turen går til et lækkert sommerhus i Kalundborg hvor vi skal nyde spa, strand, have, Skælskør 5 tursejlads, Røsnæs naturskole, Gerlev legepark, Trelleborg vikingborg og Birkegårdens haver.

Sommeren er lige begyndt, og denne sommer er vi i fuld gang med at booke op med oplevelser i det danske.

Det er meget anderledes end hvad vi har oplevet det seneste halvandet år, og det gør pludselig Danmark endnu sjovere.

Nu skal jeg bare lige pakke færdig, da jeg er en ‘last minute’ pakker, og så går turen mod en skøn weekend hvor jeg satser på sol og sommer…

Til jer der venter på Asien fortsættelsen, så kan jeg love jer, at der er en masse nyt på bloggen i næste uge 🙂

God weekend…

PS. Jeg laver et blogindlæg om vores weekend i det danske, og indtil da, der kan I følge med på Instagram. Verden_som_legeplads

image

Lavet i samarbejde med visitvestsjælland

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg