Fra Koh phangan til Vietnam, en anderledes tre års fødselsdag
Ham der, den lille nuttede dejlige Rumle, han er på en eller anden måde allerede gået hen og blevet tre år! Selv samme dag, skulle turen gå fra koh phangan til Vietnam… Vi vågnede op i vores primitive bungalow på koh phangan, og så vi gik ned til fødselsdagsflag som M&M’s havde medbragt fra Danmark. Vi havde crashet deres luksus hotel de sidste 12 dage, så skulle den sidste dag på øen, og Rumles fødselsdag da også nydes der. Vi spiste lækker morgenmadsbuffet, og vi har altså to børn der sætter pris på god mad. Så da de var færdige med at være imponeret over, at de måtte tage alt det de ville, så gik de ellers bare igang med at spise, som havde vi sultet dem den sidste måned. Anton og Rumle lider stadig af koncentrationsmætning, det vil sige, at der altså ikke er tid til at sidde der og spise for længe, når der også er vigtige sager der skal undersøges under bordet. Det var sidste dag med M&M’s (snøft) Så vi forsøgte os lige med et mosterbillede hun kan have hængende derhjemme, men Rumle syntes, at være pænt ligeglad med hvad moster har på væggen. Det er held, gode lokkemidler, og en tilstrækkelige klovnekunster der får de gode billeder i kassen. Hver en is de spiser, er der et billede bag… 😉 Vi skulle afsted med færgen til Surat Thani, og M&M’s skulle flyve fra Koh Samui. Vi troede vi skulle med samme færge, da nogen af dem sejler forbi Koh Samui på vejen til Surat Thani. Pludselig stopper han sin minivan, og det var traumatisk nok kun M&M’s der skulle stige ud!!! Så skulle vi sige farvel før tid og så pludseligt… Det var meget mere trist end jeg nogensinde havde regnet med, og meget mere sørgeligt end at løbe tør for dansk slik. Vi alle var vildt kede af det, og de kram de var både alt det vi har savnet, alt det vi ville savne, alt det gode vi har oplevet, og de smil vi har delt i de fjorten dage, blev til tåredugget øjne. Nogen gange ville man bare ønske de gode sange kunne spille lidt længere, og at der ikke pludselig blev stille… Vi satte os tilbage i minivan og vinkede sørgeligt efter moster og Mathilde… Så kører han os (I shit you not) ca 100 meter og så sætter os af..!!! Nu havde vi stået der, og lige haft den mest pludselige og sørgelige afsked, og så sætter han os af en spytklat derfra. Det kunne han godt lige have haft sagt, så vi ikke stod der og sagde farvel i stress og jag! Med en time til afgang så skyndte vi os at smide alt bagage op af en palme, og gik straks tilbage til M&M’s for at give de sidste krammer… Vi har ikke så spændene ting i bagagen at nogen gider rende med det, og det der er vigtigt, har vi samlet i en taske. Det gør det lidt nemmere ikke at skulle stresse over flere tasker. Snøftehulk… Vi ses heldigvis igen til jul, så håber jeg bare at vi kan overtale Mathilde til at holde jul i sydensol (hvor end vi er på det tidspunkt?) sammen med os? Det gik først op for Rumle at moster skulle hjem, da de var gået mod færgen, og der sad han på sin fars skulder og græd og kaldte, så hele Thailand kunne høre det, på moster. Victor, Emil og Anton var stille som aldrig før, da vi gik tilbage med tårer ned af kinderne. Vi gik ombord på færgen mod Surat Thani efter at have stegt i varmen på landjorden, nu ventede en laaaang tur igennem Thailand. Sejlturen tog et par timer, og der blev hygget med at nyde den helt fantastiske udsigt og Rumle fandt lynhurtigt en legekammerat på egen alder. Lige så snart han spotter en på samme alder, så går han hen og leger med dem. Det er sjovt at følge hans interesse for jævnaldrende, og han spotter dem lige med det samme. Pigerne står han og nusser og beundre, som var de små porcelæns dukker, han ser på dem med beundrende øjne og sukker som ofte ‘Åhhh hun er så sød’. Han virker som en lille fyr, der er så betaget af piger/kvinders skønhed, at han næsten glemmer at trække vejret. Jeg var så heldig, at jeg havde fået 2 stk ugeblade af den danske mor til de to drenge, som vores drenge havde leget med. De havde været vildt gode til at læse på færgen, hvis vi ikke havde fire børn. I stedet gik færgeturen med noget mere fornuftigt, så som at hænge ud over rælingen og få luft i hovedet til lyden af glade børn der elsker at sejle. Bussen som vi skulle med efter færgen tager ca halvanden time om at køre til Surat Thani togstation. Jeg magtede ikke engang at tage et billede af bussen, vi sad ellers så fint med fladskærm og i sofarække, hvor vi havde fået klemt en enkel thai’er ind imellem vores familie. Vi gik i total koma i bussen, og sov i en stor bunke lige til vi nåede til togstationen og fik noget mad i et nærliggende gadekøkken. Det var ved at blive mørkt og foran os lå en 12 timers togtur. Jeg elsker, når vi står der på perronen og er på vej på nye eventyr. Imodsætning til en lufthavn, så er det så hyggeligt og lokalt med toget. Rumle fandt nogle nye ‘Åhhh så smukke piger’ som han legede med på perronen. Ældre thai’er sad og strikkede, hjemløse gik rundt og gadesælgere gik rundt med supper og frugt. Suret thani er en by der vidner om at Thailand langt fra kun er paradis og hvide strande. Så snart man bevæger sig væk fra turist områder i dele af landet, så forstå man godt mange thai’ers europæiske drøm. Det kan være svært at forstå når man sidder på de smukke strande, men kommer man ind i landet så kan dele af landet sagtens ligne en trist østeuropæisk efterkrigslandsby, med grå gamle ødelagte bygninger, beskidte gader med rotter og skrald. Sådanne steder hvor vi endnu ikke har set solen skinne… Vi kom ind i toget, og kort tid efter blev vores sæder lavet om til køjesenge med fine hvide lagner og puder. Det er simpelthen så hyggeligt, og drengene elsker den tur. Vi fik sunget fødselsdags sang for Rumle, og så sov vi ellers som små sten efter at have hyggesnakket i køjen i et par timer. Klokken 7 om morgenen trillede vi ind på Bangkoks travle station, og her skulle vi være til dagen efter, når vi skulle flyve til Vietnam. Første udfordring var lige at finde et sted at sove i Bangkoks gader, alle tuk tuk chauffører har mange bud, men de er ikke alle lige gode de bud, så det kræver lidt held. Men så, ja hvad er chancen? Så bliver vi kørt…. FORTSÆTTELSE FØLGER….
De to andre tog ture kan du læse om HER & HER (den første gang der vidste vi ikke man kunne bestille sovevogn, ja vi blev heldigvis klogere)
Hvad brugte I ca om dagen i Thailand på mad, overnatning, transport? Jeg synes det er svært at finde info om dette på nettet. Jeg er en mor med 2 børn der gerne vil nogle måneder til Thailand. Kh M