De mener det seriøst her i Thailand...

Hvordan er det egentlig at være dig Rumle? Og en masse balloner på en strand i Thailand


Det blev egentligt en sjov dag idag, sådan en dag, hvor vi ingen forventninger havde til dagen, og sådan en dag hvor Anton stiller det spørgsmål til Rumle, vi alle vel har tænkt over, uden helt at tænke over det – hvordan er det egentligt at være dig Rumle? 


Rumle han svarede ikke! Han gloede bare dybt i Antons store brune øjne, og sagde ingenting? 
Så hvordan er det egentlig at være Rumle, når man er to år og rejser rundt i verden? 
Jeg tror faktisk at det er ret cool at være Rumle, for her er der ikke noget der er almindeligt, det betyder at alt han oplever er ualmindeligt spændene. 
Så som idag, for det regnede og det regnede, så gik der lige fem minutter og så pissede det ned. Vejret var for vildt til at gå på eventyr, lyn slog ned og vejene ligger som søer hvor kun thaier og dumdristige turister begiver sig afsted på scooter. Vi kunne heller ikke bade, for i havet er der giftige gobler som ikke er bange for at svømme langs kysten når det er gråvejr. De er 1- 50 mm store, og et møde med dem kan betyde døden øjeblikkeligt. Dem gad vi ikke at møde, og havet så heller ikke så børnevenligt ud, bølger slog om sig til alle sider, så selv en sømand til havs garanteret sidder og småklynker. 
Men så fik vi en ide, ikke bare en ide, men en ide på højt niveau (set med børneøjne) 
Vi købte en milliard vandballoner, så fyldte vi ellers vandballoner op, indtil vores fingre næsten krampede af at binde knuder. 
Vi (Mikkel) slæbte hele rygsækken fyldt med vores vandvåben ned til stranden, og så kunne kampen begynde… 


Vi har ingen ide om hvordan man aktivere piger mellem 2 og 10 år? Men de små drenge, dem har vi tjek på… Når jeg tænker på, hvor tit jeg har siddet og gonket hovedet ind i et gyngestativ af kedsomhed på en legeplads, så tænker jeg, hvorfor fik vi ikke den her ide før? Tænk sig at vi først er rejst nu, det her er jo livet. 


Store skyer hænger over os, bølgerne bruser og stranden står smukt i den thailandske natur. Så løber vi her, på den anden side af kloden og leger med vandballoner verdens smukkeste regnvejrsdag. 


Drengene griner højt, og et par små thaibørn står sødt og kigger på fra en bambushytte. Drengene giver en lille pige et par balloner, og nu smiler hun mindst lige så meget som drengene. 
Det er svært at gøre lykke op, for vi alle er så forskellige mennesker, men her i denne verden, har vi ihvertfald fundet ubeskrivelige lykke. 


Vi har ikke på noget tidspunkt tvivlet på, at man kan rejse på backpack rejse med fire børn, og hvis nogen spørger mig nu, så vil jeg sige, det er det mest fantastiske man kan gøre. Hver dag vi har verden som legeplads, så griner og oplever vi mere end ord kan beskrive. Om otte dage så rejser vi med tog igennem hele Thailand til nye oplevelser, nu skal vi nyde de sidste dage her på regnskovs øen. En af de kommende dage overrasker vi drengene, med at vi skal møde krokodiller, drenge kan nemlig godt lide wildlife, skarpe tænder, og suset af at man eventuelt kunne blive ædt, så mon ikke der bliver jubel og glædesdans… 

Ballonerne begyndte at slippe op, skyerne blev tungere og vi nåede lige at løbe i ly under et bambustag på stranden, inden lyn slog ned, og der lød høj torden over os. Der sad vi og så magi og trylleri ud over verden, at naturen viser os, at den har stærkere kræfter end os. Der løb vand ned af taget, floder af vand oppe fra vejen, løb forbi os mod havet. Drengene løb ind under vandet og jublede, og så sad vi ellers bare der og gumlede noget slik, digtede en regnsang, sådan en “ingenkanhøreos” sang hvor både Mikkel og jeg nød at digte med på den helt overdrevet platte sang med ungerne, imens vi klappede løs. Hvis der nu mod alt forventning var kommet nogen forbi os, så ville jeg være glad for at vi er på den anden side af kloden, ellers ville det være et svært arkward moment. 
Men gosh hvor vi hygger, og det fede ved at være voksen det er, at man stadig kan få lov til at være lidt barn, lidt teenager, meget voksen, og af og til føle sig lidt gammel.
Idag var ihvertfald endnu en fantastisk dag i børnehøjde, og jeg putter den fluks i hjertet, og mindes forevigt vores drenges grin ud over den store strand. 

– Tænk hvis alle gråvejrsdage var fyldt med balloner, og det er de jo, hvis man fylder dem op. 




Af Tina Ørsted Roaendahl


4 kommentarer

  • Det lyder som verdens bedste regnvejrsdag – helt fantastisk!!! ELSKER billederne med vandballonerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne billeder og dejligt at følge med. Og jeg er selv vokset op med at rejse fra jeg var helt lille og ville gerne give mine børn det samme. Det er ikke helt det samme som jer, da vi rykkede hele familien til Nepal pga mit arbejde og skal bo herude i tre år. Men vi bruger også tiden på at rejse rundt i Asien med vores børn (Alma på snart 4 og Olivia på 18 måneder). Den lille kan givetvis ikke huske, at hun kommer fra et meget organiseret land, der hedder DK;-) det er også nogle gange hårdt at bo i et af verdens fattigste lande med små børn, men de oplevelser som vi får sammen er uvurderlige❤️ Kh Ingrid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak Ingrid 🙂 Det lyder helt vildt spændene med Nepal… Wow… Ja, jeg tænker også om Rumle snart kan huske hvordan det er at have alt det vi havde i dk og vi har endda kun været afsted i 4 mdr pt. Tror du at i kan vænne jer til en helt alm dansk hverdag igen, når jeres rejse er slut? Jeg tror det bliver svært for os, for ØJ hvor er verden fantastisk. Så elsker jeg netop at se børnene langt væk fra et organiseret/travlt land 🙂 Hilsen Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak 🙂 Ja, jeg syntes egentligt også de blev ret cool de billeder… Det blev en vildt hyggelig regnvejrsdag, sådan måtte alle regnvejrsdage gerne være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De mener det seriøst her i Thailand...