Når man går på den anden side af kloden

Man ligger altså ikke på den lade side her, jeg tror/ved at vi aldrig i vores liv har gået så meget som på denne rejse… Det er jo også vildt spændene at gå rundt her, og når noget er fedt så får man bare ikke lige så let trætte ben. Lækker frugt og kolde is holder os kørende, for her er virkelig meget varmt. Jeg troede egentligt, at det ville regne meget her, og havde forberedt mig sådan lidt mentalt på det inden vi rejste fra Thailand. Men indtil nu der har vi haft helt blå himmel hver dag, og temperature der normalt ville tvinge en til at blive i poolen, hvis vi ikke var så eventyrlystne.
Til Antons store glæde, så møder vi næsten lige så mange katte her som i Thailand, men det virker som om deres dyr og avl af dyr, er lidt mere under kontrol her (ihvertfald i Vung tao). Det er sjovt for vi kan ikke lade være med at sammenligne, nu har vi været så længe i Thailand og vænnet os til landet, så man skal altså lige omstille sig.
Vi har næsten vænnet os til, at blive snydt hver gang vi åbner vores pung, og vi tæller nøje efter når vi får penge tilbage. Det løber hurtigt op i tab af penge hvis de gafler lidt hver gang man køber en flaske vand, køre taxa og spiser… Vi spiste i et pænt storcenter igår, selv der prøvede hun at snyde os, den havde vi bare slet ikke set komme! Jeg aner ikke (endnu) om det er sådan i hele Vietnam? Men håber at det bare er her vi møder snydepelse?
Vi smager os sådan lidt igennem Vietnam, for maden er ret langt fra Thailands (bedre vil vi mene) De bruger nemlig både brød (kun lyst), meget hvidløg og maden er ikke så stærk. Man kan også godt se de lever mere ‘fedt’ her, for i Thailand er børnene sådan nogle bitte små nips, her der er de altså robuste, det minder faktisk om hende pigen fra Disney tegnefilmen ‘Stics’ I ved sådan hvor selv ankler er buttet. Nu er det pludselig vores børn der taber, hvis de de leger pudekamp…
Vi købte nogle sandwich, og satte os på fortovet, og de der fire lyshåret børn, de giver lidt sådan en “kendisstatus” for tænk sig at vi har lavet fire “første præmier”. Her får jeg faktisk også noget af æren, havde ellers vænnet mig så småt til at det var Mikkels sejer, at vi har fire drenge. Idag mødte vi virkelig mange glade mennesker på vores vej, og endda nogen der kunne engelsk også!!!
På den ene side af vejen er et stort virkelig smukt hus, og på den anden side af vejen der lever de tæt i gamle små huse. Så møder man en smuk park, og lidt efter er der et tomt område midt i byens travle gader, der er blevet til losseplads. Der er alt fra skrald, gamle murersten og ødelagte toiletter. Når jeg ser alt det skrald der flyder, så tænker jeg på hvor tit vi egentlig smiler, hilser pænt og siger ‘tak for du gør vores by til et rent sted’ når vi møder en gadefejer derhjemme! Når man går her på denne side af kloden, så går det op for en, at ham der fejer gaden,og tømmer vores skraldespande, hans job er lige så meget værd, som ham der skal træffe alle de store beslutninger. For uden ham, så havde vi også rotter over alt højlysdag, og vi ville stå i lugten af skrald, når vi ventede på bussen. Ja, stik lige skraldemanden et par kolde colaer, og et par nybagte kanelsnegle fra os næste gang han tømmer dem ikk…
Drengene suger det hele til sig, og der er så mange spørgsmål de ikke stiller mere. De har fået svar på så meget på vores rejse, de har set, at selv om man bor i en carport kan man godt have et godt liv, at den fattige gadesælger måske er den der smiler mest, what goes around comes around, at beskidte gader ikke gør gaden mindre smuk, og så er der alle de nye spørgsmål der kommer til. For hver gang vi går, så ser vi nye ting, nye ansigter og møder en helt ny verden.
Vi snakker meget om næste destination når vi traver, og hvordan det skal foregå? Vi vil rigtig gerne køre selv op nord på, og vi er lige nu igang med at finde hoved og hale i den kørekortjungle. Vi har snakket scooter, men der er noget med at vi skal have motorcykel kørekort? Så snakker vi om åben jeep… Det kunne være så fedt at køre selv, og jeg håber virkelig at det kan lade sig gøre, at vi får vietnamesisk kørekort. Hvis I har nogle steder i Vietnam der er helt fantastiske, som vi ikke må gå glip af, så skriv det endelig i kommentarfeltet , det bliver taget imod med kyshånd. Vi skal både nordpå og sydpå…
Efter en fed dag så gik turen i taxa tilbage, og når man køre der lige i myldretiden så er det vildt fascinerende at se på deres trafik. De kommer fra alle sider, og alle dytter i kor. Det er nok det tidspunkt på døgnet hvor jeg ville parkere min scooter, for nøj der er fart på. (I kan se videoen på min Instagram verden_som_legeplads) Det er så cool at de selv nogenlunde har styr på det, og vi kigger på med store øjne…
I kan forresten stadig lige nå at vinde noget god vin, og få 50 kr til at handle for her hos VINPALLE.DK og tillykke til jer der allerede har vundet og tak for feedback 🙂
Føst og fremmest tak for vildt inspirerede læsning. Jeg nyder virkelig at læse om jeres eventyr. Hvad angår anbefalelsesværdige steder i Vietnam, så kan jeg i den grad anbefale Hoi An og Sapa. I Hoi An er enormt hyggeligt. Der er fyldt med hyggelige resturanter og små gader læsset med små charmerende butikker.
Sapa derimod har den mest storslåede natur jeg nogensinde har oplevet. Der er så smukt og overvældende.
Begge steder er virkelig et besøg værd!