OMG vi fløj…

 

Vi ankom til Bangkok, og fik en tuk tuk chaffør til at køre os til et godt hotel der var til at betale. Hvad er chancen så for, at han ud af alle hoteller i Bangkok, kører os hen til det samme som vi boede på sidst vi slog vejen forbi Bangkok. Det var virkelig dejligt, for hotellet er skønt og vi giver kun 160 kr for en overnatning. Vi booker aldrig på forhånd, men det virker altid så uoverskueligt, at stå i bangkok uden hotel. Det havde vi så åbenbart ikke lært fra sidst, så det var godt vi havde heldet med os. Vi smed lige taskerne og vaskede alt klamhed af os efter rejsen, for at gå ud i gaderne og blive beskidte igen. Man bliver overrasket over at se før og efter resultatet af ens børn efter et bad, når de har rejst fra den ene til den anden ende af Thailand. Det var fedt at være i Bangkok igen, vi bliver aldrig færdige med at udforske Bangkok, og alt det mærkelige og spændene vi ser i gaderne.

Vi gik ned ved floden og spiste, så sad vi der og kiggede på både og meget primitive huse på den anden side af floden. Man skulle gå igennem en lille smal gang af forskellige køkkener for at komme ned til bordet, og det var som taget ud af en film med de gange, fyldt med forskelligt mad, gryder der kogte over, hunde der løb rundt, damer der lo, fisk der blev sprættet op og duften af alle thilands krydderier, samlet på et sted.

Vi gik ned på markeder der lå overdækket med små gange, og millioner af boder. Der løb dyr rundt, folk kom på scooter på de smalle gange, så vi måtte stå helt op til væggen, gadekøkken blev kørt rundt og katte lå klar til at fange alle de rotter der sikkert har været der.

Vi endte på noget så uthai agtigt som Mc Donalds og spiste aftens mad. Det gav  krammer fra børnene, for det er første gang i et halvt år vi besøgte for de voksnes vdkommende, den slet ikke savnede restaurent. Vi fik også købt en trolly, det gør simpelthen for nuller kun med rygsække, og så er jeg jo ved at blive spasser af at man skal tømme en HEL rygsæk for, at finde den top der ligger i bunden. Den passede også lige til fire backackbørn.

Dagen efter skulle vi flyve til Vietnam, og endda med fly (gisp). Vi havde tænkt, at vi ville rejse til Cambodia først og så videre derfra til Vietnam… Meeeen… Når der nu findes sådan en fætter der ringer og siger, at vi skal komme til Vietnam og besøge ham, og der er flybilletter klar til os. Siger man så nej? Nej, nemmerlig nej det er nemlig også den fætter jeg har så skønne barndomsminder med. Vi var på ferie hos hinanden som børn, og der er vist ikke et af minderne jeg ikke stadig kan grine af den dag idag. Han arbejder offshore i Vietnam og har et kæmpe hus, der kan rumme os alle. Jeg så langt fra frem til at skulle flyve, men nøj hvor jeg glædet mig til at gense Kristian igen efter alle de år, hvor vi ikke har ses. Drengene glædet sig også vildt meget til at besøge Kristian, forældres glæde smitter jo.

 Jeg havde en “flyskrækspille” tilbage, der har ligget opbevaret som guld i en vabel plaster æske, nu skulle den vise sit værd. Men, ja for H, der er et men her (et af de steder der ikke må være et men) Jeg måtte spise den på tom mave, fordi jeg ikke tænkte på at spise før vi havde tjekket helt ind og ikke kunne gå i en shop. Så turde jeg heller ikke tage den før jeg kunne se flyet lægge til kaj, for hvis nu det var styrtet  på vej til Bangkok og de skulle til at skifte det ud, så ville virkningen aftage inden de havde fundet et nyt fly (det kunne selvfølgelig også bare være forsinket) Jeg rystede vildt meget da vi gik ombord, så 25 min før på tom mave var ikke nok!!! Så rystede jeg i flyet, inden den begyndte at tage toppen af min glæde for at flyve og jeg så lidt normal ud igen. Men den virkede ikke nok! Det gjorde den så efter 65 minutter da vi var landet. Vi (Mikkel) havde problemer med visum i vietnam, det gad jeg så ikke deltage i, for jeg sad på en dårlig træstol og sov som en fed mæt baby. Jeg sov ikke bare, jeg var lost. Rumle sov heldigvis også på en stol ved siden af mig, for Mikkel havde trygt efterladt børnene hos mig (Jeg var vist vågen da han gik) Så sad vi der og sov, og de andre drenge sad pænt og holdt hof. Jeg fik givet et stort krammer til Kristian og hilst på skønne Mi (Kristians kæreste) Så sov jeg ellers 2,5 time i bilen hen til huset.

Vel ankommet og taget imod med smil og en flot fødselsdagskage til Rumle. Huset er helt amazing, og langt fra den backpackstil vi har kørt pt. det skal blive helt fantastik at nyde god selskab, pool i haven, smukt hus og nu skal vi udforske Vietnam…

Vi har lagt godt ud, med gåture på stranden, besøgt pool ved stranden. Rumle har købt gaver for sine fødselsdagspenge (selvfølgelig er det heste han har købt) Vi har spist fantastisk mad, været i parker og ja, jeg glæder mig til at vise jer Vietnam for her er så unikt, uspoleret og skønt…. Her er lidt billeder fra de første to dage….